Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Ordensbekendtgørelsen - utryghedsskabende lejr. 
06-09-2018 

Københavns Byret har i dag fundet en 36 årig udenlandsk mand skyldig i overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 4, og idømt ham en bøde på 500 kr.

Retten lagde vægt på, at den pågældende i 14 dage ud af en periode på 3 uger havde indrettet en soveplads med pap, tæpper mv. i et indgangsparti på Købmagergade, at han havde sine ejendele og spiste på stedet, og at han to eller tre gange ikke havde haft adgang til toiletfaciliteter. Retten fandt under disse omstændigheder, at den pågældende havde etableret sig og taget ophold i en lejr, og at lejren var utryghedsskabende.

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20 24 21 76 under henvisning til j. nr  SS-4-11220/2018

Til top Sidst opdateret: 06-09-2018 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk