Forsøget gælder således ikke politi- og bødesager, grundlovssager, efterforskningsforhør, tilståelsessager eller nævningesager.
Københavns Byret er sammen med 3 andre byretter, der råder over det fornødne IT-udstyr, udvalgt som testembede som led i en forsøgsordning med rum- og lydoptagelse af forklaringer i visse typer straffesager.
Forsøgsordningen - der er hjemlet ved en bestemmelse i retsplejelovens § 33 a og indført ved lov nr. 67 af 11. februar 2008, jf. vedhæftet bilag 1, - omfatter efter lovens ordlyd:
- Rumoptagelse (optagelse af forklaringer under hovedforhandlingen i straffesager)
og
- Lydoptagelse (optagelse af dommerens diktat af forklaringer under hovedforhandlingen i straffesager).
Københavns Byret er testembede for begge former for optagelse. Forsøgsordningen for så vidt angår lydoptagelse (pkt. 2) foregår i byrettens Sektion 4 (Rådhuspladsen). Rum- og lydoptagelse (pkt. 1 & 2) foregår i byrettens Sektion 2 (Domhuset - retssal 21), idet byretten kun har et retslokale indrettet til rumoptagelse.
Retningslinierne for forsøget fastlægges ifølge retsplejelovens § 33 a af retspræsidenten efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Følgende retningslinier er foreløbig blevet besluttet:
1. Optagelsen af tiltaltes forklaring og vidneforklaringer, der afgives i hovedforhandlinger i straffesager og/eller dommerens diktat af forklaringerne optegnes indtil videre ikke i retsbogen og gengives ikke i dommen, med mindre dommeren undtagelsesvist bestemmer andet. Alle straffesagstyper er i princippet omfattet af forsøget, og uanset varigheden af hovedforhandlingen. Det anbefales dog, at man i sager, der med en vis sandsynlighed kan forventes anket, eller hvor parterne på forhånd tilkendegiver et ønske om, at diktatet renskrives, foretager diktat, der optages i retsbogen og gengives i dombogen som hidtil.
2. Tiltalte (herunder personer der efterfølgende er frifundet) har adgang til at høre rum- og lydoptagelsen i det omfang tiltalte under hovedforhandlingen ikke har været udelukket fra at overvære forklaringen. Lydoptagelsen skal kunne høres hos retten eller forsvareren, der - ligesom anklagemyndigheden - har ret til at få udleveret en kopi af lydoptagelsen (via en af retten ”brændt” CD). Tiltalte har ikke ret til at få en kopi af lydfilen udleveret. Det indskærpes ved udleveringen af CD´en med lydfilen til forsvareren, at filen er til eget brug og ikke må udleveres til tiltalte eller andre.
Det bemærkes i den forbindelse, at reglen i retsplejelovens § 33 a, stk. 6 om, at lydoptagelser skal slettes senest et år efter endelig afgørelse tillige gælder kopier udleveret til forsvarer eller anklagemyndigheden, hvorfor udleverede CD’er skal tilbageleveres til retten efter endt brug og inden for det anførte tidsrum.
3. Lydfilen er ikke i øvrigt genstand for aktindsigt.
4. Hvis dommen ankes, eller hvis tiltalte eller anklagemyndigheden anmoder om det, optegnes indholdet af forklaringen i retsbogen efter lovens almindelige regler. Endvidere optegnes indholdet af forklaringen i retsbogen efter lovens almindelige regler ved meddelelse af aktindsigt i indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring.
5. Ved meddelelse af aktindsigt i dommen efter retsplejelovens § 41 b skal retten i givet fald afgive en supplerende redegørelse, der i fornødent omfang gengiver de afgivne forklaringer. Redegørelsen anses som et bilag til dommen og optages endvidere i retsbogen.
6. Spørgsmål om aktindsigt forelægges byrettens Udskriftskontor.
I retsbogen fra hovedforhandlingen anføres f.eks. følgende:
”Der blev afgivet forklaring af tiltalte og – efter behørig formaning – af vidnerne [Her indføjes vidnernes navn]. Forklaringerne gengives ikke i denne retsbog, jf. retsplejelovens § 33 a.”
I dommen anføres i de pågældende sager tilsvarende f.eks.:
”Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne [her indføjes vidnernes navne]. Forklaringerne gengives ikke, jf. retsplejelovens § 33 a.
Den ”korte” retsbog og dom udsendes som sædvanligt til de relevante parter (anklagemyndigheden, forsvareren m.fl.).
Rent praktisk foregår forsøget ved, at den enkelte dommer i de pågældende sager dikterer forklaringerne på en diktafon, eller at forklaringerne rumoptages.
I Sektion 2 - retssal 21 - hvor der er mulighed for både rum- og lydoptagelse afgør den enkelte dommer, hvilken form for optagelse, der efter sagens karakter mest hensigtsmæssigt kan anvendes.
Optagelserne opbevares herefter elektronisk på en digital lydfil under journalnummer og navn.
Rum- og lydoptagelserne slettes 1 år efter sagens afgørelse, dvs. i praksis 15 måneder efter byretsdommens dato.
Lydoptagelse kan også ske i byrettens øvrige sektioner.
Nærværende retningslinier vil løbende blive justeret.
København, den 29. september 2008.
Søren Axelsen
retspræsident