Sagen skal starte i statsforvaltningen. Du har således ikke længere mulighed for at anlægge en forældremyndighedssag eller en separations eller skilsmissesag direkte ved domstolene. Sagerne indbringes kun for retten, hvis der ikke under statsforvaltningens behandling kan opnås enighed mellem parterne, og sagerne skal indbringes for retten af statsforvaltningen.
Ansøgning vedrørende forældremyndighed skal indgives til din lokale statsforvaltning.
Ansøgning om separation eller skilsmisse skal indgives på det sted, hvor en af ægtefællerne bor eller opholder sig. Hvis ansøgningen indgives af en af ægtefællerne alene, skal den sendes til statsforvaltningen på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller opholder sig. Hvis den anden ægtefælle ikke har bopæl eller ophold i Danmark, skal ansøgningen sendes til statsforvaltningen på det sted, hvor ansøgeren bor.
Der kan henvises til www.civilstyrelsen.dk
Hvis du bor i Lyngby retskreds, der omfatter kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Furesø, er det Statsforvaltningen Hovedstaden www.statsforvaltning.dk/hovedstaden
Hvis parterne ikke kan blive enige, videresender statsforvaltningen automatisk sagen til retten.
Hvordan forløber en forældremyndighedssag ved Retten i Lyngby?
Forberedende møde
Forældremyndighedssager starter som udgangspunkt med et forberedende møde. I mødet deltager forældrene, dommeren, en børnesagkyndig psykolog og forældrenes eventuelle advokater.
Formålet med at holde et forberedende møde er at få inddraget barnets perspektiv i sagen. Loven siger, at retten altid skal træffe sin afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet. Ved at medtage en børnesagkyndig, som har stor erfaring med børn i konfliktsituationer, bliver vi bedre i stand til at få belyst det enkelte barns situation og behov. Mødet giver samtidig retten mulighed for at undersøge, om sagen kan forliges. Det er erfaringsmæssigt altid det bedste for et barn, hvis forældrene kan tale sig frem til en fælles løsning af konflikten.
Mødets forløb
Der afsættes normalt 2 timer til det forberedende møde. Mødet foregår i et af rettens mødelokaler, hvor deltagerne er placeret omkring et almindeligt mødebord. Dommeren indleder mødet og fortæller om mødets formål og forløb.
Det er den børnesagkyndige, der herefter taler med forældrene. Dommeren vil ofte have en mere passiv rolle og undervejs skrive lidt ned til eget brug. Da det er et forberedende møde, hvor forældrene taler med den børnesagkyndige og hinanden, bliver der ikke udarbejdet et notat fra mødet.
Forældrene får under mødet mulighed for at fortælle om deres oplevelse af konflikten, hvordan de mener, den skal løses, og hvordan de oplever deres barn og barnets behov. Den børnesagkyndige og dommeren vil sørge for, at samtalen foregår i god ro og orden, og at begge forældre bliver hørt og får lejlighed til at kommentere på hinandens bemærkninger. Mulighederne for forlig bliver drøftet, og i visse tilfælde kan dommeren vælge at komme med et oplæg til forlig.
Børnesamtale
Bliver sagen ikke forligt på det første møde, vil dommeren og den børnesagkyndige ofte slutte mødet med at aftale tid for en børnesamtale og fortælle, hvordan samtalen vil foregå. Det vil ofte også blive aftalt, at dommeren skal indhente en udtalelse fra barnets institution/skole. Der er ikke nogen absolut aldersgrænse for, hvornår børn kommer til samtale, men et barn under 5 år vil sjældent komme til samtale. Der bliver udarbejdet et lille notat fra børnesamtalen. Notatet bliver sendt til forældrene.
Yderligere forberedende møder eller hovedforhandling
Hvis dommeren og den børnesagkyndige efter børnesamtalen vurderer, at der kan være mulighed for at nå et forlig, vil forældrene ofte blive tilbudt et nyt forberedende møde. Den børnesagkyndige deltager som hovedregel også i dette møde og vil fortælle om sit indtryk af barnet og om muligt udtale sig om, hvad der vil være godt for barnet. Det lykkes ofte for forældrene at blive enige om en løsning på det andet møde. Hvis det ikke lykkes, vil det næste skridt være en hovedforhandling, hvor forældrene afgiver en egentlig forklaring i retten, og dommeren skriver en dom, som forældrene får tilsendt.