Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Pressemeddelelse 
13-10-2017 

Retssagen mod 5 personer, der er tiltalt for salg af euforiserende stoffer.
Sagen mod 5 personer, der er tiltalt for salg af euforiserende stoffer via hjemmesiden www.moffes.com afvikles ved Retten i Holbæk på følgende dage:
 
Den 23., 24., 25. og 31. oktober samt den 6., 20., 21. og 23. november 2017.
 
Alle retsmøder starter kl. 9.30.
 
Særlige regler for ophold på rettens område
Retspræsidenten har bestemt, at der på rettens forplads ikke må tages ophold i et område på ca. 20 meter rundt om rettens indgangsparti. Denne beslutning har til formål at sikre, at der er fri passage for besøgende til retten. Beslutningen gælder også for pressen og fotografer. Det vil være tydeligt markeret, hvor det ikke er tilladt at tage ophold. Retspræsidenten henstiller, at også samme hensyn vises ved ophold på fortov foran rettens indgange.
 
Retten i Holbæk, den 13. oktober 2017
 
Anette Rahr Codam
retspræsident
Til top Sidst opdateret: 13-10-2017 
Retten i HolbækseperatorDomhusstræde 1seperator4300 HolbækseperatorTelefon: 99686600seperatorEmail: holbaek@domstol.dk