Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Læge idømt 30 dages betinget fængsel og indtil videre frakendt retten til at udøve lægegerning 
31-05-2012 

Københavns Byret har den 31. maj 2012 fundet en læge skyldig  i overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersonale og sundhedsfarlig virksomhed (tidligere lægeloven)

Det bemærkes, at der under sagen har været navneforbud vedrørende de forurettede, og at den beskikkede bistandsadvokat har oplyst, at hun vil anmode om kendelse om navneforbud/referatforbud særligt vedrørende de pågældendes identitet i forbindelse med domsafsigelsen. Det er pressens ansvar at holde sig orienteret om den nærmere begæring og rettens afgørelse.


Kort resume:

En artikel i Ekstra Bladet, en TV-udsendelse og en indberetning fra en overlæge i psykiatri var i november 2005 grunden til, at Sundhedsstyrelsen blev opmærksom på tiltaltes virksomhed som læge i Forskningsklinik for Holistisk Medicin. Tiltaltes autorisation som læge blev efter Sundhedsstyrelsens nærmere undersøgelse midlertidigt frataget ham den 20. december 2005, og sagen blev sendt til Københavns Politi med anmodning om, at tiltalte blev afhørt med en sigtets rettigheder. Efter Københavns Politi havde indhentet ransagningskendelse, blev klinikken ransaget med bistand af embedslægerne.

Den 24. januar 2006 frafaldt Københavns Politi påtale for overtrædelse af straffeloven. Sagen for Københavns Byret har derfor kun drejet sig om, hvorvidt tiltalte har overtrådt autorisationsloven, hvis strafferamme er 4 måneder. Anklagemyndigheden har ud over påstand om fængselsstraf, påstået at tiltalte indtil videre skal frakendes retten til at udøve lægegerning og at tiltalte indtil videre også skal frakendes retten til at behandle syge personer. Tiltalte har påstået frifindelse.

Sagen har drejet sig om behandlingen af fem patienter. Den ene patient var alvorligt syg af metastaseret kræft og er senere død. En af patienterne og hans mor har afgivet forklaring i retten og fortalt, at de var meget tilfredse med tiltaltes behandling. Tre patienter har rejst krav om erstatning for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, hvorefter den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

Der har foreligget fem Patientklagenævnsafgørelser i sagen og til brug for Patientklagenævnets afgørelser er indhentet fem erklæringer fra Retslægerådet, som også er indgået i sagen. Der verserer to civile sager for Østre Landsret om dels den midlertidige fratagelse af tiltaltes autorisation som læge og dels den endelige fratagelse af tiltaltes autorisation. De to erklæringer fra Retslægerådet, som er indhentet i disse sager, er også indgået i sagen.

Retslægerådet har bl.a. udtalt, at

” …den form for behandling, som (tiltalte) har udøvet, er alternativ behandling, og at den ikke er baseret på anerkendte lægelige teoridannelser eller behandlingsprincipper…

”(Tiltalte) angiver at have behandlet med klinisk holistisk terapi, der beskrives som psykodynamisk korttidsterapi suppleret med kropsterapi i en komplementærmedicinsk og positiv, helhedsorienteret (holistisk) livsfilosofisk referenceramme. Retslægerådet skal bemærke, at klinisk holistisk medicin ikke er noget anerkendt lægeligt speciale. (Tiltalte) benytter terminologiske betegnelser fra forskellige psykoterapeutiske behandlingsformer, men anvender disse begreber på sin egen måde, hvorfor den anvendte terminologi ikke refererer til anerkendt psykoterapeutisk behandling.”

Domsmandsrettens begrundelse og afgørelse:

”Indledning

Karakteren af de journaler, som er fremlagt, har løbende været drøftet under sagen, idet tiltalte har forklaret, at disse er ”samtaleark”, som blot er en del af de andre dokumenter, der vedrørte de forskningsprojekter, som patienterne indgik i, og derfor kun udgør en del af journalen. Da det fremlagte er det sted, hvor tiltalte eller hans hjælpere løbende under dato har noteret fra de enkelte konsultationer, mener retten, at det fremlagte skal anses for tiltaltes journal. I tilfælde, hvor der er rejst tiltale for at have undladt eksempelvis at foretage en tilstrækkelig grundig undersøgelse af en patient, har retten imidlertid ladet de ”vurderingsark”, som tiltalte har fremlagt under sagen, indgå i vurderingen heraf, selv om det er en fejl, at disse forhold ikke er noteret i journalen.

