Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om bedrageri 
01-07-2016 

Københavns Byret har den 1. juli 2016 afsagt dom i en sag om bedrageri for 90 mio. kr.
Ved dommen blev en 46-årig mand idømt fængsel i 4 år for bedrageri af særlig grov beskaffenhed begået i 2007. Sammen med en medtiltalt overførte de uden ejernes viden 90 mio. kroner fra et dansk selskab til en konto i Letland. Det danske selskab var datterselskab af et russisk selskab, der netop havde overført beløbet til det danske selskab. Pengene blev gennem en række konti, der blev styret af tiltalte, ført videre til konti blandt andet i Schweiz, hvor i alt 7.726.000 euro efterfølgende er blevet beslaglagt af myndighederne. Medgerningsmanden blev ved Østre Landsrets dom af 20. april 2016 idømt fængsel i 3 år og 6 måneder. Sagen mod tiltalte har afventet, at tiltalte blev udleveret fra Belgien, hvor han blev anholdt i september 2014. Tiltalte blev udleveret til Danmark i januar 2016. Under sagen har tiltalte gjort gældende, at han er enægget tvillingbror til den person, politiet har rejst tiltale mod, og at der således er sket en personforveksling. Ved dommen blev dette afvist.

Sagen har været behandlet under sagsnummer SS 2-5661/2016.

For yderligere oplysninger henvises til pressekontaktdommer Jens Stausbøll tlf. 20 24 21 76.
Til top Sidst opdateret: 01-07-2016 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk