Dom afsagt den 16. april 2008 i sag 1-23666/2007.
Københavns Byret har i dag idømt en tiltalt advokat 30 dages betinget fængsel for i to tilfælde i erklæringer benævnt "Power of attorney" at have bevidnet noget, han ikke havde viden om, og i et tilfælde at have bevidnet, at en underskrift var original og gyldig, selvom han havde set en anden skrive under.
Tiltalte blev også fundet skyldig i at have udleveret en delvist udfyldt "power of attorney" til en anden person, der selv udfyldte de manglende oplysninger.
Tiltalte blev frifundet for at have videregivet oplysninger fra et lukket retsmøde.
Tiltalte blev også frifundet for at have misbrugt sin stilling som beskikket forsvarer ved at have videregivet fortrolige oplysninger, herunder fortrolige politirapporter, fra straffesagen til sin klient.