Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Bøde for at fange og bortkøre racekat 
30-03-2015 

En mand er blevet straffet med 6 dagbøder på hver 400 kr. for at bortføre en kat.

Den pågældende mand, der bor i et almindeligt parcelhuskvarter, var tiltalt for hærværk ved at have bortskaffet en racekat til en værdi af 10.000 kr.

Den tiltalte mand havde i sin have opsat et bur med tunfisk for at indfange katte på sin grund og fjerne dem. Han fangede en racekat tilhørende en anden beboer i området og kørte katten til et skovområde 10 km væk, hvor han slap den fri. Katten blev senere fundet meget afkræftet.

Manden blev fundet skyldig og straffet med 6 dagbøder på hver 400 kr. Kattens værdi blev skønsmæssigt fastsat til 5.000 kr.

Retten i Hillerøds dom den 19. marts 2015 i sag SS 8-3570/2014.

Til top Sidst opdateret: 30-03-2015 
Retten i HillerødseperatorSøndre Jernbanevej 18 Bseperator3400 HillerødseperatorTelefon: 47338700seperatorEmail: hillerod@domstol.dk