Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Kontormedarbejdere 

Der er ca. 160 medarbejdere i Østre Landsret, der sammensætter sig af landsdommere, dommerfuldmægtige og kontormedarbejdere. For en beskrivelse af Østre Landsrets organisation henvises til Om Østre Landsret.

Kontormedarbejdernes arbejde i Østre Landsret

Der er i Østre Landsret ansat ca. 70 kontormedarbejdere. De fleste arbejder i retssektionerne, mens de øvrige arbejder i præsidentens sekretariat og i administrationskontoret.

Kontormedarbejdernes arbejde i retssektionerne består i høj grad af selvstændig sagsbehandling i både civile sager og straffesager. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med sektionens dommere og øvrige kolleger. Kontormedarbejderne har endvidere arbejdsop-gaver i forbindelse med sagernes gennemførelse i retten. Det er et udadvendt job med mange udfordring, og dagene er sjældent ens.

Kontormedarbejderne i sekretariatet bistår præsidenten i dennes almindelige ledelsesfunktion og udfører derudover tillige en række opgaver, der ifølge lov eller sædvane hører under præsidenten.

Kontormedarbejderne i administrationskontoret varetager landsrettens publikumsbetjening, herunder bemanding af informationsskranker mm., registrering af alle indkomne sager samt regnskab.

Vi har en professionel og ansvarlig tilgang til vores brugere og opgaver og lægger stor vægt på samarbejde, ansvar og kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder.

Nyansatte bliver grundigt oplært. Der lægges vægt på, at man er lærenem, har mod på nye udfordringer, er initiativrig i takt med, at man kommer ind i opgaverne, har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt, samt at man yder vores brugere den bedst mulige service.

Der forekommer tjenesterejser til Odense, Nykøbing Falster, Bornholm og Færøerne.

Til top Sidst opdateret: 22-03-2012 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 99686200seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk