De 4 tidligere ansatte krævede under sagen, at Den selvejende institution, Opholdsstedet Casablanca, skulle betale et samlet beløb på godt 2 mio. kr. for manglende overtidsbetaling, feriepenge af overtidsbetaling og godtgørelse efter arbejdstidsloven og ansættelsesbevisloven.
De 4 ansatte forklarede bl.a., at de ifølge deres ansættelseskontrakter skulle arbejde 37 timer om ugen, men at de i realiteten alle arbejdede i 3-døgnsvagter. De arbejdede således 72 timer om ugen, men fik alene løn for 37 timer.
Casablanca oplyste at, opholdsstedets beboere kræver en indsats af de ansatte ud over det almindelige. Det har således altid været aftalt med opholdsstedets ansatte, at man arbejder i 3-døgnsvagter, og at der i det ligger en del ’frivillig tid’, der er et almindeligt begreb hos Tvind. Det har været en del af ansættelsesaftalen, at man ikke får betaling for de fulde 3 døgn, men alene for 37 timer.
Retten fandt, at de 4 ansatte havde accepteret en 3-døgns arbejdsuge med aflønning for 37-timers arbejde. De 4 ansatte havde derfor ikke krav på overtidsbetaling.
Derimod mente retten, at ansættelsesbevisloven var overtrådt, fordi ansættelseskontrakterne fastlagde den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 37 timer, selv om den reelt var på 3 døgn. Retten tilkendte derfor hver af de 4 ansatte en godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt på 10.000 kr.
Retten fandt også, at de 4 ansatte havde arbejdet mere end 48 timer gennemsnitligt i løbet af en 7-dages periode over 4 måneder. Dermed var arbejdstidslovens overtrådt. Retten fastslog, at overtrædelsen skulle medføre godtgørelse til de 4 ansatte svarende til 2 måneders løn for hver af de ansatte.
Ingen af parterne blev pålagt at betale omkostninger til den anden part.