Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Bandidosmedlemmer dømt for overtrædelse af særlig grov karakter af skatte- og momslovgivningen 
17-12-2010 

To medlemmer dømt for henholdsvis skatte- og momsunddragelse for ca. 11 og 5 mio. kr. samt den ene tillige for besiddelse af 514g amfetamin.

Retten i Hillerød har den 17. december 2010 afsagt dom i en sag, hvor to medlemmer af rockergruppen Bandidos på 39 og 25 år var tiltalt for at have oprettet og kontrolleret virksomheder, der forestod nedrivningsopgaver, og som systematisk gennem flere år undlod at betale moms og arbejdsmarkedsbidrag, samt indeholde skat af lønudbetalinger.

De pågældende blev af en enig domsmandsret fundet skyldige, og den ene tillige for besiddelse af 514g amfetamin med henblik på videreoverdragelse. Den ene var ved dom af 23. februar 2010 straffet for tilsvarende kriminalitet med fængsel i 2 år og 6 måneder, hvoraf de 2 år var gjort betinget, og med en tillægsbøde på 1.825.000 kr. For denne tiltalte fastsatte retten en samlet og en tillægsstraf på i alt fængsel i 5 år og en tillægsbøde på 11 mio. kr. Den ubetingede del af straffen fra dommen af 23. februar 2010 blev opretholdt. Den anden blev straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 5,4 mio. kr.

De pågældende modtog dommen.

Til top Sidst opdateret: 17-12-2010 
Retten i HillerødseperatorSøndre Jernbanevej 18 Bseperator3400 HillerødseperatorTelefon: 47338700seperatorEmail: hillerod@domstol.dk