Fogedretten holder derfor lukket den 27. og 28. april 2011, hvor medarbejderne er på kursus i brugen af det nye system.Fogedretten holder derfor lukket
Brug af CPR- og CVR-numre i fogedretterne vil give en langt større træfsikkerhed, når (den rigtige) skyldner indkaldes, og vi har en forventning om, at spildtiden ved for eksempel returnering af sager til adressesøgning og forgæves forkyndelser som følge af skyldners flytning vil blive reduceret betydeligt, så gennemløbstiden for sagerne bliver kortere. Hvis vi skal kunne udnytte denne teknologiske mulighed optimalt, er det derfor vigtigt, at vi fremover i alle sager fra starten modtager følgende oplysninger fra jer:
- parternes CPR- og CVR-nr. i anmodningen, gerne i umiddelbar sammenhæng med parternes navne
- både CPR- og CVR-nr., hvis skyldner eller kreditor driver personligt ejet firma (af hensyn til evt. tinglysning af udlæg)
- oplysninger om sikker mailadresse, som vi kan kommunikere med jer på
- oplysning om kontonummer til brug for evt tilbagebetaling af retsafgift
Tjek, at CVR-nr. stemmer overens med det anførte navn i fundamentet.
Vi vil samtidig opfordre jer til at medvirke til en smidigere behandling af fogedsager og tvangsauktioner på følgende områder:
Telefonmøder
Oplys i anmodningen/betalingspåkravet
- at du ønsker fogedmøde afholdt som telefonmøde.
- et direkte telefonnummer, som fogedretten kan ringe op til, så mødeafviklingen ikke forsinkes af, at fogeden skal vente i en omstilling
- hvem (navn og titel) fogedretten skal tale med – og reservér tid i vedkommen-des kalender, når sagen berammes.
Send det originale fundament til fogedretten sammen med anmodningen, jf. retspleje-lovens § 488, stk. 2.
Send flere sager samtidig
Saml flere fogedsager og send dem samlet til fogedretten. Så kan fogedretten beramme dem i forlængelse af hinanden.
Salgsopstillinger som pdf-fil
Send salgsopstilling til fogedretten som en pdf-fil sammen med skyldners og rettighedshavernes mailadresser. Den behøver ikke blive sendt som sikker mail. Husk at salgsopstillingen, ligesom salgsopstillinger i papirform, ikke må indeholde oplysninger om f.eks. beskyttede adresser, personnumre eller fotos, der kan krænke privatlivets fred.
Hvis I har spørgsmål eller gode idéer til, hvordan vores samarbejde kan blive endnu bedre, kan I kontakte os på 47 33 87 10 eller foged.hil@domstol.dk.
Mange hilsner
Fogedretten i Hillerød