Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Medvirken til produktion af hashjoints 
29-04-2015 

Leverandør af jointrør og jointpapirer fundet skyldig i medvirken til produktion af hashjoints – 2 års fængsel
En 35-årig mand er ved Københavns Byrets dom af 29. april 2015 idømt fængsel i 2 år for medvirken til produktion af 175.000 stk. hashjoints indeholdende i alt ikke under 52,5 kg. hash. Hovedspørgsmålet under sagen var, om domfældtes aktiviteter kunne anses som strafbar medvirken til produktion af hashjoints. Den domfældte drev et transportfirma, hvorfra han leverede jointrør og jointpapirer til en række personer, der er dømt for produktion af hashjoints med henblik på videreoverdragelse, blandt andet på Christiania. Domfældte erkendte at have leveret 175.000 stk. jointrør, der er plasticrør, som anvendes til opbevaring af hashjoints. Rørene og jointpapirerne kan lovligt købes i forretninger og over nettet. Domsmandsretten fandt på grundlag af domfældtes adfærd og leveringernes omfang, at domfældte var skyldig i medvirken til organiseret produktion af hashjoints. 

Sagen har i Københavns Byret været behandlet under sagsnummer SS 2-20904/2014.

For yderligere oplysninger henvises til pressekontaktdommer Jens Stausbøll, tlf. 20 24 21 76.

Til top Sidst opdateret: 29-04-2015 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk