Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Domstolenes roller og opgaver 


Domstolene værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed.

Domstolenes opgaver er fastlagt i grundloven og anden lovgivning.

Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Domstolene afgør spørgsmål om lovligheden af, hvad myndighederne foretager sig, og spørgsmål om lovgivningens overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Det er også domstolene, som afgør fogedsager, skiftesager og tinglysning.

Med grundlovens ord: Domstolene har den dømmende magt.

Domstolene skal sikre alle lighed for loven og beskytte den enkelte mod magtmisbrug. Efter grundloven er dommerne derfor uafhængige – de skal ved afgørelsen af sagerne kun rette sig efter loven og være upartiske. De skal ikke lade sig styre af politiske eller andre uvedkommende interesser.
Til top Sidst opdateret: 02-10-2012 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her