Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om professionel dansk golfspillers skatteunddragelse 
19-05-2010 

Københavns Byret har i dag idømt en professionel dansk golfspiller en bøde på 8 millioner kroner.
Golfspilleren var tiltalt for forsætlig skattesvig af grov karakter, men blev alene dømt for en grov uagtsom overtrædelse af skattekontrolloven.

Af dommens præmisser (anonymiseret i fornødent omfang) fremgår blandt andet følgende: 

”På det foreliggende grundlag finder retten ikke, at anklagemyndigheden har godtgjort, at tiltalte den 30. december 1999 og 10. februar 2000 med forsæt til skatteunddragelse fremkom med oplysninger om fraflytningen fra Danmark til Monaco, som han vidste eller burde have vidst var urigtige eller vildledende. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at der skete afgørende ændringer med hensyn til tiltaltes bopælsforhold og øvrige tilknytning til Danmark før de tidspunkter i 2001, da tiltalte erhvervede huset i Nordsjælland og genoptog det egentlige parforhold til A. Det kan herefter ikke anses for fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte for så vidt angår indkomstårene 2000 og 2001 er fremkommet med urigtige eller vildledende oplysninger med forsæt til skatteunddragelse. Det er således ikke bevist, at tiltalte må have vidst eller anset det for overvejende sandsynligt, at han for de nævnte år, på trods af adresseændringen til Monaco, havde bevaret skattepligten til Danmark. Tiltalte kan derfor ikke ifalde strafansvar for årene 2000 og 2001. Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om tiltalte, var fuldt skattepligtig i Danmark for indkomstårene 2000 og 2001.  

For så vidt angår indkomstårene 2002 til 2006 finder retten, at anklagemyndigheden på baggrund af ovennævnte oplysninger på en tilstrækkelig sikker måde har godtgjort, at tiltalte i disse indkomstår havde bopæl i Danmark og derfor efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuldt skattepligtig i Danmark. Ved vurderingen tillægges det afgørende betydning, at tiltalte i hvert fald fra 1. januar 2002 havde rådighed over en bolig i Nordsjælland af en standard og med en indretning, som han på alle tider af året, frem for lejligheden i Monaco, benyttede til ophold, når han ikke deltog i golfturneringer i udlandet. Det tillægges også betydning, at tiltalte benyttede boligen i Nordsjælland til overnatninger i forbindelse med sit erhverv som professionel golfspiller både i forbindelse med den egentlige golftræning, der ifølge tiltalte, var en nødvendighed for, at han kunne fortsætte som professionel golfspiller, og i forbindelse med betalte sponsorarrangementer. Det tillægges endelig betydning, at tiltalte som følge af parforholdet med A havde mulighed for at benytte lejligheden i København på samme måde, som han benyttede denne lejlighed inden parforholdets midlertidige opløsning i 1999.  

Vedrørende spørgsmålet om tiltaltes tilregnelse lægges det efter tiltaltes egen forklaring og revisor K1 håndskrevne notater, til grund, at tiltalte på et møde i november 1999 med revisor K1, i hvilket møde O også deltog, modtog rådgivning vedrørende skattereglerne, herunder rådgivning om, hvad der skal til for at skattepligten i Danmark i forbindelse med fraflytning fra Danmark ophører. Efter erhvervelsen af boligen i Nordsjælland modtog tiltalte endvidere på et møde den 11. januar 2003 rådgivning fra revisor K1. Det lægges til grund, at K1 inden mødet havde indhentet udtalelsen af 7. januar 2003 fra firmaet R.  

I lyset af bemærkningerne om tiltaltes tilregnelse med hensyn til indkomstårene 2000 og 2001 sammenholdt med, at det ikke kan afvises, at tiltalte var af den opfattelse, at det alene var reglen om ophold i Danmark under 180 dage, der var afgørende for hans skattepligt, finder retten det ikke fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte med hensyn til indkomstårene 2002 til 2006 vidste eller må have anset det for overvejende sandsynligt, at han af de grunde, der er nævnt overfor, var fuldt skattepligtig til Danmark. Det findes således betænkeligt at fastslå, at tiltalte med hensyn til hele gerningsperioden har handlet med forsæt til skattesvig. 

Med det kendskab tiltalte havde til skattereglerne, finder retten imidlertid, at tiltalte under de foreliggende omstændigheder, hvor han i alle årene opholdt sig betydeligt mere i Danmark end i Monaco, efter erhvervelse af huset i Nordsjælland og efter, at parforholdet til A var blevet genetableret, på en mere autoritativ måde end kontakten til firmaet R og drøftelserne med revisor K1, burde have sikret sig, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Ved ikke at have sikret sig denne afklaring finder retten, at tiltalte har udvist en adfærd, der på en tilstrækkelig grov måde har afveget fra den adfærd, som man under de givne omstændigheder kunne vente og kræve af ham. Indholdet af de aflyttede telefonsamtaler mellem tiltalte og O og samtalerne mellem A og henholdsvis O, tiltalte og advokat K2 bestyrker, at tiltaltes tilregnelse har været grov uagtsomhed. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, med et unddraget skattebeløb på 7.869.151 kr.”

Til top Sidst opdateret: 19-05-2010 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk