Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Skyldkendelse i sag om manddrab og ulovlig besiddelse af våben 
06-11-2019 

Domsresume
 

En 53-årig mand er den 6. november 2019 ved Retten i Næstved fundet skyldig i manddrab og ulovlig besiddelse af våben. Den 53-årig mand var tiltalt for den 28. oktober 2018 i Skælskær at have stukket en jævnaldrende mand i brystet med kniv samt for at være i besiddelse af to haglgeværer og ammunition. De to mænd, der kendte hinanden fra et værested i Skælskær, havde kort forinden siddet sammen i en lejlighed i selskab med nogle fælles venner. De øvrige i selskabet havde ikke bemærket, at der skulle have været nogen tegn på ufred mellem dem. De har tværtom forklaret, at stemningen var god, og at tiltalte og den nu dræbte mand havde været oppe at toppes for sjov. På et tidspunkt havde de som de sidste sammen forladt lejligheden i god ro og orden. Lejlighedens indehaver, der blev alene tilbage i lejligheden, har forklaret, at tiltalte kort efter kom op i lejligheden, hvor han tilsyneladende sagde noget om, at han havde stukket den anden ned. Den nu dræbte var ifølge gerningsstedsundersøgelser blevet stukket ned enten i opgangen til lejligheden eller uden for denne, og han havde derefter bevæget sig ca. 70 meter længere ned ad gaden, inden han faldt død om. Vidnet fra lejligheden har forklaret, at tiltalte formentlig rengjorde den kniv, som han havde brugt til at stikke med, oppe i lejligheden hos vidnet, inden tiltalte på ny forlod lejligheden. Ikke lang tid herefter ankom politiet til stedet. Politiet ransagede tiltaltes lejlighed. Den anvendte kniv blev ikke fundet ved ransagningen, men politiet fandt andre knive og et sideskæfte fra et haglgevær. En senere undersøgelse af den ejendom, hvor tiltalte boede, viste, at der i en affaldsskakt var henstillet to haglgevær, ligesom der i et bagagerum på en knallert tilhørende tiltalte blev fundet en pose med ammunition. To vidner, der begge bor i nærheden af gerningsstedet, havde observeret det meste af det passerede, efter at tiltalte og den nu dræbte havde forladt lejligheden. På baggrund af sagens beviser afsagde retten kendelse med følgende indhold:

”Tiltalte har erkendt at have stukket nu dræbte i venstre side af brystet med en ham tilhørende kniv. Tiltalte har beskrevet kniven som havende en klinge på ca. 6-7 centimer.

 

Det kan på baggrund af obduktionserklæringen for nu dræbte lægges til grund, at denne er afgået ved døden som følge af et stiksår i hjertet med forblødning med længerevarende kredsløbssvigt og hjernedød. Beskrivelsen i obduktionsrapporten af den formodede kniv, der kunne være anvendt til at påføre nu dræbte stiksåret, svarer overens med tiltaltes beskrivelse af karakteren og størrelsen af den af ham anvendte kniv.

 

Det er således ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har forårsaget nu dræbtes død ved at stikke ham i brystet som beskrevet i anklageskriftets forhold 1.

 

Tiltalte har forklaret, at han alene havde til hensigt at skade nu dræbte med kniven, og at han stak lige ud med kniven efter nu dræbte s venstre overarm, og at kniven ved et uheld ramt nu dræbte i hjertet.

 

En nævning finder, at denne forklaring ikke kan tilsidesættes. Denne nævning har navnlig lagt vægt på, at tiltalte og Nu dræbte begge var påvirket af alkohol og stoffer, at de havde været i en form for tumult, og at tiltalte under denne tumult stak ud efter Nu dræbte uden nærmere tanke for, hvor han ramte ham, men at det ikke dermed kan anses for bevist, at tiltalte havde indset eller accepteret, at Nu dræbte kunne blive ramt i brystet og afgå ved døden. Denne nævning stemmer derfor for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 237, men finder, at forholdet bør henføres under straffelovens § 245, jf. § 246.

 

Fem nævninger og tre dommere finder, at tiltalte ved at stikke ud med en kniv efter Nu dræbte i hjerteregionen indså, at han med overvejende sandsynlighed ville ramme Nu dræbte i hjertet med den følge, at Nu dræbte ville afgå ved døden, eller at tiltalte i hvert fald ved denne handling havde forholdt sig accepterende hertil. Disse voterende har lagt vægt på, at Nu dræbte var ca. 10 centimeter højere end tiltalte, og at stiksåret løb bagud mod højre og nedad med en dybde på 6 cm svarende til hele knivbladets længde, hvilket vidner om, at kniven er ført oppefra og ned og med en ikke ubetydelig kraft. Disse voterende tilsidesætter dermed tiltaltes forklaring om, hvordan han stak med kniven. 

 

Disse voterende bemærker endvidere, at tiltaltes forklaring herom ikke er overensstemmende med de forklaringer, som to af sagens vidner, beboer 1 og beboer 2, er kommet med vedrørende hændelsesforløbet uden for opgangen indtil Jernbanegade nr. 10. Ingen af disse vidner kan bekræfte tiltaltes forklaring om, at Nu dræbte var den fysisk udadreagerende over for tiltalte, ligesom ingen af disse vidner har set, at tiltalte uden for opgangen skulle have været i besiddelse af en kniv, eller at tiltalte skulle have stukket Nu dræbte. Disse voterende lægger på baggrund heraf til grund, at knivstikket må være sket inde i opgangen, der på daværende tidspunkt var fuldt oplyst, og da tiltalte var på vej ned ad trappen igen mod Nu dræbte. Disse voterende bemærker hertil, at begge vidner samstemmende har forklaret, at Nu dræbtes gang var upåfaldende, inden han gik ind i opgaven, hvorimod beboer 1 har forklaret, at Nu dræbtes gang var meget slingrende, da han igen kom ud fra opgangen. Det er ikke uforeneligt med de tekniske undersøgelser på stedet, at knivstikket fandt sted inde i opgangen.

 

Skyldsspørgsmålet i forhold 1 afgøres efter stemmeflertallet, hvorfor tiltalte findes skyldig i forhold 1.

 

Et enigt nævningeting finder, at tiltalte er skyldig i forhold 2.

 

Nævningetinget har lagt vægt på, at der er fundet dna stammende fra tiltalte på våbnene, der var gemt i en affaldsskakt over for tiltaltes kælderrum, at der er fundet en del af et forskæfte til det ene af geværerne i tiltaltes lejlighed, og at ammunitionen er fundet i tiltaltes knallerts bagagerum. Nævningetinget tilsidesætter således tiltaltes forklaring om, at effekterne er blevet efterladt på stedet af nogle våbenhandlere, hvis identitet tiltalte ikke vil komme nærmere ind på, og som ikke kunne afsætte våbnene til andre. Det bemærkes hertil, at denne forklaring ikke har nogen støtte i sagens oplysninger, eller på anden måde fremstår plausibel. Under de omstændigheder, som våbnene og ammunitionen blev opbevaret, findes forholdet med rette henført under straffelovens § 192a.

 

Tiltalte er herefter skyldig i henhold til anklageskriftet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

 

Derfor bestemmes:

 

Tiltalte er skyldig i forhold 1 og 2.”

 

Et enigt nævningeting idømte tiltalte 14 års fængsel. Der skete konfiskation af de fundne våben og ammunition, ligesom tiltalte skulle betale erstatning til afdødes mor.

Tiltalte skulle derudover betale sagens omkostninger.

 

Tiltalte ankede straks dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang.

SS 2992/2019

Til top Sidst opdateret:  
Retten i NæstvedseperatorGardehusarvej 5seperator4700 NæstvedseperatorTelefon: 99685200seperatorEmail: naestved@domstol.dk