Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

20 dages betinget fængsel for uagtsomt manddrab ved affyring af et haglgevær, som ramte og dræbte en jagtkammerat 
16-03-2011 

Retten i Hillerød har den 9. marts 2011 afsagt dom i en sag, hvor en 43-årig erfaren jæger blev fundet skyldig i uagtsomt manddrab, da han på kort afstand under en jagt uagtsomt affyrede et haglgevær og derved ramte og dræbte en jagtkammerat.
Anklagemyndigheden rejste tiltalte mod en 43-årig erfaren jæger, der under en fælles jagt havde affyret et haglgevær. Skuddet ramte en 40-årig jagtkammerat i ryggen, hvorefter kammeraten døde.

Tiltalte nægtede sig skyldig i uagtsomt manddrab.
De to mænd var taget på jagt den 21. november 2010 i Ølstykke. Tiltalte og den afdøde skulle jage vildtet op. Tiltaltes haglgevær skulle sikres manuelt, men tiltalte kunne ikke huske, præcis hvad der skete i situationen. Ifølge tekniske undersøgelser blev skuddet affyret 0,5-1 meter fra den afdøde. 

Retten udtalte, at tiltalte ved håndteringen af geværet, som var ladt og endnu ikke behørigt afsikret, hvilket ville have forhindret en skudafgivelse, og under omstændigheder, hvor tiltalte stod så tæt på den afdøde, at aktivering af aftrækkeren kunne medføre et skud, der var livsfarligt og som oftest dødelig, havde udvist en sådan uagtsomhed, at han var skyldig i uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241.

Straffen blev fastsat til 20 dages betinget fængsel. Retten begrundede straffens hårdhed med, at der skal udvises betydelig agtpågivenhed ved håndteringen af et jagtvåben, at tiltalte var en erfaren jæger, og at uheldet førte til et dødsfald. Retten bestemte, at tiltalte ikke skal afsone dommen på betingelse af, at han ikke begår noget strafbart i 1 år. Retten begrundede dette med, at afdøde var tiltaltes jagtkammerat, og at tiltalte havde gode personlige forhold. 

Retten i Hillerøds dom den 9. marts 2011 i sag SS 8-4098/2010.
Til top Sidst opdateret: 16-03-2011 
Retten i HillerødseperatorSøndre Jernbanevej 18 Bseperator3400 HillerødseperatorTelefon: 47338700seperatorEmail: hillerod@domstol.dk