Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

4 års fængsel for seksuelt misbrug af mindreårige drenge 
22-08-2012 

36-årig mand fra midtsjælland dømt for anden kønslig omgang end samleje – herunder oral- og analsex med drenge på mellem 6 og 14 år.

Retten i Hillerød har den 22. august 2012 afsagt dom i en sag, hvor en mand født i 1976 var sigtet for seksuel omgang med 5 drenge, der på gerningstidspunkterne var mellem 12-14 år – en af drengene, der var mandens nevø, var 6-14 år, da overgrebene fandt sted.

De mere end 30 forhold var begået i perioden fra starten af 1995 til starten af 2012 og omfattede oralsex, anale samlejer m.v.

Forholdene ophørte, da manden blev anmeldt og anholdt af politiet i januar måned 2012.

Tiltalte blev efter sin tilståelse dømt for forholdene og idømt fængsel i 4 år.

Endvidere blev han dømt til at betale de forurettede drenge erstatning for tort på mellem 20.000 og 75.000 kr.

Den dømte tog forbehold for at anke dommen til landsretten.

Til top Sidst opdateret: 23-08-2012 
Retten i HillerødseperatorSøndre Jernbanevej 18 Bseperator3400 HillerødseperatorTelefon: 47338700seperatorEmail: hillerod@domstol.dk