Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i ”Tændstik-sagen” 
20-05-2019 

Et nævningeting ved Københavns Byret har den 20. maj 2019 idømt syrisk mand fængsel i 12 år for forsøg på terrorisme, samt udvist ham fra Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Den 11. april 2019 fandt et enigt nævningeting tiltalte skyldig i forsøg på terrorisme, jf. straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 7, jf. § 21, jf. § 89. Der henvises i det hele til pressemeddelelsen af 11. april 2019 vedrørende skyldsspørgsmålet.

Der blev afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen som en fællesstraf til fængsel i 12 år.

Der blev afgivet 1 stemme for at fastsætte straffen som en fællesstraf til fængsel i 10 år.

Flertallet lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets karakter, og at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet for strafudmåling, som fastsat af Højesteret i formildende retning. 

Tiltalte blev ved dommen udvist med indrejseforbud for bestandig.

Sagen har j.nr. SS2-12643/2018

For yderligere oplysninger kan pressens repræsentanter kontakte pressekontaktdommer Jens Stausbøll på telefon 20242176.


 

Til top Sidst opdateret: 20-05-2019 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk