Retten åbner dørene for alle interesserede, når Hillerød holder kulturnat fredag den 25. september 2009.
Rundvisningerne begynder kl. 17 og varer ca. 30-45 minutter. Der er rundvisning hver hele time. Kontakt Hillerød Turistbureau for billetter på tlf. 4824 2626.
Rundvisningen foregår i mindre grupper (adgangsbillet er påkrævet). Turen omfatter også de dele af bygningen, hvor der normalt ikke er adgang for offentligheden. Du får blandt andet lejlighed til at nyde udsigten over byens tage fra den store tagterrasse, høre om de forskellige sagstyper og opleve den store nævningeretssal.
Der er gode parkeringsmuligheder og adgang for kørestolsbrugere.
Vi glæder os til at se dig.