Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål og svar fra Københavns Byret vedrørende den såkaldte knibtangsmanøvresag. 
14-03-2008 

 

                                                                                                                14. marts 2008. 

Spørgsmål og svar fra Københavns Byret vedrørende den såkaldte knibtangsmanøvresag. 

Nørrebrourolighederne og herunder sagen om den såkaldte knibtangsmanøvre har været meget omtalt. Vi har derfor skrevet disse svar på en række generelle spørgsmål, der er blevet stillet. Du kan på vores hjemmeside se en særskilt pressemeddelelse om afgørelsen i dag i den såkaldte knibtangsmanøvresag. (www.domstol.dk/KobenhavnsByret - se under menupunktet ’nyheder’)

Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller har problemer med at finde de domme mv., der er henvist til nedenfor, er du velkommen til at ringe til mig på telefon 33 44 80 15.

Med venlig hilsen

Søren Axelsen, præsident for Københavns Byret 

Hvad er en domsmandssag?

Hvis der kan blive tale om at dømme en person, der nægter sig skyldig, til fængselsstraf, eller sagen er særligt indgribende eller af offentlig interesse, skal der udover en juridisk dommer deltage 2 domsmænd i afgørelsen. Domsmændene og den juridiske dommer træffer i fællesskab afgørelse om, hvorvidt den tiltalte er skyldig, og hvor lang straffen i givet fald skal være. Domsmændene og den juridiske dommer er helt uafhængige i deres vurdering. Hverken præsidenten for byretten eller andre kan fortælle dem, hvordan de skal dømme, men de skal naturligvis følge loven. Domsmændene udpeges efter lodtrækning for 4 år. Kommunerne skriver hver en lang liste med navne på egnede domsmænd. Det er fra denne såkaldte grundliste, nævninge og domsmænd udpeges.  

( Man kan se mere om disse emner i retsplejelovens § 68 ff. og § 686 ff. – se www.retsinformation.dk)

Hvad står der i straffelovens § 134 a.?

I straffelovens § 134 a, står der: ” Deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.”

Det afgørende for at straffe efter denne bestemmelse er, at anklagemyndigheden kan bevise, at den enkelte har tilsluttet sig gruppen af ”uromagere og fredsforstyrrere”. Vedkommende skal med sikkerhed kunne udskilles fra tilskuere, forbipasserende, beboere og andre, der blot har været til stede og overværet hele eller dele af forløbet.

Hvis det er bevist, at man er en del af gruppen, kan man blive straffet, uanset at man ikke personligt har været i slagsmål, kastet med sten eller ”voldt grov forstyrrelse af den offentlige orden.”

Dette fremgår af Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 p. 639, hvor der bl.a. anføres:

”Urolighederne på Nørrebro den 18.-19. maj 1993 indebar utvivlsomt grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, jf. straffelovens §134 a. Domfældelse for deltagelse heri er imidlertid betinget af, at anklagemyndigheden godtgør, at den enkelte tiltalte har tilsluttet sig gruppen af uromagere og fredsforstyrrere, således at vedkommende med sikkerhed kan udskilles fra tilskuere, forbipasserende, beboere og andre, der blot har været til stede og overværet hele eller dele af begivenhedsforløbet.”

Hvad er forskellen på varetægtsfængsling og domfældelse?

I forbindelse med urolighederne på Nørrebro i marts 2007 blev et stort antal personer varetægtsfængslet - mistænkt for at have overtrådt straffelovens § 134 a. For at varetægtsfængsle i disse situationer skal der efter reglerne i retsplejeloven bl.a. være ” begrundet mistanke ” om, at den pågældende har tilsluttet sig gruppen af uromagere og fredsforstyrrere. Det skal således være mere sandsynligt, at den pågældende er deltager end at vedkommende er tilskuer mv. Hvis betingelserne i loven for at varetægtsfængsle en person er opfyldt, bliver den pågældende fængslet.

For at dømme en person er ’begrundet mistanke’ ikke nok. Det skal derimod ud over al rimelig tvivl være bevist, at den pågældende var en del af gruppen af uromagere og fredsforstyrrere. Bevisvurderingen foretager den juridiske dommer og de to domsmænd efter en såkaldt hovedforhandling, hvor både anklagemyndigheden og forsvareren bl.a. stiller spørgsmål til den tiltalte og de vidner, der er indkaldt, ligesom skriftlige beviser bliver gennemgået. Der er tale om en meget konkret og grundig bevisvurdering, og der stilles således strengere krav til beviset for at dømme en person end for at varetægtsfængsle.

 Kan Københavns Byret ikke tage fejl?

Jo, ingen er 100 procent fejlfri. Især ikke når man skal foretage svære juridiske vurderinger, hvor det ofte er en meget konkret fortolkning, der skal foretages. Det sker jo også i f.eks. Højesteret, at dommerne deler sig i et flertal og et mindretal. Man kan ikke sige, at Højesterets mindretal tager fejl, men derimod at de har en anden fortolkning end flertallet. Det er også en af grundene til, at det danske retssystem giver mulighed for at anke en dom, således at man kan få prøvet sin sag i 2 instanser.  Byrettens afgørelser kan appelleres til landsretten og i nogle tilfælde til Højesteret.

Flere af de personer, der blev varetægtsfængslet i forbindelse med Nørrebrourolighederne har appelleret til landsret og Højesteret. Også i sager om den såkaldte knibtangsmanøvre. Højesteret har i sin kendelse af 13. juni 2007 stort set erklæret sig enig i byrettens afgørelser. Højesterets kendelse kan ses i Ugeskrift for Retsvæsen 2007 p. 2350.

 Hvis man har været varetægtsfængslet og bliver frifundet, kan man så få erstatning?

Man kan efter reglerne i retsplejelovens § 1028 a, søge erstatning for ”økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold.”, hvis man har været varetægtsfængslet og senere bliver frifundet.

 Hvad sker der, hvis anklagemyndigheden anker?

Anklagemyndigheden kan – som det fremgår af den udsendte pressemeddelelse (www.domstol.dk/KobenhavnsByret ) – anke dommen, der er afsagt i dag i byretten. Hvis anklagemyndigheden anker, skal hele sagen prøves igen i Østre Landsret. Dommerne i landsretten skal vurdere alle beviserne mv. på ny for at se, om de er enige i, at de pågældende skal frifindes, eller om landsretten mener, at de tilsluttede sig gruppen af uromagere og fredsforstyrrere. Anklagemyndigheden skal anke inden 14 dage fra dommens afsigelse.

Til top Sidst opdateret: 14-03-2008 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk