Et tilfredsstillende resultat
Byretspræsident Bjarne Bjørnskov Jensen glæder sig over den store brugertilfredshed. Det gælder ikke mindst på en række centrale områder for udøvelsen af vores kernekompetencer.
Når det drejer sig om opfattelsen af dommernes og andre mødelederes kompetencer, neutralitet og behandlingen af brugerne er der en høj grad af tilfredshed. Således mener 93 % af de professionelle brugere og 87 % af de almindelige brugere ifølge undersøgelsen, at dommerne og mødelederne er kompetente, mens 90 % af de almindelige brugere mener, at dommeren og mødelederen er venlig. Med hensyn til den overordnede tilfredshed med retten og dens medarbejdere er ingen af de professionelle og kun 2-3 % af de almindelige brugere ifølge undersøgelsen utilfredse.
Dette er naturligvis meget tilfredsstillende, siger byretspræsident Bjarne Bjørnskov Jensen, der også glæder sig over en meget stor tilfredshed med medarbejdernes hjælpsomhed.
Det spørgsmål, som giver den laveste score, er rettens sagsbehandlingstid. Heller ikke muligheden for at kommunikere med retten via e-mail scorer højt, og det samme gælder skiltning, adgangs- og parkeringsforhold.
Vi vil gerne takke alle, der har deltaget i og svaret på spørgsmålene i brugerundersøgelsen. Antallet af besvarelser ligger meget højt og flere gange højere end gennemsnittet for retterne. Vi er glade for besvarelserne, og vi vil gøre, hvad vi kan for at forbedre de områder, som har givet anledning til kritik, siger Bjarne Bjørnskov Jensen og henviser til den foreløbige plan for opfølgningen, der kan ses nedenfor.
Du kan se resultaterne af brugerundersøgelsen for Retten i Hillerød HER.
Den samlede rapport om resultatet for alle retter i Danmark findes HER, hvor du også kan læse Domstolsstyrelsens handlingsplan.
Læs mere om, hvordan retten vil følge op på brugerundersøgelsen ved at klikke HER.