Tiltalte er ansvarlig for de journaler, som hans hjælpere eller elever har skrevet, og han kommenterer da også nogle journaler ved tilføjelse i parentes.

I øvrigt har retten vedrørende journalen lagt til grund, at tiltalte ikke er speciallæge og i intet af de fem tilfælde, der er forelagt for retten, har påtaget sig en medicinsk behandling af patienten. Det fremgår af den dagældende bekendtgørelse om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (Bek. nr. 846 af 13. oktober 2003) og af vejledningen til denne (Vejledning nr. 118 af 13. oktober 2003), at tiltalte har pligt til at optage journal, da han behandler patienter. Retten mener imidlertid i lighed med, hvad der gælder for speciallæger i almen praksis, at der i tiltaltes klinik kunne være tale om lange forløb, hvor der ikke var behov for at kommunikere med andre læger, og relevans og detaljeringsgrad af journalen måtte derfor lovligt i et vist omfang baseres på tiltaltes skøn. Dette har retten særligt fundet kan have en betydning for sagens afgørelse i tilfælde, hvor en patient som A, der led af brystkræft, som trods intensiv behandling havde spredt sig til leveren, har henvendt sig og købt livskvalitetspakken, med en formentlig sikker viden om nu at søge alternativ behandling uden for den etablerede medicin.

Når derimod patienter, som C, som var i behandling for skizofreni, og B, som led af narkolepsi, som var pinefuld for hende, henvendte sig til tiltalte i håb om at blive raske, mener retten, at kravene til tiltaltes egen undersøgelse af patienten, diagnostiske overvejelser og opfølgning på behandlingseffekten skærpedes, og det måtte stå tiltalte klart, at der i disse situationer var meget lidt rum for ved et skøn at fravige de sædvanlige krav til lægens omhu med at føre ordnede optegnelser.

For så vidt angår D har det været tiltaltes synspunkt, at hun tilhørte elevgruppen, og derfor ikke skulle anses for patient. E tilhørte også elevgruppen, selv om hun ikke betalte for sin uddannelse, men kun for terapien. Retten mener, at elever i egenterapi skal behandles på samme måde som patienter, og elevforholdet kan kun tillægges den betydning, at det stiller større krav til lægens professionalisme, at der ud over et afhængighedsforhold læge/patient består et afhængighedsforhold lærer/elev.

Forhold a

Forhold a 1- a 2

A købte livskvalitetspakken, der i det væsentlige består af 10 gange krops- eller psykoterapi, livsfilosofi og krisehjælp

Det fremgår af journalen og vurderingsarket, at A var diagnosticeret med metastaseret brystkræft og, at journal fra KAS Herlev er rekvireret via patienten. Tiltalte har i vurderingsarket kort angivet sin selvstændige vurdering af As fysiske og psykiske tilstand.

Da de krav, der stilles til lægens undersøgelser m.m., som nævnt i indledningen, må sættes i relation til, hvilke oplysninger der er nødvendige for lægens forsvarlige behandling, er der ikke i As tilfælde tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltalte ikke optog en fyldestgørende sygehistorie eller ikke foretog en tilstrækkelig grundig objektiv undersøgelse af hende, før han begyndte behandlingen af hende

Tiltalte frifindes derfor for

ikke at optage en fyldestgørende sygehistorie, før han begyndte behandlingen af hende

ikke at foretage en tilstrækkelig grundig objektiv undersøgelse af hende, før han begyndte behandlingen af hende

Forhold a 3

På grundlag af tiltaltes journal er det uklart, hvad behandlingsformålet var i forhold til A. Retten er ikke blevet klogere på dette ved at se på indholdet af livskvalitetspakken.

Tiltalte er derfor skyldig i

ikke at have opstillet et klart behandlingsformål i forhold til A, før behandlingen blev påbegyndt.

Forhold a 4

A har besvaret tiltaltes spørgeskema QOL (Quality of Life) 10, den 6. september 2004 og den 4. december 2004. Selvom dette spørgeskema er patientens egen vurdering af psykisk og fysisk helbred, drejer det sig om forhold relateret navnlig til det psykiske velbefindende. Retten mener derfor og under hensyn til, at der ikke er noget påfaldende ved As oplysninger vedrørende hendes psykiske velbefindende, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at dømme tiltalte for at undlade en tilstrækkelig og systematisk vurdering af hendes psykiske tilstand.

Tiltalte frifindes derfor for

at undlade at foretage en tilstrækkelig systematisk vurdering af hendes psykiske tilstand

Der var ikke opstillet et formål med behandlingen, og de anvendte spørgeskemaers meget overordnede udsagn dokumenterer ikke uden nogen form for opfølgende interview eller fortolkning behandlingens effekt. Herefter og da tiltalte ikke ifølge journalen og i forhold til patienten foretog andre former for opfølgning på behandlingens effekt,

er tiltalte skyldig i

ikke at have foretaget en tilstrækkelig og systematisk vurdering af behandlingens effekt.

Forhold a 5

Retten mener som Retslægerådet og som i øvrigt A selv i mail af 24. januar 2005, at det var et overgreb på A, der var dødeligt syg, at anbefale hende at smide sin handicappede søn ud og give ham 14 dage til at finde et andet sted at bo, samt at tage sit forhold til sin mand gennem 32 år op til revision og eventuelt forlade ham.

Tiltalte har forklaret, at han blot er gået ind i de forhold, som patienten selv har bragt op. Det er for retten vanskeligt at se, at det på det grundlag havde noget lægeligt eller terapeutisk formål at komme med de meget bombastiske anbefalinger, som patienten også har fået skriftligt, da hun efter hver terapitime fik udleveret journalen.

Tiltalte er derfor skyldig i

uden lægefaglig begrundelse at anbefale A at smide sin handicappede søn ud og give ham 14 dage til at finde et andet sted at bo, samt at tage sit forhold til sin mand gennem 32 år op til revision og eventuelt forlade ham

Forhold a 6

Tiltalte har forklaret, at han ikke har behandlet A ud fra en teori om, at kræften var et symptom på en indre konflikt mellem livsvilje og dødsønske, da en sådan teori ikke har nogen støtte i forskningen. Det er derimod empirisk påvist, at patienter, der har en bedre livskvalitet, også lever længere. Ordvalget i journalen, som tiltalte mener, at tiltalen støttes på, falder sent under behandlingsforløbet og er brugt for at forklare svære forhold med alment forståelige ord.

Det bemærkes, at tiltalte i mangel af et klart opstillet behandlingsformål, må bedømmes ud fra det, der faktisk står i journalen og således som det umiddelbart må forstås – også af A, som, som nævnt, fik udleveret journalen efter hver terapitime.

Tiltalte er derfor skyldig i

at have lagt til grund, at kræften var et symptom på en indre konflikt mellem livsvilje og dødsønske, og at behandle A ud fra denne teori, som er uden lægefaglig dokumentation.

Forhold b

B afsluttede sin behandling hos tiltalte den 1. april 2005. Herefter havde tiltalte hende ikke i behandling. De efterfølgende kontakter skete alle på foranledning af B, og retten mener ikke, at det er bevist, at det fik tiltalte til at fortsætte en behandling, heller ikke da B var på hans klinik den 13. juli 2005. Behandlingsperioden var derfor 17. november 2004 til 1. april 2005.

Forholdene b 1 – b 3

B havde narkolepsi, var meget forpint af det og ville gerne blive rask. Under de omstændigheder, er der som nævnt ikke grundlag for skønsmæssigt at fravige de sædvanlige krav til lægens egen undersøgelse af patienten, optagelse af sygehistorie, diagnostiske overvejelser og opfølgning på behandlingseffekten – selvom tiltalte ikke varetog den medicinske del af patientens behandling. B var informeret om, at ”vi har i udgangspunktet ingen behandling til narkolepsi pt.”, og i første konsultation forelå alene en behandlingsteori: ”Holistisk helingsteori, tentativ teori om narkolepsi: traumerne beslaglægger så meget energi at der ikke er nok til at holde sig vågen. Talent teori – kærlighed, styrke, sex og køn.” Behandlingen af B var således på helt eksperimentel basis og måtte så meget desto mere kræve, at hun og behandlingen blev fulgt tæt og evalueret undervejs.

Under hensyn til karakteren af Bs diagnose kan det ikke tillægges nogen betydning, at hun udfyldte tiltaltes spørgeskema QOL 10 i behandlingsperioden.

Tiltalte er efter det i indledningen, det ovenfor anførte og efter Retslægerådets erklæringer skyldig i

ikke at optage en fyldestgørende sygehistorie, før han påbegyndte behandlingen,

ikke at foretage nærmere diagnostiske overvejelser, før han begyndte behandlingen af hende

i journalen at undlade at anføre en vurdering af Bs psykopatologi, psyke og personlighed og af behandlingens effekt i behandlingsperioden.

Retten mener, at det fremgår af det af tiltalte fremlagte vurderingsark, som blev udarbejdet i forbindelse med første konsultation, at tiltalte foretog en objektiv vurdering af Bs psykiske tilstand, før han begyndte behandlingen af hende.

Tiltalte frifindes delvis i forhold b 2 for

ikke at foretage en objektiv vurdering af hendes psykiske tilstand, før han begyndte behandlingen af hende

Forhold b 4

Under henvisning til det ovenfor anførte om behandlingsperioden og da de dagbogsnotater, der tyder på, at B var ved at udvikle psykotiske traumer, ligger umiddelbart forud for den 1. april 2005 og formentlig først er udleveret til tiltalte i klinikken den 30. marts 2005, er det ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at tiltalte fortsatte behandlingen af B, da hun udviklede psykotiske symptomer, selvom behandlingen kan have været en medvirkende årsag til den sindssygelige tilstand, som medførte, at hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling den 24. juli 2005.

Tiltalte frifindes derfor for at

fortsætte behandlingen af B, da hun udviklede psykotiske symptomer selvom behandlingen kan have været en medvirkende årsag til den sindssygelige tilstand.

Forhold c

Forholdene c 1- c 3

C var ved henvendelsen til tiltalte diagnosticeret skizofren. Hans mor har forklaret, at hun medbragte en journal fra Bispebjerg Hospital, men ikke kunne skaffe journalen fra den psykiater, der havde behandlet C, mens han havde været på et opholdssted. De udfyldte et spørgeskema, og det blev gennemgået med tiltalte, der blev fuldt informeret. Tiltalte har under sagen fremlagt brev af 28. maj 2003 til Frederiksberg kommune fra Bispebjerg Ungdomspsykiatrisk afdeling underskrevet af en overlæge og en afdelingslæge. Endvidere har han fremlagt vurderingsarket vedrørende C, hvoraf fremgår, at han er bekendt med papirerne til kommunen, og hvor er beskrevet tiltaltes objektive undersøgelse af Cs aktuelle symptomer i forbindelse med påbegyndelsen af behandlingen. I tiltaltes journal er den 27. januar 2005 optaget en plan for behandlingen af C, som er sendt til Frederiksberg kommune. Under disse omstændigheder, mener retten ikke, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.

Tiltalte frifindes derfor for

ikke at indhente eller foretage en egentlig udredning af sygehistorie om C, før han begyndte behandlingen af ham,

ikke at foretage en tilstrækkelig grundig og objektiv undersøgelse med beskrivelse af aktuelle symptomer, før han begyndte behandlingen af ham

ikke at anføre noget klart behandlingsformål, før han begyndte behandlingen af ham.

Forhold c 4 – c 6

C var ved henvendelsen til tiltalte i behandling for svær sygdom, og tiltalte blev bekendt med, at han og hans mor havde besluttet at trappe ham ud af medicinen. Det måtte således stå tiltalte klart, at det var meget vigtigt, at C og behandlingen af ham blev fulgt tæt og evalueret. Det må derfor undre, at der ikke er nogen journaloptegnelser fra perioden 24. januar 2005, hvor der var møde med Frederiksberg kommune, til den 12. april 2005, og at C efter denne periode i væsentligt omfang blev behandlet af en af tiltaltes hjælpere, uden at tiltalte tilstrækkeligt og systematisk fulgte op på de forhold, som er nævnt i anklageskriftet.

Når henses til karakteren af Cs diagnose kan det ikke tillægges nogen betydning, at han i behandlingsperioden udfyldte QOL 10.

Tiltalte er på grundlag af det anførte og Retslægerådets erklæringer skyldig i

kun ganske overfladisk at have vurderet Cs psykopatologi, psyke, personlighed, potentielle farlighed og behandlingens effekt

ikke at have foretaget en systematisk, løbende vurdering af Cs psykiske helbredstilstand, herunder en psykopatologisk vurdering af Cs aggressive, voldelige forestillingsverden,

ikke at have foretaget en tilstrækkelig vurdering og behandling af Cs angst, hallucinationer og vrangforestillinger.

Forholdene c 7 – c 8

Det er ikke imod C, Cs mor og tiltaltes forklaringer bevist, at tiltalte accepterede, at C alene med bistand af sin mor trappede sig ud af den psykofarmakologiske behandling. Tværtimod er det fremgået af forklaringerne og af tiltaltes journal, at tiltalte søgte at få tilknyttet en psykiater, men at C ikke ønskede dette. Retten har bemærket, at Retslægerådet har anset det for et "fejlskøn", at tiltalte fortsatte behandlingen, men at Retslægerådet ikke har karakteriseret forholdet som "en fejl".

Det er endvidere ikke imod tiltalte og Cs forklaringer bevist, at tiltalte ikke informerede C om risikoen ved forværring af psykiske symptomer etc. ved en udtrapning.

Tiltalte frifindes derfor for

have fortsat behandlingen og herunder accepteret, at C afbrød sin psykofarmakologiske behandling, på trods af at den manglende medikamentelle behandling medførte risiko for alvorlig og langvarig forværring af Cs sygdom, og

at have undladt at informere C om risikoen for forværring af psykiske symptomer som depression, angst, hallucinationer, vrangforestillinger, mulig voldelig adfærd og selvmordsrisiko.

Forholdene d og e

Både D og E tilhørte kredsen af elever, som var i egenterapi - om end E kun betalte for terapien….

D havde vel næppe nogen egentlig diagnose, men ”ønskede bedre relationer specielt til drenge – kærlighedsmæssigt og seksuelt”. E henvendt sig til tiltalte på grund af bulimi og præstationsangst og i anden konsultation er nævnt, at ”hun aldrig har haft den store lyst til sex; ofte sex mere af pligt end af lyst. Slapper ikke af og får ikke orgasme.” Pigerne var 23 år og 22 år.

Begge piger inkluderedes i ”Forskningsprojekt: Vaginal fysioterapi med tryk på triggerpunkter (”Vaginal Akupressur”)” umiddelbart inden behandlingen begyndes – og for så vidt angår D uden at der forud for den første behandling foreligger nogen journal. I vurderingsarket fremgår for så vidt D, hvis mødom på det tidspunkt er intakt, at ”Der er indikation for VA: generel dårlig seksuel funktionsevne + store vaginale smerter ved indføring af objekt på størrelse med en finger, hvilket gør samleje umulig. Årsag Seksuelt misbrug og incest i barndommen”. I vurderingsarket for E fremgår ”Har gået her 5 gange i samtalebehandling, ser ikke ud til at være nok til at hjælpe pt. Tidligere forløb hos psykolog heller ikke hjulpet. Der er indikation for VA-behandlingen: Dårlig seksuel funktionsevne, anorgasmi, store problemer med nedsat seksuel lyst.”

Retten mener, støttet af Retslægerådets erklæringer, at disse spinkle diagnoser var et besynderligt grundlag for tiltaltes grænseoverskridende og gentagne anvendelse af vaginal akupressur under forhold, som ikke kan sammenlignes med en professionel fysioterapeuts anvendelse af bækkenbundsterapi eller en læges gynækologiske undersøgelse.

Af journalerne fremgår, at der udføres vaginal akupressur flere gange. For så vidt D skete det første gang under tilstedeværelse af andre kursister og under omstændigheder, hvor hendes mødom sprængtes. For så vidt E skete det mange gange, og da tiltalte, som forklaret af ham, oplevede E som en vanskelig patient, som den vaginale akupressur ikke ”bed på” endnu flere gange herunder med penetration af anus, hvorved det var meningen at bringe E tilbage i følelsen af at være blevet krænket - en terapiform, som ved tiltaltes tilføjelse i journalen er betegnet som ”kontrolleret seksuelt misbrug”. Begge piger reagerede voldsomt følelsesmæssigt på terapien, og i henhold til journalnotaterne foregik det tidsmæssigt i en sammenfaldende periode. Man får særligt ved de journalnotater, der består af gengivelse af pigernes dagbøger indtryk af et miljø, som er lukket, indspist og seksualiserende, hvilket støttes af Ds korte forklaring i retten. I det omfang pigernes dagbøger, som er optaget i journalen, ikke er korrigeret af tiltalte, lægges deres beskrivelser af, hvor de befandt sig, hvornår der blev foretaget vaginal akupressur, og hvor de sov til grund. Det lægges således til grund, at den meget voldsomme terapisession med E den 7. november 2005 ikke var velplanlagt efter Bengt Sterns, Mullingstorp, principper, men skete efter tiltalte først havde aflyst en tid med E, da han var træt. Da tiltalte herefter ringede og sagde, at han havde en tid, og da E "mærkede modstand", foreslog han, at hun tog sin veninde, …, med. Under sessionen var E nøgen på briksen, og der "processedes 100 seksuelle overgreb". Under sessionen fortalte tiltalte E, at han havde været i seng med hendes veninde.  Det har ikke nogen betydning for rettens bedømmelse af det forhold, at tiltalte efterfølgende - også over for E - har fastholdt, at der var tale om et rollespil, hvor han og veninden var "far og mor", da tiltalte under alle omstændigheder først fortalte E om rollespillet, efter sessionen var slut. Endvidere lægges det i forhold til E til grund, at i hvert fald ét tilfælde af vaginal akupressur foregik i tiltaltes egen seng.

D har fortalt, at hun var forelsket i tiltalte, og Es bistandsadvokat har under sin procedure oplyst, at det var E også. Dette og det miljø, som tiltalte og pigerne var en del af, som beskrevet ovenfor, forklarer formentlig, at begge piger i 2006 støttede tiltalte. E ændrede senere mening og anførte bl.a. i brev af 18. marts 2008 til Patientklagenævnet ifølge nævnets afgørelse, at hun ikke følte sig krænket, da hun stadigvæk havde kontakt med tiltalte og var manipuleret af ham til at sige det, fordi hun på daværende tidspunkt stadig troede, at tiltalte vidste, hvad han lavede. D har i retten forklaret, at hun i dag føler sig udsat for en krænkelse.

Uanset hvad der var formålet med forskningsprojektet Vaginal Akupressur kan det alene på grundlag af pigernes dagbogsnotater, som er optaget i journalen, og som tiltalte tydeligt har læst og ikke korrigeret, konstateres, at tiltalte i forhold til D og E handlede udistanceret, uprofessionelt og på en måde, som kun kan opfattes som seksualiserende.

Forholdene d 1, d 2, d 4, d 5, d 6

Under henvisning til rettens indledende bemærkninger, de ovennævnte generelle bemærkninger om forholdene d og e, samt Retslægerådets erklæringer er tiltalte skyldig i

ikke at optage en fyldestgørende sygehistorie, før han begyndte behandlingen af D

ikke at foretage klinisk undersøgelse eller objektiv vurdering af hende, og uden begrundelse diagnosticerede hende som ”borderline karakter”, før han begyndte behandlingen af hende.

ikke under behandlingsforløbet at gøre differentialdiagnostiske overvejelser eller overvejede at ændre den givne behandling, selvom forløbet, herunder det forhold at D havde fremsat selvmordstanker, gav anledning dertil

ikke under behandlingen at foretage en lægelig objektiv vurdering af hendes psykiske tilstand og af behandlingens effekt, og

uden lægefaglig begrundelse at manipulere og berøre hendes genitalier, herunder den 14. november 2005 kysse hendes venusbjerg.

