Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Afgørelse i sag om indtrængen på minkfarme 
28-05-2013 

Retten i Holstebro har den 28. maj 2013 idømt to journalister, en redaktionschef og en fjerde person dagbøder for ulovlig indtrængen på en eller flere pelsdyrfarme eller medvirken hertil.
Læs dommens begrundelse nedenfor,

En person med tilknytning til foreningen Anima, T1, er idømt 20 dagbøder hver på 500 kr. for ulovlig indtrængen på pelsdyrfame og medvirken hertil under særligt skærpende omstændigheder i ca. 25 tilfælde i august og september 2009 med det formål at filme forholdene på farmene. Tiltalen vedrørte 31 pelsdyrfarme.

En journalist, T2, er idømt 10 dagbøder hver på 500 kr. for medvirken til ulovlig indtrængen i de ca. 25 tilfælde. T2 er frifundet for at have medvirket til, at forholdet blev begået under særligt skærpende omstændigheder

En journalist, T3, og en redaktionschef, T4, er idømt 10 dagbøder hver på 500 kr. for ulovlig indtrængen på enkelt pelsdyrfarm i september 2009 for at lave filmoptagelser.

Retten har ved udmålingen af straffen lagt vægt på den lange sagsbehandlingstid, der ikke kan antages at skyldes de tiltaltes forhold.

Det fremgår af rettens begrundelse:

"...

Vedrørende T1 og T2

Tiltalen i forhold 1 vedrører 31 pelsdyrfarme, som har modtaget brev fra TV og avis om, at TV, henholdsvis avis er kommet i besiddelse af optagelser foretaget på den pågældende minkavlers farm. Det har ikke været muligt for politiet eller Fødevarestyrelsen ud fra de foretagne optagelser at identificere de enkelte farme i forhold 1, eller hvornår optagelserne er foretaget på de enkelte farme. Retten lægger som ubestridt til grund, at optagelserne vedrører de farme, der fremgår af forhold 1.

Optagelserne er oplyst at være foretaget af T1 eller andre personer med tilknytning til foreningen Anima. Det er ubestridt, at en række af optagelserne er foretaget inde på en pelsdyrfarm. Pelsdyrfarme er indhegnede, og uanset om farmene har været aflåste, eller det har været muligt at skaffe sig adgang gennem uaflåst indgang, er en pelsdyrfarm et ikke frit tilgængeligt sted.

T1 har erkendt at han har været med på fem farme, herunder de i tiltalen under z), å) og bb) anførte farme, og at han 2 gange har været på farmen, hvor optagelserne til TV-udsendelse blev foretaget. Denne tiltalte husker ikke, om han i alle tilfælde hoppede over hegnet, men dette var reglen.

Det må efter de viste optagelser og vidnet kriminalassistent Ks forklaring om dennes gennemgang af optagelserne antages, at en stor del af optagelserne er foretaget inde på farmene. Efter dette vidnets skøn drejer det sig om ca. 80 % af optagelserne. På denne baggrund sammenholdt med optagelsernes karakter og den efterfølgende anvendelse, herunder henvendelse til samtlige de i tiltalen anførte pelsdyravlere, lægger retten til grund, at der er foretaget optagelser inde på de i forhold 1 anførte farme i et omfang på ikke under 80 %. Det må anses for uden betydning for sagens afgørelse, at disse farme ikke kan konkretiseres nærmere. Allerede efter T1's egen forklaring finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at denne tiltalte var klar over, at det i vidt omfang var nødvendigt at foretage optagelser inde på farmene.

Det må efter T1s og T2s forklaringer lægges til grund, at der forud for optagelserne på T2s foranledning blev afholdt et møde, hvor T1 og T2 deltog, og at T2 til brug for optagelserne til T1 udlånte et kamera med tidslås, der skulle anvendes til at dokumentere forholdene på de enkelte farme. Alle optagelser er oplyst at være foretaget med det fra T2 modtagne kamera. T1 har efter sin forklaring overdraget kameraet til andre med henblik på optagelser på farme. T1 har under forløbet efter de afgivne forklaringer været i løbende kontakt med T2, og T1 har forklaret, at det herunder blev drøftet, at optagelserne var ulovlige. T1 har efter optagelsernes afslutning overdraget optagelserne til T2.

Retten finder det på denne baggrund bevist, at T1 må anses for at have medvirket også til de optagelser, han ikke selv har deltaget i, og at T1 har handlet ifølge aftale med T2. Det må efter parternes drøftelser og optagelsernes karakter og formål have stået T2 klart, at optagelser også ville finde sted inde på farmene, uanset det ikke kan lægges til grund, at T2 har været involveret i tilrettelæggelsen af, på hvilken måde eller på hvilke farme, optagelser skulle finde sted.

Fødevarestyrelsens påbud om testning for minksygdommen plasmacytose må særligt efter vidnet kontorchef Hs forklaring anses for velbegrundet i veterinærfaglige årsager for at afværge smittefare. Retten har lagt vægt på risikoen for smittespredning sammenholdt med, at der efter dette vidnes forklaring har været foretaget et omfattende arbejde for at bekæmpe sygdommen i danske minkbesætninger. Personkredsen bag optagelserne er ukendt ud over T1, og de i forbindelse med optagelserne foretagne sikkerhedsforanstaltninger er ikke nærmere sandsynliggjorte. Fødevarestyrelsen og minkavlerne har derfor ikke kunnet efterprøve, i hvilket omfang der i forbindelse med indtrængen på pelsdyrfarmene har været iagttaget de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Påbuddet har medført en meget betydelig samlet udgift for pelsdyravlerne. Retten finder efter de for retten forelagte oplysninger ikke grundlag for at tage stilling til, om udgiften kan ansættes til et så højt beløb som det i tiltalen anførte beløb på 1.094,338,50 kr. Retten bemærker, at der i en af Dansk Pelsdyravlerforening anlagt erstatningssag vedrørende denne udgift ved en påanket byretsdom er tilkendt erstatning med 750.000 kr.

Retten finder under hensyn til det anførte, hvorefter de foretagne sikkerhedsforanstaltninger ikke har kunnet efterprøves, sammenholdt med konsekvenserne af det udstedte påbud og antallet af pelsdyrfarme, hvorfra der er foretaget optagelser, at forholdet af T1 er begået under særligt skærpende omstændigheder. 

T1 er derfor i det anførte omfang skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.

Det kan ikke lægges til grund, at T2, der ikke har deltaget i den nærmere planlægning af optagelserne, må antages at kunne påregne, at indtrængen ville medføre en smitterisiko med deraf følgende udgifter. Denne tiltalte har under de anførte omstændigheder medvirket til, at andre har skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, medens der for hans vedkommende ikke er grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 264, stk. 2.

Retten lægger til grund, at formålet med optagelserne for begge de tiltalte var at tilvejebringe dokumentation for forholdene for mink i Danmark og at skabe opmærksomhed herom. Den efterfølgende mediedækning, herunder i avis og TV-udsendelse, må anses for at have givet anledning til politisk debat om forholdene for mink og til intensivering af kontrollen på området og etablering af et uddannelsesforløb for pelsdyravlere.

