Hop til indhold
domstol.dk

Besøg i Københavns Byret 

København Byret
Domhuset, Nytorv
1450 København K

Åbningstid : 8.30-16.00 fredag til kl. 15.00
Telefontid : 8.30-15.00
Tlf.: 33 44 80 00

E-mail:  kobenhavn@domstol.dk

Retsmøder er åbne for offentligheden, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Det betyder, at alle som udgangspunkt har adgang til at overvære retsmøderne.

Sager om ægteskab, forældremyndighed og værgemål bliver dog altid behandlet for lukkede døre.

En del af byrettens retssale er alene godkendt til 15- 20 personer.  Overstiger antallet af besøgende det tilladte antal, er retten nødsaget til at begrænse antallet af tilhørere, der får adgang til et offentligt retsmøde.

Rettens formand kan også nægte adgang til et offentligt retsmøde for personer, som er under 15 år, eller som befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommendes tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller god orden. Retten kan i øvrigt, når visse betingelser er opfyldt, bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).

Forventer byretten et stort fremmøde i en sag, forsøger retten at benytte en af rettens store retssale. Der vil imidlertid ikke i alle tilfælde, hvor der kan forventes mange besøgende, være mulighed for at benytte en af rettens store retssale, idet byrettens større retssale normalt vil være optaget af sager, der er berammet flere måneder i forvejen.

Oplysning om hvilke sager, der kunne have særlig interesse, kan fås i Info-centeret.

Til top Sidst opdateret:  
Københavns ByretseperatorDomhuset, Nytorvseperator1450 København K.seperatorTelefon: 33448000seperatorFax: 33448475seperatorEmail: kobenhavn@domstol.dk