Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Forældrepar idømt fængselsstraf i incestsag 
31-08-2017 

Forældrepar idømt fængselsstraf i incestsag

Et nævningeting i Københavns Byret har i dag afsagt dom i en sag imod et forældrepar, der var tiltalt for seksuel-le overgreb begået imod deres mindreårige børn.

Faren blev straffet med fængsel i 5 år.
Faren blev endvidere dømt til at betale en torterstatning på 100.000 kr. til datteren. 
Moren blev straffet med fængsel i 6 måneder.
Der er navneforbud i sagen for begge tiltalte.

Skyldkendelsen i sagen blev afsagt den 23. juni 2017.  Af rettens pressemeddelelse fra den 23. juni 2017 fremgik:
"...
Et nævningeting i Københavns Byret har i dag afsagt skyldkendelse i en sag imod et forældrepar, der var tiltalt for seksuelle overgreb begået imod deres mindreårige børn.
Den nu 56-årige far blev af et enigt nævningeting fundet skyldig i næsten dagligt fra et tidspunkt i 2013 til september 2014 i flere tilfælde at have begået seksuelle overgreb imod sin dengang 6 — 7 år gamle datter.

Den nu 51-årige mor blev af et enigt nævningeting fundet skyldig i medvirken til farens seksuelle overgreb på datteren, idet moren i hvert fald fra foråret 2014 og fremefter vidste eller måtte indse, at faren forgreb sig seksuelt på deres fælles datter, og på trods heraf forholdt sig passiv.
Faren blev endvidere fundet skyldig i vold mod datteren ved at have slået hende flere gange i bagde-len.

Begge forældre blev tillige fundet skyldige i tre forhold, hvor de var tiltalt for ved forskellige lejligheder at have krænket børnenes blufærdighed.
Forældrene blev frifundet for de øvrige forhold, der var rejst tiltale for.
...".
Sagen har j.nr. 1818/2017.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefonnummer 20 24 21 76

Til top Sidst opdateret: 31-08-2017 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk