Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Hjem-Is chauffør frifundet i sag om tyveri fra arbejdsgiver 
16-10-2013 

48-årig mand – frifundet i sag om tyveri fra Hjem-Is i Hillerød.

Retten i Hillerød har i dag frifundet en 48-årig mand fra Helsingør, der var tiltalt for i 43 tilfælde i en periode på omkring 10 måneder i 2012 at have stjålet i alt 679.616 kr. i kontanter fra kassen fra den Hjem-Is bil, hvor han var chauffør og sælger. Ifølge tiltalen skulle den pågældende have sløret tyveriet ved i det elektroniske ugeregnskab at nedskrive lagerbeholdningen fra den ene uge til den næste og ved at have fjernet fakturaer i de elektroniske ugeregnskaber.

Retten fandt ikke, at det var tilstrækkelig bevist, at tiltalte havde begået tyverierne som beskrevet, hvorfor han blev frifundet.

Chaufføren blev derfor også frifundet for det erstatningskrav på 679.616 kr., som Hjem-Is i Hillerød havde nedlagt påstand om.

Dom afsagt den 16. oktober 2013 af Retten i Hillerød, sag SS 2999/2013

Til top Sidst opdateret: 16-10-2013 
Retten i HillerødseperatorSøndre Jernbanevej 18 Bseperator3400 HillerødseperatorTelefon: 47338700seperatorEmail: hillerod@domstol.dk