Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om politisk partis annonce om dansk indfødsret 
23-10-2015 

Københavns Byret har den 23. oktober 2015 afsagt dom i 2 private straffesager.

Sagerne vedrørte en annonce indrykket af et politisk parti, P, i bl.a. Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad den 29. maj 2013 og efterfølgende den 30. maj 2013 eller i en af dagene herefter viderebragt på en forening, F’s, hjemmeside. Annoncen indeholdt bl.a. følgende tekst: "Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed" og "...den potentielle terrorist...blandt de knap 700" efterfulgt af navne og bopælskommuner på de personer, herunder de 15 sagsøgere, der var optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Spørgsmålet var, om denne tekst indeholdt ærekrænkende sigtelser, der var strafbare efter straffelovens § 267. Sagerne var anlagt mod henholdsvis en partiformand, A, og et politisk parti, P, samt mod en forening, F.

Sagsøgerne havde nedlagt følgende påstande:

1.       A og P og F straffes efter straffelovens § 267.

2.       Følgende sigtelser kendes ubeføjede:

                      ·  "Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed"      

                      ·  "...den potentielle terrorist...blandt de knap 700"

3.       A og P tilpligtes at fjerne gengivelse af annoncen på P’s hjemmeside.

4.       A og P tilpligtes at anerkende, at brugen af sagsøgernes navne og bopælskommuner i den fremlagte annonce har været uberettiget.

5.       A og P og F tilpligtes in solidum at betale hver af sagsøgerne kr. 10.000,00 med tillæg af procesrente fra den 17. marts 2014 til betaling sker.

6.       A og P og F tilpligtes in solidum at betale sagsøgerne en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved offentliggørelse af dommen.

7.       A og P og F tilpligtes in solidum at betale sagsøgerne en af retten fastsat sum til fjernelse af sagsøgernes navne og sammenkædning med terror fra diverse søgemaskiner på internettet.

 

A og P og F havde nedlagt påstand om frifindelse.

 

Af rettens begrundelse fremgår bl.a.:

 

”…

Vedrørende P

 

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at den omhandlede annonce, der den 29. maj 2013 af P var indrykket i Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad samt lagt på P’s hjemmeside, blev bragt i tilknytning til en politisk debat, der bl.a. blev ført i Folketinget, og som vedrørte et lovforslag om indfødsrets meddelelse, herunder at Folketinget ikke kunne få oplyst navnet på en person, som PET vurderede kunne være til fare for statens sikkerhed. Navnene på de 685 personer, herunder sagsøgerne, der var omfattet af det fremsatte lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de pågældende personers bopælskommuner, fremgik alle af annoncen. Det er ubestridt, at navne og bopælskommuner for de personer, der var omfattet af lovforslaget, i forvejen var offentligt tilgængelige.

Annoncen indeholdt bl.a. følgende udsagn: ”Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed”  og ”… den potentielle terrorist … blandt de knap 700”.

Retten finder, at sagsøgerne herved hver især er beskyldt for at være til fare for Danmarks sikkerhed samt tillige for at være en potentiel terrorist. Efter en naturlig sproglig forståelse indeholder sådanne udsagn - i hvert fald set i sammenhæng - efter rettens opfattelse en beskyldning om strafbart forhold efter straffelovens kapitel 12 og 13, og retten finder således, at udsagnene i relation til sagsøgerne er udtryk for ærekrænkende sigtelser om strafbart forhold. Det forhold, at beskyldningen efter formuleringen alene retter sig mod en enkelt af de 685 personer, kan ikke føre til andet resultat, da det efter formuleringen kan være en hvilken som helst af de 685 personer, herunder sagsøgerne.

Spørgsmålet er herefter, om fremsættelsen af de ærekrænkende sigtelser om strafbart forhold udgør en overtrædelse af straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, således som disse bestemmelser skal forstås i lyset af artikel 8 og 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er af sagsøgerne ikke bestridt, at der for politiske partier som led i en offentlig debat gælder en udvidet ytringsfrihed.

Det følger af Højesterets dom af 3. juni 2015 i sagen [JD] mod [BJ], at for den, der fremsætter ærekrænkende sigtelser som led i en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, kan det efter Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke kræves, at den pågældende præsterer fuldt sandhedsbevis for sigtelsen for at kunne være beskyttet af hensynet til ytringsfriheden. Imidlertid skal den pågældende opfylde den standard, der også gælder for journalister, dvs. ”act in good faith and on an accurate factual basis and provide ”reliable and precise” information in accordance with the ethics of journalism” (”due diligence”), jf. præmis 40 og 50 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 4. november 2014 i sagen Braun mod Polen.

Som annoncen var formuleret, havde kun en af de 685 personer været i PET's søgelys. P har ikke forsøgt at føre sandhedsbevis for sigtelsens rigtighed. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der ikke er belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af sagsøgerne.

Retten finder, at P’s annonce blev bragt som led i en offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse. Retten har herved lagt vægt på, at spørgsmålet om, hvem der ved lov skal meddeles dansk indfødsret, og hvilke oplysninger Folketinget kan få oplyst ved et sådant lovforslags behandling, har stor politisk bevågenhed.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der i en situation som den foreliggende skal foretages en afvejning af på den ene side hensynet til P’s ytringsfrihed efter menneskerettighedskonventionens artikel 10 og på den anden side hensynet til beskyttelsen af sagsøgernes omdømme efter konventionens artikel 8. Ved denne afvejning skal der som fastslået i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. februar 2012 i sagen Springer AG mod Tyskland inddrages følgende kriterier ”(a) contribution to a debate of general interest; (b) how well known the person concerned is and what the subject of the publication was; (c) prior conduct of the person concerned; (d) method of obtaining the information and its veracity; (e) content, form and consequences of the publication; and (f) severity of the sanction imposed.”, jf. herved præmis 45 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 3. december 2013 i sagen Ungváry og Irodalom Kft. mod Ungarn. Det forhold, at der er spørgsmål om at pålægge P mortifikation, tortgodtgørelse og straf, der kan virke afskrækkende på deltagelse i en samfundsmæssig betydningsfuld debat, medfører, at der i forbindelse med afvejningen skal foretages ”the most careful scrutiny”, jf. dommens præmis 48.

