Skifteret
Vejledning til pårørende om behandling af dødsboer.
Anmeldelse af dødsfaldet
Dødsanmeldelse udfyldes hos bedemanden eller præsten, der sørger for, at skifteretten får besked om dødsfaldet. Skifteretten undersøger i Centralregisteret for Testamenter, om afdøde har oprettet notartestamente.
Inden mødet i skifteretten
Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, har enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver, pligt til at opbevare disse på betryggende måde. Dette fremgår af en regel i dødsboskifteloven (§ 8).
Arvingerne må ikke dele afdødes penge, indbo eller andet. Regninger skal ikke betales. Hvis der opstår problemer inden mødet i skifteretten, bør arvingerne kontakte skifteretten herom.
Møde i skifteretten
Skifteretten indkalder den kontaktperson, der er nævnt i dødsanmeldelsen, til et møde ca. 4 uger efter dødsfaldet. På mødet vejleder skifteretten om, hvordan boet kan behandles, og så vidt muligt bliver der på mødet taget stilling til, hvordan boet skal behandles. Det er derfor vigtigt, at den, der møder, har så mange oplysninger som muligt med om afdødes familieforhold og økonomi. Testamenter, adoptionsbevillinger og ægtepagter skal medbringes i originale eksemplarer. Der må gerne møde flere personer til mødet i skifteretten. Arvingerne kan også indbyrdes aftale, at en anden end kontaktpersonen møder.
Skifteværger
Der skal beskikkes en skifteværge for f.eks. en mindreårig, hvis dennes faste værge selv er arving i boet.
Der skal også beskikkes værge i en række andre tilfælde, f.eks hvis en arving på grund af en fysisk eller psykisk sygdom ikke selv er i stand til at varetage sine interesser under boets behandling.
I tvivlstilfælde bør De kontakte skifteretten.
Skifteværgen skal varetage arvingens interesser under boets behandling, og skifteværgens hverv ophører, når boet sluttes.
Fuldmagter
Det er ofte praktisk, at en af arvingerne står for behandlingen af boet. I så fald skal de andre arvinger give fuldmagt på en særlig blanket (skiftefuldmagt).
Blanketten kan fås i skifteretten eller på domstolenes fælles hjemmeside www.domstol.dk under "selvbetjening", derefter under "blanketter".
Fuldmagter skal helst medbringes til mødet i skifteretten.
Skifteretsattest
Når der er taget stilling til, hvordan boet skal behandles, udsteder skifteretten en skifteretsattest som bevis for, at de, der har overtaget boet, har ret til at disponere over afdødes formue. Det vil i langt de fleste tilfælde ske under mødet i skifteretten. Den første skifteretsattest er gratis.
Et dødsbo kan behandles på en af følgende måder:
Boudlæg
Hvis formuen ikke er over 38.000 kr., når begravelsen er betalt, kan boet tilfalde afdødes nærmeste. Beløbsgrænsen gælder for dødsfald sket i 2010 og pristalsreguleres hvert år. Den, der modtager et boudlæg, hæfter ikke for afdødes gæld, men skal som regel betale begravelsesudgifterne og sørge for, at afdødes bolig ryddes.
Der skal som regel betales 500 kr. i retsafgift.
Ægtefælleudlæg
Hvis afdødes og ægtefællens formue tilsammen er under 230.000 kr., kan ægtefællen overtage det hele. Beløbsgrænsen gælder for dødsfald sket i 2010 og pristalsreguleres hvert år. Ægtefællen skal påtage sig at betale afdødes gæld.
Retsafgiften er 500 kr.
Uskiftet bo
En ægtefælle har normalt ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Hvis afdøde havde børn sammen med andre end ægtefællen (særbørn), kan særbørnene give samtykke til, at ægtefællen sidder i uskiftet bo med dem. Ægtefællen skal påtage sig at betale afdødes gæld. En ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis afdøde havde fuldstændigt særeje. Reglerne om uskiftet bo fremgår af arveloven (kapitel 3).
Retsafgiften er 500 kr.