Hop til indhold
domstol.dk

Tyv troede, at han stjal et pengeskab, men det viste sig at være et våbenskab. 
26-07-2011 

Hård fængselsstraf for mange indbrudstyverier.
 En 25-årig mand fra Svinninge, der har siddet varetægtsfængslet siden den 1. juni 2011 fik i dag ved Retten i Holbæk sin dom for en stribe indbrudstyverier. Manden havde tilstået sine forbrydelser, og derfor kunne sagen behandles så snart retten havde fået en anmodning om det.

I perioden fra den 23.april til den 12.maj 2011 havde han sammen med en anden gerningsmænd begået ialt 14 indbrudstyverier i Regstrup, Svinninge, Svebølle og flere andre steder med et udbytte på over 500.000 kr. Endvidere havde han brugstjålet nogle biler og kørt i disse, selvom han ikke havde kørekort. Under et af indbruddene havde han stjålet et våbenskab, men troede fejlagtigt, at det var et pengeskab, og først efter han på bopælen havde skåret skabet op med en vinkelsliber blev han klar over sin fejltagelse, hvorefter han skyndte sig at låse våbnene, en riffel og et haglgevær inde på et værelse. Da politiet ransagede på hans bopæl blev de dog fundet, og manden blev derfor også dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

Straffen blev udmålt til fængsel i 1 år 3 måneder og heraf blev 6 måneder gjort betinget med en prøvetid på 2 år.

Den dømte modtog dommen og blev straks sendt til afsoning.
Til top Sidst opdateret: 26-07-2011 
Retten i HolbækseperatorSmedelundsgade 16seperator4300 HolbækseperatorTelefon: 59458010seperatorFax: 59458020seperatorEmail: holbaek@domstol.dk