Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om matchfixing 
06-05-2015 

Københavns Byret har den 5. maj 2015 afsagt dom i en sag om matchfixing af to fodboldkampe.

Ved dommen blev den ene tiltalte dømt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed for i forening med fem andre i 2010 at have spillet 100.000 kr. og 270.000 kr. på udfaldet af to fodboldkampe i den danske 1. division og i den forbindelse have opnået en gevinst på ca. 900.000 kr., selvom det inden kampene var aftalt med flere spillere på det ene hold, at der i den ene kamp skulle scores minimum 4 mål mod den klub, de spillede for, og den anden kamp skulle tabes med mindst 2 mål. Den ene kamp endte 4-2 og den anden kamp endte 5-0. Den tiltalte blev idømt fængsel i 1 år, der i overensstemmelse med en ændring af straffeloven, der trådte i kraft den 1. maj 2015, blev gjort betinget med vilkår om aftjening af 200 timers samfundstjeneste.
 
Den anden tiltalte var tiltalt for bedrageri ved, at han med kendskab til matchfixingen have spillet 10.000 kr. på udfaldet af den kamp, der endte 5-0 og derved fik udbetalt en gevinst på ca. 18.000 kr. Denne tiltalte blev på grund af bevisets stilling frifundet.

Til top Sidst opdateret: 06-05-2015 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk