Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om omfattende narkokriminalitet 
28-04-2009 

Københavns Byret har den 28. april 2009 afsagt dom i en sag om omfattende narkokriminalitet

Den tiltalte, en 35-årig serbisk statsborger, blev idømt 14 års fængsel for som bagmand i et organiseret internationalt netværk ad flere gange at have tilrettelagt omfattende indsmuglinger og forsøg herpå af ikke under 24,5 kilo kokain med et meget betydeligt udbytte. Forholdene blev begået over en periode på i hvert fald 3 år, frem til tiltalte blev anholdt den 12. januar 2008.

Beviserne i sagen bestod navnlig af telefonaflytninger og oplysninger om tiltaltes økonomiske forhold. Det fremgik bl.a., at tiltalte i løbet af en periode på 1 ½ måned før anholdelsen var i besiddelse af et kontantbeløb fra narko-kriminalitet på knap 1.500.000 kr., hvoraf han sendte en betydelig del til Serbien.

Tiltalte blev på grund af kriminalitetens grovhed uanset sin tilknytning til Danmark udvist for bestandig.

Hos tiltalte blev der konfiskeret en pistol, ca. 300.000 kr., to Rolex herreure, to fladskærms TV og diverse luksus herrebeklædning samt tasker og fodtøj blandt andet af mærkerne "Louis Vuitton", "Prada", "Armani", "Hugo Boss", "Gucci", "Dolce & Gabanna" og "Versace".

Tiltalte har anket dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse.

I samme sagskompleks er to kurerere tidligere idømt hver 6 ½ års fængsel.

Til top Sidst opdateret: 28-04-2009 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk