Det vil i den forbindelse være afgørende for byretten at vide, om sygdommen kun vedrører det konkrete retsmøde, eller om sygdommen for et længere tidsrum eller varigt udelukker den pågældendes tilstedeværelse i retten.
Ved udfærdigelse af dokumentation for lovligt forfald henvises til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 angaaende almindelig Regler for Afgivelse af Lægeerklæringer §§ 1-4, hvoraf det bl.a. fremgår:
”….
Ved Afgivelse af Lægeerklæringer bør Lægen stadig erindre, at Lægeerklæringer er Dokumenter, der kan faa afgørende Betydning saavel i offentlige som i private Retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i denne sin Egenskab afgiver Erklæringer om Sygdomme eller Forhold, som han ikke har fornødent lægeligt Kendskab til.
En Lægeerklæring skal indeholde tilstrækkelig Oplysning til Identifikation af den Person, hvem Erklæringen omfatter, saasom Navn, Stilling, Alder og Adresse, samt Oplysning om, hvorvidt den paagældende er kendt af Lægen og sædvanlig benytter ham som Læge.
Erklæringen skal være udfærdiget med tydelig Skrift, være nøjagtig dateret og forsynet med læselig Underskrift samt Angivelse af Lægens Bopæl. Lægens Navn skal saavidt muligt tillige være anført med Stempel.
Erklæringen skal udstedes paa dertil egnet Papir; forsaavidt offentlig autoriseret Attestblanket foreligger, skal saadan benyttes.
De i Erklæringen indeholdte Oplysninger skal være saa fyldige og tydelige, at Formålet med Erklæringen opfyldes, og at den, for hvem Erklæringen er bestemt, derved sættes i Stand til selv at danne sig et Skøn.
Det skal tydeligt fremgaa, hvilke af de i Erklæringen givne Oplysninger der beror paa Lægens egen Undersøgelse eller Iagttagelse af den paagældende, og hvilke der skyldes Angivelser fra den undersøgte eller Tredjemand eller beror paa Journaler o l.
I Erklæringen skal anføres Dato for Lægens sidste personlige Undersøgelse af den paagældende; er ingen personlig Undersøgelse foretaget, skal dette udtrykkeligt anføres.
….”
Endvidere henvises til Lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 20, hvoraf det bl.a. fremgår:
”….
En autoriseret sundhedsperson (f.eks. læge) skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.
….”