Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sexchikane sag 

Arbejdsgiver frifundet for sexchikane
Retten i Hillerød har ved dom af 7. juni 2007 frifundet en arbejdsgiver for en påstand om, at han havde udøvet sexchikane over for en tidligere kvindelig medarbejder i sin forretning.
 
Sagen drejede sig både om sexchikane i form af krænkende udtalelser og befølinger.
 
Efter ligebehandlingsloven er der delt bevisbyrde i sager om sexchikane. Hvis en ansat, påviser faktiske omstændigheder som giver anledning til at tro, at der er udøvet sexchikane, skal arbejdsgiveren herefter bevise, at den ansatte ikke har været udsat for sexchikane.
 
Efter bevisførelsen fandt retten, at medarbejderen havde påvist sådanne omstændigheder, at arbejdsgiveren havde bevisbyrden for, at han ikke havde udøvet sexchikane.
 
Arbejdsgiveren løftede denne bevisbyrde og blev frifundet.
 
Retten lagde blandt andet vægt på, at medarbejderen ikke havde udtrykt klar og utvetydig modstand mod arbejdsgiverens udtalelser under sin mangeårige ansættelse, samtidig med, at der på arbejdspladsen var en fri, direkte og - til tider - grov tone, som medarbejderen efter sin egen forklaring havde bidraget til.
Til top Sidst opdateret:  
Retten i HillerødseperatorSøndre Jernbanevej 18 Bseperator3400 HillerødseperatorTelefon: 47338700seperatorEmail: hillerod@domstol.dk