Forhold d 3

D har forklaret, at tiltalte havde opfordret hende til at tage philosybinsvampe. Retten vurderer, at det er baggrunden for, at tiltalte noterede dette i journalen, og foreslog en øvelse: ”Beskriv din oplevelse i ALLE detaljer”.  Da retten ikke mener, at journalen med rimelighed og imod tiltaltes benægtelse kan forstås sådan, at D havde taget svampene i tilknytning til terapien, og da D har forklaret, at hun ikke var påvirket af svampe under terapien, mener retten ikke, at det er en fejl, at tiltalte ikke noterede, at hun var upåvirket.

Tiltalte frifindes for

at han den 14. november 2005 undlod at anføre i journalen, om D var påvirket af rusmidler.

Forholdene e 1 – e 6

I forhold e 6 har tiltalte forklaret, at han journalens side 15 (den 1. november 2005) har gennemgået behandlingen "Metamorfosens faser (foreløbigt)" med E. Selv i tilfælde af, at det lagdes til grund, at dette var en behandlingsplan, bemærkes, at dette var godt en måned efter behandlingens start.

Under henvisning til denne bemærkning, rettens indledende bemærkninger, de ovennævnte generelle bemærkninger om forholdene d og e og Retslægerådets erklæringer er tiltalte skyldig i

at undlade at foretage grundlæggende journaloptagelse, klinisk undersøgelse og objektiv vurdering af E, ligesom der ikke var nogen behandlingsplan eller nogen sammenhæng mellem diagnose og behandling

ikke at være opmærksom på, at hendes opfattelse af gentagne krænkende seksuelle overgreb som barn kunne være ”implanted memory”

at ignorere hendes beskrivelse af suicidale impulser den 1. og 7. november 2005

at anvende en række fysisk og psykisk meget indgribende behandlingsprocedurer, uden at der var indikation herfor, herunder gentagne seksualiserende manipulationer med og berøring af hendes genitalier og penetration af anus, som ikke var lægefagligt begrundet, og som i mindst et tilfælde blev overværet af E’s veninde,…

ikke i tilstrækkelig og systematisk grad at vurdere hendes psykopatologi, psyke, personlighed og behandlingens effekt,

ikke i tilstrækkeligt omfang at orientere hende om komplikationer og bivirkninger, herunder om risikoen for selvmordsimpulser, og idet han fortsatte behandlingen.

Tiltalte har ved de handlinger, som han er fundet skyldig i, overtrådt lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 75 (tidligere lægelovens § 18, stk. 1), idet han er skyldig i gentagen forsømmelse, grovere forsømmelse og skødesløshed i sin virksomhed. Forholdene d 6 og e 4 er af sådan en karakter, at der bør udmåles fængselsstraf.

Tiltalte straffes efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 75 (tidligere lægelovens § 18, stk. 1) med fængsel i 30 dage.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter straffelovens § 56, stk. 2, som bestemt nedenfor.

Endvidere frakendes tiltalte efter straffelovens § 79, stk. 1, jf. § 78, indtil videre retten til at udøve lægegerning.

Tiltalte vil herefter kunne arbejde som alternativ behandler eller som f.eks. psykopterapeut, og det er formentlig baggrunden for, at anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte efter straffelovens § 79, stk. 2, skal frakendes retten til at behandle syge personer. Dette begreb er meget bredt og svært definerbart, og tiltalte har da også beskæftiget sig med behandling af personer som D, som vel ikke kunne betegnes som syg. Herefter og da retten finder, at det særligt er den omstændighed, at tiltalte var en læge, som beskæftigede sig med alternativ behandling, der medførte den udtalte tillid, som hans patienter viste ham, mener retten ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at frakende tiltalte retten til at behandle syge personer. Frakendelsen begrænses derfor til forhold, der har forårsaget de grove overtrædelser af autorisationsloven, forholdene d 6 og e 4, således at tiltalte frakendes retten til i sin virksomhed at beskæftige sig med invasive behandlinger af personer, det være sig af gynækologisk, fysioterapeutisk, sexologisk eller anden karakter.

