Retten i Hillerød har i dag afsagt dom i en straffesag mod en 43-årig mand, som var tiltalt for seksuelle krænkelser begået mod hans datter født i 1992
Domsmandsretten fandt det bevist, at faderen i hjemmet havde begået et antal af forskellige seksuelle krænkelser mod sin datter, fra datteren var 3-4 år og indtil hun var 14 år, herunder flere tilfælde af voldtægt og anden seksuel omgang end samleje.
Faderen, som ikke tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet, blev derfor idømt fængsel i 7 år for overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, stk.1, og § 222.
Faderen har anket sagen til Østre Landsret med påstand om frifindelse.
Retten i Hillerød
Den 10. november 2008