Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Lovligt forfald på grund af sygdom 

Retten kan i fald en person, der lovligt er tilsagt, er forhindret i at møde i retten på grund af sygdom kræve oplysninger om pågældendes sygdom nærmere dokumenteret inden for en nærmere fastsat frist.

Det vil i den forbindelse være afgørende for byretten at vide, om sygdommen kun vedrører det konkrete retsmøde, eller om sygdommen for et længere tidsrum eller varigt udelukker den pågældendes tilstedeværelse i retten.

Ved udfærdigelse af dokumentation for lovligt forfald henvises til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v. særligt §§ 1-8.

Ved afgivelse af lægeerklæringer bør lægen stadig erindre, at lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i denne sin egenskab afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.

En lægeerklæring skal indeholde tilstrækkelig oplysning til identifikation af den person, hvem erklæringen omfatter, såsom navn, stilling, alder og adresse, samt oplysning om, hvorvidt den pågældende er kendt af lægen og sædvanlig benytter ham som læge.

Erklæringen skal være udfærdiget med tydelig skrift, være nøjagtig dateret og forsynet med læselig underskrift samt angivelse af lægens bopæl, lægens navn, autorisationsID og skal så vidt muligt tillige være anført med stempel.

En erklæring kan udstedes på papir, elektronisk eller andet læsbart medie. Hvis en lovbestemt blanket foreligger, skal denne benyttes.

De i erklæringen indeholdte oplysninger skal være så fyldige og tydelige, at formålet med erklæringen opfyldes, og at den, for hvem erklæringen er bestemt, derved sættes i stand til selv at danne sig et skøn.

Det skal tydeligt fremgå, hvilke af de i erklæringen givne oplysninger der beror på lægens egen undersøgelse eller iagttagelse af den pågældende, og hvilke der skyldes angivelser fra den undersøgte eller tredjemand eller beror på journaler o. l.

I erklæringen skal anføres dato for lægens sidste personlige undersøgelse af den pågældende - er ingen personlig undersøgelse foretaget - skal dette udtrykkeligt anføres.
….”

Endvidere henvises til lovbekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 20, hvoraf det fremgår:

”….
En autoriseret sundhedsperson (f.eks. læge) skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.

En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler for afgivelse af erklæringer. Kræves en i lovgivningen foreskreven eller forudsat erklæring afgivet på en særlig blanket, eller ønsker en offentlig myndighed i øvrigt at benytte en særlig blanket, skal Styrelsen for Patientsikkerhed forinden have lejlighed til at udtale sig om blankettens indhold. Dette gælder dog ikke simple syge- og raskmeldingserklæringer.
….”

 

Til top Sidst opdateret: 02-06-2017 
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 99687000seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk