Retten i Hillerød har i dag afsagt dom i en sag, hvor en 34-årig mand er blevet idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for et røveri begået mod Danske Bank i Ølstykke den 3. november 2011.
Røveriet blev begået ved benyttelse af en plastik attrappistol og udbyttet var 35.900 kr.
Manden blev anholdt kort tid efter røveriet og aflagde i retten en uforbeholden tilståelse og forklarede om baggrunden for røveriet. Da sagen således var fuldstændig opklaret og politiet havde afsluttet efterforskningen, kunne retten straks afgøre sagen.
Dommen blev modtaget, og domfældte blev herefter varetægtsfængslet med henblik på fuldbyrdelse af dommen.