Hop til indhold
domstol.dk

53 årig mand idømt 2½ års fængsel for brandstiftelse og 7 trusselsforhold 
20-12-2011 

Pressemeddelelse
 

Retten i Næstved har i en nævningesag den 20. december 2011 afsagt dom i en sag, hvor en 53 årig mand blev dømt for at have sat ild i opgangen i en beboelsesejendom på Indre Vordingborgvej, Næstved. I ejendommen boede mandens tidligere samlever. Branden blev antændt kl. 2 om natten. Manden havde tidligere på aftenen truet kvinden og havde over for venner givet udtryk for, at han havde lyst til at slå hende ihjel. Branden blev opdaget af en genbo, der tilkaldte politiet, som hurtigt kom til stedet og slukkede branden, inden denne bredte sig. Manden blev også dømt for at true to håndværkere, der arbejdede på baneterrænet, fordi han ikke kunne sove for larmen. Da to politibetjente kom til stedet, truede han også dem. Manden blev også dømt for, mens han sad varetægtsfængslet, at have sendt flere trusselsbreve til den advokat, der behandlede moderens dødsbo.

Retten fandt ikke, at der som påstået af anklagemyndigheden var grundlag for at idømme manden forvaring. Manden blev i stedet straffet med fængsel i 2½ år.

Til top Sidst opdateret: 20-12-2011 
Retten i NæstvedseperatorGardehusarvej 5seperator4700 NæstvedseperatorTelefon: 99685200seperatorFax: 99685201seperatorEmail: naestved@domstol.dk