Hop til indhold
domstol.dk

Procesbevillingsnævnet 


Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om 2.- og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager, samt klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces.

Procesbevillingsnævnet behandler således ansøgninger om tilladelse til at indbringe sager for Højesteret, selvom de har været behandlet i 2 instanser (3. instansbevilling). Det drejer sig om sager af principiel karakter, for eksempel sager som kan have betydning for afgørelsen af andre sager, eller sager af særlig samfundsmæssig interesse.

Nogle sagstyper kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse for at kunne indbringes for en højere ret (2. instansbevilling).

Bevillingsmæssigt og administrativt hører Procesbevillingsnævnet under Domstolsstyrelsen. Procesbevillingsnævnet er uafhængigt af domstolene og af den offentlige forvaltning. Man kan derfor ikke klage over nævnets afgørelser til justitsministeren eller til Folketingets Ombudsmand.

Procesbevillingsnævnet ligger i København.

Ved behandlingen af ansøgninger om 2.- eller 3. instansbevillinger består nævnet af 5 medlemmer: en højesteretsdommer, som er formand, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en jurist med særlig videnskabelig uddannelse.

Ved behandlingen af klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces består nævnet af 3 medlemmer: en landsdommer, som er formand, en byretsdommer og en advokat.

Til top Sidst opdateret: 25-12-2006 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorFax: 70104455seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk