Hop til indhold
domstol.dk

Dom i sag om hjemmerøveriet i Sorø den 22. oktober 2010 
08-02-2012 

Pressemeddelelse

Retten i Næstved har den 7. februar 2012 afsagt dom i en sag, der navnlig handlede om hjemmerøveriet hos en revisor i Sorø i oktober 2010. Retten idømte den ene tiltalte, T1, fængsel i 3 år, navnlig for deltagelse i hjemmerøveriet.

Hjemmerøveriet blev begået af tre gerningsmænd. Ingen af gerningsmændene kunne imidlertid genkendes eller identificeres på anden måde, men T1 havde adskillige gange før hjemmerøveriet truet revisoren, fordi T1 mistænkte ham for at have et forhold til T1’s hustru. Desuden havde T1 efter røveriet over for flere forskellige personer og under aflyttede telefonsamtaler talt om, at han havde begået røveriet. Derfor var det bevist, at T1 var den ene af gerningsmændene. Politiet har aldrig fundet de to andre gerningsmænd.

T1 blev også dømt for blandt andet en lang række trusler over for sin hustru og den samme revisor kone og forsøg på grov vold mod hustruen og hendes ny kæreste.

En anden tiltalt, T2, blev idømt 3 måneders fængsel for medvirken til forsøget på grov vold mod hustruen og den nye kæreste, mens to andre tiltalte blev frifundet for medvirken til forsøget på vold, fordi der ikke var bevis for, at de havde deltaget og haft vilje til at gennemføre forsøget.

Til top Sidst opdateret: 08-02-2012 
Retten i NæstvedseperatorGardehusarvej 5seperator4700 NæstvedseperatorTelefon: 99685200seperatorFax: 99685201seperatorEmail: naestved@domstol.dk