Der er ved straffastsættelsen i formildende retning taget hensyn til rettighedsfrakendelsen. Endvidere bemærkes, at sagen tidligst kunne være behandlet i retten i efteråret 2011. Tiltalte er nu idømt straf efter en bestemmelse, der højst kan medføre fængsel i 4 måneder. Forholdene ville således, hvis forældelsen ikke var afbrudt ved Københavns Byrets ransagningskendelse i januar 2006, have været forældet efter to år.  Selvom tiltalte har medvirket til, at sagsbehandlingen er blevet lang bl.a. ved at anmode anklagemyndigheden om at afvente Retslægerådets erklæringer i de civile sager, der verserer for Østre Landsret vedrørende Sundhedsstyrelsens midlertidige og endelige fratagelse af tiltaltes autorisation som læge, mener retten, at en sagsbehandlingstid på seks et halvt år er for lang tid, og at tiltalte skal kompenseres herfor ved fastsættelsen af straffen. Kompensation er givet ved at gøre straffen betinget.

Tort

Retformandens begrundelse og afgørelse:

Tiltalte er dømt for overtrædelse af autorisationsloven bl.a. for i relation til B at have begået lægelige fejl. Disse fejl er ikke af en så krænkende, grov eller ydmygende karakter, at der er grundlag for at tilkende B erstatning for tort. Tiltalte frifindes for betaling af erstatning for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, til B.

Tiltalte er endvidere dømt for overtrædelse af autorisationsloven bl.a. for i relation til D på ikke lægefagligt grundlag at iværksætte behandling med vaginal akupressur og for et kys på hendes venusbjerg. En af behandlingerne med vaginal akupressur foregik, mens der, foruden tiltalte og hans hjælpere, var kursister tilstede, og tiltalte sprængte herunder Ds mødom. Endelig er tiltalte dømt for overtrædelse af autorisationsloven bl.a. for i relation til E på ikke lægefagligt grundlag at iværksætte behandling med gentagen og i situationen seksualiserende vaginal akupressur, herunder med penetration af anus.

D og E samtykkede i behandlingerne, mens de skete, men har nu krævet erstatning for tort, da de mener, at deres selv- og æresfølelse er krænket. D har i retten forklaret, at hun i dag føler sig krænket, og at hun har måttet gå til psykolog for at få hjælp og fortsat går til psykolog. E har skrevet til Patientklagenævnet i brev af 18. marts 2008, at hun nu følte sig krænket og misbrugt, og at tiltaltes behandling har medført angst, koncentrationsbesvær, grådlabilitet, irritabilitet og i perioder kraftige humørsvingninger, og at hun ikke længere har samme livsglæde.  Under disse omstændigheder og under henvisning til rettens bemærkninger i indledningen og vedrørende forholdene d og e om det afhængighedsforhold, der bestod mellem læge/patient og lærer/elev samt det lukkede, indspiste og seksualiserende miljø, behandlingerne foregik i, mener retsformanden, at tiltaltes handlinger har været af en sådan grovhed og har indebåret en sådan ydmygelse af D og E, at tiltalte skal betale dem godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Beløbet fastsættes til 10.000 kr. for så vidt angår D og 25.000 kr. for så vidt angår E. Påstanden om renter tages til følge, som den er nedlagt.

Sagsomkostninger

Efter sagens forløb og udfald, skal tiltalte betale sagens delvise omkostninger, som fastsat nedenfor.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 30 dage.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at udøve lægegerning.

Tiltalte frakendes endvidere indtil videre retten til i sin virksomhed som behandler at beskæftige sig med invasive behandlinger af personer, det være sig af gynækologisk, fysioterapeutisk, sexologisk eller anden karakter.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 10.000 kr. til D og 25.000 kr. til E. Beløbene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 en måned fra den 16. april 2012…Tiltalte skal betale sagens delvise omkostninger...” 

Til top Sidst opdateret: 31-05-2012 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk