Hop til indhold
domstol.dk

Plan for opfølgning på brugerundersøgelsen 

Her kan du læse, hvordan retten følger op på resultatet af brugerundersøgelsen.

Alle medarbejdere er kommet med forbedringsforslag
Vi er allerede gået i gang med at følge op på brugerundersøgelsen og prioriterer de områder, hvor undersøgelsen viser, at vi skal gøre det bedre. Vi har på en workshop for alle medarbejdere drøftet, hvilke indsatser vi skal sætte i værk i forbindelse med direkte borgerservice. Der er her kommet forslag til forbedringer vedrørende blandt andet skiltning, parkering, telefonbetjening, elektronisk kommunikation, ventefaciliteter og information. Disse forslag vil i løbet af kort tid udmønte sig i konkrete ændringer og forbedringer.

Flere udviklingsprojekter inden sommerferien 2010
Når det gælder sagsbehandlingstiderne er vi allerede kommet langt. Vi er på de fleste områder nede på eller i nærheden af en normal sagsbeholdning og har absolut acceptable sagsbehandlingstider. På fogedområdet har vi fortsat store sagsbunker, men der er her iværksat en række tiltag, som allerede har ført til en reduktion af sagsbunker og sagsbehandlingstider.

Vi gennemfører desuden for tiden flere Lean-projekter med henblik på at gøre arbejdsgangene endnu mere effektive.

Brugerundersøgelsen indgår i øvrigt i et stort selvevalueringsprojekt, hvor retten undergiver sig et ”360 graders” eftersyn, som finder sted netop nu. Her gør vi på alle områder af vores virksomhed op med, hvilke indsatser vi gør, og hvordan resultaterne ser ud. Dette vil give os et godt udgangspunkt for at sætte målrettet ind de steder, hvor det halter. Med udgangspunkt i resultatet af selvevalueringen vil vi inden sommerferien kunne præsentere en 2-årig handlingsplan.

Med hensyn til kvaliteten af rettens afgørelser mv. er der i marts måned iværksat et kvalitetsprojekt i hver af rettens afdelinger og desuden et projekt, som skal sikre kvaliteten af den borgervendte service. Projekterne omfatter blandt andet kvaliteten af retsledelsen, mødeledelsen, telefonbetjeningen, den skriftlige kommunikation, skiltning og publikumsfaciliteter.

Strategien til 2012
Retten i Hillerød har planlagt en række udviklingsprojekter i 2010-2012 med henblik på at realisere rettens vision om at være en førende arbejdsplads med kvalitet i alt hvad vi gør. Du kan læse mere om disse initiativer i rettens ”Strategiplan 2009-2012” HER, som vi er i fuld gang med at føre ud i livet.

Til top Sidst opdateret: 15-03-2010 
Retten i HillerødseperatorSøndre Jernbanevej 18 Bseperator3400 HillerødseperatorTelefon: 47338700seperatorFax: 47338780seperatorEmail: hillerod@domstol.dk