Retten lagde efter forklaringerne i retten til grund, at fodboldspilleren havde fået et gult kort, som han var så utilfreds med, at han skældte dommeren ud. Herefter trak dommeren det røde kort. Det gjorde spilleren så vred, at han sparkede dommeren på låret.
Retten tilsidesatte tiltaltes forklaring om, at han alene havde markeret med vristen på dommerens ben.
Straffen blev gjort betinget på grund af tiltaltes personlige forhold, da der alene var tale om et spark med vristen uden skade, og da forholdet må bedømmes med baggrund i den ophidselse og spænding, som kan gribe spillerne under en firmafodboldkamp.
Hillerød rets dom den 11. juli 2007 (SS 1942/2007)