Retten finder, at det forhold, at annoncen blev bragt som led i en offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, taler for at anse denne for berettiget i medfør af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, mens det taler imod, at sagsøgerne gennem annoncen er beskyldt for at være til fare for Danmarks sikkerhed samt tillige for at være en potentiel terrorist. Retten finder endvidere, at det ved vurderingen af den beskyttelse, der tilkommer sagsøgerne efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, må tillægges særlig vægt, at de pågældende beskyldninger er fremsat mod privatpersoner, som ikke forud for annoncen havde deltaget i den offentlige debat om emnet, samt at der ikke er belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af sagsøgerne.

Retten finder efter en afvejning af de nævnte omstændigheder, at P ved fremsættelsen af beskyldningerne mod sagsøgerne om strafbart forhold har pådraget sig strafansvar efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, og at sagsøgerne har ret til mortifikation efter straffelovens § 273, stk. 1, og tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. Retten finder endvidere, at sagsøgerne i medfør af straffelovens § 273, stk. 2, har ret til en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved offentliggørelse af dommen.

 Påstand 1

Retten finder efter det anførte, at sagsøgernes påstand om straf skal tages til følge, således at straffen henset til karakteren af det strafbare forhold passende kan fastsættes til 10 dagbøder a 1.000 kr.

Påstand 2

Efter det anførte tages sagsøgernes påstand om mortifikation til følge for så vidt angår de to udsagn.

Påstand 3

Efter det anførte tages sagsøgernes påstand om, at P skal fjerne gengivelse af annoncen på P’s hjemmeside, til følge.

Påstand 4

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at ”de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at brugen af sagsøgernes navne og bopælskommuner i den fremlagte annonce har været uberettiget”. Retten finder, at dette retligt må kvalificeres som et anbringende til støtte for påstand 1 og 2, og retten tager herefter ikke påstand 4 under påkendelse.

Påstand 5

Henset til karakteren af de ærekrænkende sigtelser om strafbart forhold findes retten efter en samlet vurdering, at den tortgodtgørelse, der tilkommer sagsøgerne, passende kan fastsættes til 10.000 kr. til hver af sagsøgerne med procesrente fra den 17. marts 2014.

Påstand 6

Efter det anførte tages sagsøgernes påstand om betaling af en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved offentliggørelse af dommen til følge med et skønsmæssigt fastsat beløb på 30.000 kr.

Påstand 7

Det er ikke af sagsøgerne oplyst, hvordan sagsøgernes navne og sammenkædning med terror kan fjernes fra diverse søgemaskiner, eller hvad dette eventuelt måtte koste, og retten tager allerede af denne grund P’s påstand om frifindelse til følge.

 

Vedrørende partiformand A

 

Et eventuelt ansvar for A som partiformand for handlinger foretaget af personer, der er medlem af eller ansat i P, er ikke et objektivt ansvar, og et sådant personligt ansvar ved siden af partiets ansvar som juridisk person må således forudsætte, at A forsætligt har medvirket til den strafbare handling.

Det er ubestridt, at den omhandlede annonce er indrykket af P.

Efter forklaringen fra vidnet B lægger retten til grund, at annoncen blev komponeret af P’s presseafdeling, hvorefter annonceteksten rundede 2-3 personer i partiets ledelse. Der er ikke under sagen afgivet forklaring om eller på anden måde ført bevis for, hvilke personer i partiets ledelse der havde kendskab til eller eventuelt godkendte annoncen, inden den blev trykt.

Retten finder under disse omstændigheder ikke, at det er bevist, at A kan gøres personligt ansvarlig for annoncen. Det forhold, at A i en artikel i EkstraBladet.dk den 31. maj 2013 er citeret for at have sagt, at brugen af ordet ”han” i annoncen var en fejl, kan heller ikke føre til, at A kan gøres personligt ansvarlig.

Herefter, og da det af sagsøgerne i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages frifindelsespåstanden for så vidt angår A til følge.

Vedrørende F

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at F den 30. maj 2013 eller i en af dagene herefter lagde P’s annonce på foreningens hjemmeside. Det er ubestridt, at der var tale om en direkte kopi af annoncen, der som nævnt den 29. maj 2013 var indrykket i Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Der er mellem parterne enighed om, at annoncen ikke længere findes på F’s hjemmeside.

Efter straffelovens § 267 straffes den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse.

Retten finder, at annoncen gennem den skete indrykning i tre landsdækkende medier var ”givet til pris” for offentligheden i en sådan grad, at den mindre videreudbredelse, der skete ved den direkte gengivelse på F’s hjemmeside, er straffri.

Allerede som følge heraf, og da det af sagsøgerne i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages F’s frifindelsespåstand til følge.

…”

Sagerne har været behandlet af 3 dommere under sagsnumrene BS 12A-3838/2013 og BS 12A-1098/2014.

 

Til top Sidst opdateret: 23-10-2015 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk