Mulighed for lavere sagsomkostninger og hurtigere sagsbehandling er nogle af de fordele, borgerne kan nyde godt af, når anden etape af domstolsreformen træder i kraft den 1. januar 2008.
For et år siden var det retskredsen, der skiftede udseende. Fra den 1. januar 2008 er det sagsbehandlingen, der ændrer karakter. Anden del af domstols-reformen medfører en række ændringer i straffesager og civile sager ved Retten i Hillerød.
Med reformerne kommer der en ny procesform for småsager, en ny praksis i nævningesager samt mulighed for gruppesøgsmål. Tiltagene ændrer dom-stolenes håndtering af sagerne, og det har konkrete fordele for borgerne. De vil opleve:
- Lettere adgang til domstolene
- Kortere sagsbehandlingstider i små sager
- Styrket retssikkerhed
Domstolsreformen er et afgørende bidrag til at modernisere Danmarks Domstole og den største reform af det danske retsvæsen siden retsplejeloven trådte i kraft i 1919.
Reformen omfatter foruden småsagsprocessen, nævningesager i byretten og gruppesøgsmål, også retsmægling og digitaliseringen af tinglysningen, som dog først træder i kraft senere i 2008.
Småsager – enkelt, hurtigt og billigt
Småsagsprocessen er tiltænkt sager, hvor kravet er højst 50.000 kr. Overstiger kravet 50.000 kr., kan parterne dog også aftale, at sagen skal behandles som en småsag. Det er en forudsætning for at behandle en sag efter småsagsreglerne, at der ikke er tale om en kompliceret sag, hverken juridisk eller med hensyn til faktum. I modsat fald behandles sagen efter de almindelige regler, vi kender i dag.
En sag i småsagsprocessen kan anlægges ved, at sagsøger udfylder en stævningsblanket til retten. Når sagsøgte har afleveret en svarblanket, varetager retten forberedelsen af sagen.
Undervejs vil der være færre retsmøder end i almindelige retssager, fordi rettens forberedelse af sagen som hovedregel skal ske skriftligt og ved telefonsamtaler.
At retten varetager forberedelsen i småsagsprocessen betyder, at der som udgangspunkt ikke vil være behov for advokatbistand forud for hovedfor-handlingen. En part er dog velkommen til at søge advokatbistand eller anden rådgivning under forberedelsen. Den afgørende forskel er, at den part, der taber sagen, kun skal betale sagsomkostninger til den vindende part med et beløb, der svarer til advokatudgiften under hovedforhand-lingen. Øvrige rådgivningsudgifter må man selv betale.
Læs mere på www.domstol.dk. Under ”Selvbetjening”. Der finder du blanketter og vejledninger til stævning og svarskrift.
Nævningesager i byretten – mulighed for dobbelt nævningeting
Den 1. januar 2008 træder nævningereformen i kraft. Nævningereformen medfører:
- At alle nævningesager starter i byretten.
- At skyldsspørgsmålet – modsat tidligere – kan blive prøvet to gange: i henholdsvis byretten og landsretten.
- At afgørelsen om skyldsspørgsmålet fremover skal begrundes.
- At både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen kan ankes.
- At der indføres fællesvotering mellem nævninge og dommere om skyldsspørgsmålet, og at nævninge og dommere hver har en stemme.
- At det kræver mindst to stemmer fra de juridiske dommere og mindst fire stemmer fra nævningene at finde en tiltalt skyldig i byretten. I landsretten kræver det mindst to stemmer fra de juridiske dommere og seks stemmer fra nævningene.
Nævningereformen er med til at styrke retssikkerheden og er en væsentlig del af moderniseringen af Danmarks Domstole. Retssikkerheden styrkes i nævningesager ved, at det bliver muligt at tage stilling til skyldsspørgs-målet to gange, og at retten skal begrunde sin afgørelse om skyldsspørgs-målet.
En sag skal behandles af nævninger, når der er påstand om straf på fire år eller derover. Det kan f.eks. være sager om drab og røveri. I byretten bliver en nævningesag behandlet af tre dommere og seks nævninger. I landsret-ten bliver en nævningesag behandlet af tre dommere og ni nævninge.
En nævningesag kan kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Højesteret kan ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet.
Domstolsstyrelsen vurderer, at der vil være ca. 100-120 nævningesager i alt om året ved byretterne.
Hvis du vil læse mere om nævningereformen, så se på www.domstol.dk.
Gruppesøgsmål – stå sammen i retssalen
Fra den 1. januar 2008 bliver det muligt at anlægge en sag som gruppe. Ved gruppesøgsmål anlægger flere personer med ensartede krav en sag sammen.
Formålet med at åbne mulighed for gruppesøgsmål er at lette adgangen til domstolene og dermed støtte krav, som borgere opgiver at føre retssag om på grund af manglende ressourcer. Samtidig får domstolene en mere effektiv måde at håndtere sager med ensartede krav på. Det vil betyde hurtigere sagsbehandlingstider.
De væsentligste betingelser for, at en sag kan blive gennemført som gruppesøgsmål, er:
- At gruppemedlemmernes krav er ensartede.
- At retten skønner, at sagen er egnet som gruppesøgsmål.
- At retten udpeger en grupperepræsentant, som varetager gruppens interesser og er part i sagen.
- At der er værneting for alle kravene i Danmark, dvs. at alle sagsøgernes krav kan behandles i Danmark.
Retten behandler gruppesøgsmål efter de samme processuelle regler som almindelige søgsmål.
Hvis du vil læse mere om reglerne for gruppesøgsmål, så klik ind på www.domstol.dk.