Afgørende for, om T2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264, stk.1, nr. 1, bliver herefter, om hans handlinger kan karakteriseres som uberettiget. Der må herved ske en afvejning af krænkelsen af privatlivets fred i forhold til beskyttelsen af ytringsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om beskyttelse af privatlivets fred og artikel 10 om ytringsfrihed, hvor hensynet til nyheds- og informationsformidling må tillægges stor vægt. T2s deltagelse i forbindelse med optagelserne skete i denne tiltaltes egenskab af journalist til brug for formidling af spørgsmål at væsentlig samfundsmæssig interesse. Det må på den anden side tillægges afgørende vægt, at T2s medvirken ikke vedrører modtagelse af information eller skildring af begivenheder, som var igangsat uden tiltaltes medvirken, men at tiltalte ved udlån af kameraet og den efterfølgende kontakt med T1 under optagelserne har medvirket til planlægningen og udførelsen af optagelserne foretaget i strid med straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Lovovertrædelsen i forhold 1 kan ikke anses for at være af underordnet betydning. Retten har lagt vægt på, at der foreligger planlagte optagelser vedrørende et stort antal erhvervsvirksomheder, hvor der generelt rejses kritik af forholdene, uden at det er muligt for den enkelte pelsdyravler ud fra optagelserne at tage stilling til de optagelser, der er foretaget på den pågældendes farm og hermed tillige forholde sig til risikoen for smitte. Retten finder desuden ikke, at det er sandsynliggjort, at forholdene for mink ikke kunne være belyst på anden måde.

Retten finder derfor ikke, at T2s medvirken kan anses for berettiget, og T2 findes skyldig i det ovenfor anførte omfang i overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende T3 og T4

....

Retten lægger som ubestridt til grund, at T4 efter forudgående aftale med og tilskyndelse fra T3 skaffede sig adgang til farm sammen med T1 med det formål at lave filmoptagelser til brug for en TV-udsendelse. T4 har derved skaffet sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted, jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, og T3, der i retten har forklaret også at have været med inde på farmen, har medvirket hertil. De tiltaltes formål var som journalist og produktionschef at afdække, om de oplysninger vedrørende forholdene på danske minkfarme, som de havde modtaget fra foreningen A ved T1, var troværdige og præcise.

Afgørende for, om de tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, bliver herefter, om deres handlinger kan karakteriseres som uberettiget. Der må herved ske en afvejning af krænkelsen af privatlivets fred i forhold til beskyttelsen af ytringsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om beskyttelse af privatlivets fred og artikel 10 om ytringsfrihed, hvor hensynet til nyheds- og informationsformidling må tillægges en stor vægt.

T1 har forklaret, at han ikke ville have foretaget optagelsen i forhold 2, hvis det ikke var til TV-udsendelse. Det var ikke en optagelse, foreningen havde planlagt. Det kan således ikke lægges til grund, at der fra de tiltaltes side foreligger en skildring af optagelser, som allerede var planlagte eller kan antages at ville være foretaget uden de tiltaltes medvirken, således som forudsat ifølge de af vidnerne redaktør og advokat afgivne forklaringer. Det må efter det anførte lægges til grund, at de tiltalte gennem kontakt til T1 selv har skabt den situation, der indebærer lovovertrædelsen. De tiltaltes handling kan under disse omstændigheder ikke anses som accessorisk med henblik på dækning af andres strafbare forhold.

Uanset indhentelse af oplysningerne skete til brug for en tv-udsendelse, som omhandlede spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse, der som ovenfor anført gav anledning til politisk debat om forholdene for mink og til intensivering af kontrol på området og etablering af et uddannelsesforløb for pelsdyravlere, finder retten ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan berettige de tiltalte til selvstændigt at skabe den situation, der indebærer lovovertrædelsen. Indtrængen på en erhvervsvirksomhed som den pågældende pelsdyrfarm kan ikke i sig selv anses for at være en ulovlighed af underordnet betydning. Den omstændighed, at formålet var at efterprøve oplysninger fremskaffet af andre ved ulovlig indtrængen, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker, at det ikke er sandsynliggjort, at forholdene for mink ikke kunne være belyst på anden måde.

Retten finder herefter ikke, at T3s medvirken og T4s indtrængen var berettiget. De tiltalte T3 og T4 findes derfor skyldige i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, i forhold 2.

..."

Spørgsmål i sagen kan rettes til retspræsident Christian Schou, tlf. 25223496.

Til top Sidst opdateret:  
Retten i HolstebroseperatorStationsvej 58seperator7500 HolstebroseperatorTelefon: 99685400seperatorEmail: holstebro@domstol.dk