Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Kendelse i sag om udlevering af dansk statsborger til retsforfølgning i Italien for deltagelse i en kriminel organisation, bedrageri, svig og forfalskning af officielle dokumenter. 
15-01-2015 

Københavns Byret har den 15. januar 2015 afsagt kendelse om ophævelse af en afgørelse truffet af Justitsministeriet den 6. januar 2015 om udlevering af en dansk statsborger til retsforfølgning i Italien.

Retten har i kendelsen indledningsvist fastslået, at betingelserne for udlevering i udleveringsloven er opfyldt.

Retten finder imidlertid, at det ikke kan udelukkes, at udlevering af den danske statsborger kan medføre en overtrædelse af artikel 3 i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der forbyder blandt andet umenneskelig eller nedværdigende behandling. Retten har lagt vægt på oplysningerne i to engelske domstolsafgørelser afsagt i marts 2014, hvor udlevering til Italien blev nægtet under henvisning til artikel 3 i EMRK som følge af fængselsforholdene i Italien. Retten finder på baggrund af disse oplysninger, at det ikke kan udelukkes, at den danske statsborger ved en udlevering til Italien vil blive udsat for en behandling, der er i strid med artikel 3 i EMRK som følge af fængselsforholdene i Italien. Da disse oplys-ninger ikke er imødekommet af anklagemyndigheden, finder retten, at der ikke kan ske udlevering.

Rettens begrundelse i kendelsen er sålydende:

"...

Indledningsvist bemærkes, at Retten i Rom den 20. november 2014 har afsagt fængslingskendelse vedrørende P, og P må derfor anses for sigtet i Italien og således omfattet af udleveringslovens § 1.

På baggrund af oplysningerne i den europæiske arrestordre finder retten, at betingelserne i udleveringslovens § 18a, stk. 1 og stk. 2, er opfyldt.

På samme baggrund finder retten, at betingelserne i lovens § 10a, stk. 1, er opfyldt, herunder at de forhold, som P er sigtet for, er omfattet af lovens § 10a, stk. 1, nr. 1, 8, 20 og 23, og at disse forhold efter italiensk ret kan straffes med fængsel i mindst 3 år.

Den omstændighed, at der i den europæiske arrestordre ifølge P fejlagtigt er anført, at han var "legal representative" for selskabet S, kan ikke begrunde, at betingelserne for udlevering ikke anses for opfyldt. Retten lægger herved vægt på, at den retlige vurdering af P's reelle tilhørsforhold til selskabet ikke er omfattet af den prøvelse af Justitsministeriets afgørelse, som retten efter udleveringslovens § 16, stk. 1, skal foretage.

Retten finder endvidere, at der ikke foreligger forhold, der kan begrunde, at udlevering ikke kan finde sted i medfør af bestemmelserne i udleverings-lovens § 10c-f.

Med hensyn til det anførte vedrørende udleveringslovens § 10f, stk. 1, fremgår følgende af forarbejderne til bestemmelsen (LFF nr. 168 af 26. februar 2003 om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til Finland m.fl.) :

"...

1. Indledning

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre mv. indeholder for det første en række obligatoriske afslagsgrunde, i hvilke tilfælde medlemsstaterne skal afslå at fuldbyrde en arrestordre.

...

Endvidere indeholder rammeafgørelsen en række bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne kan vælge at indføre regler om, at udlevering til andre EU-medlemsstater kan afslås i visse nærmere bestemte tilfælde, de såkaldte fakultative afslagsgrunde. I de tilfælde, som omfattes af disse fakultative bestemmelser, er det overladt til medlems-staterne, dels om de overhovedet vil gøre brug af de på-gældende afslagsgrunde, dels om de i givet fald vil udforme gennemførelsesbestemmelserne som ufravigelige bestem-melser eller som bestemmelser, hvorefter det beror på et konkret skøn, om udlevering skal afslås.

...

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

...

Til nr. 9 (kapitel 2a)

...

§ 10f

...

Bestemmelsen er fastsat i overensstemmelse med den valgfrie (fakultative) afslagsgrund i rammeafgørelsens artikel 4, stk. 7, litra a og b..."

Da bestemmelsen i udleveringslovens § 10f, stk. 1, således er en fakultativ afslagsgrund, lægger retten til grund, at bestemmelsen ikke er i strid med Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002, og retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for præjudiciel forelæggelse af spørgsmålet for EU-Domstolen.

Med hensyn til det anførte vedrørende EMRK bemærker retten, at EMRK efter praksis sætter visse grænser for adgangen til udlevering af lov-overtrædere, herunder bestemmelsen i artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Efter praksis er det den person, der ønskes udleveret, der har bevisbyrden for, at der er vægtige grunde til at antage, at han i tilfælde af udlevering udsættes for en reel risiko for at blive underkastet en behandling i modtagerstaten, der er i strid med artikel 3, men opholdsstaten har en positiv pligt til at vurdere, om risikoen, som påstået af personen, der ønskes udleveret, er reel.

Retten finder, at P med henvisning til de to engelske domstolsafgørelser af henholdsvis den 11. marts og den 17. marts 2014, hvoraf den førstnævnte er afsagt af en appeldomstol, i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han ved udlevering til strafforfølgning i Italien udsættes for en reel risiko for at blive underkastet en behandling, der er i strid med artikel 3 som følge af fængselsforholdene i Italien. Da anklagemyndigheden ikke har imøde-gået dette, finder retten, at Justitsministeriets afgørelse af 6. januar 2015 ikke er lovlig.

...".

Til top Sidst opdateret: 15-01-2015 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk