Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

16-årig pige dømt for vold 
30-03-2016 

Retten i Hillerød har dømt en 16-årig pige til behandling i Anger Management for vold mod en anden pige.

En 16-årig pige var tiltalt for på et stadion at sparke en anden pige i ryggen, væltet hende ved at hive hende i håret og slå hende flere gange med knyttet hånd i ansigtet.

Den tiltalte pige tilstod at have begået volden. Hun var ikke tidligere straffet, og Kriminalforsorgen anbefalede hjælpeforanstaltninger efter serviceloven og behandling i Anger Management.  

Retten udmålte straffen til fængsel i 60 dage.

Straffen blev gjort betinget og skal ikke afsones på betingelse af, at tiltalte ikke begår ny kriminalitet i to år, at tiltalte er under tilsyn af Kriminalforsorgen i et år og deltager i behandlingsprogrammet Anger Management, og at tiltalte undergiver sig foranstaltninger efter servicelovens § 52 efter kommunens bestemmelse.

Retten i Hillerøds dom den 7. marts 2016 i SS 9-596/2016.

Til top Sidst opdateret:  
Retten i HillerødseperatorSøndre Jernbanevej 18 Bseperator3400 HillerødseperatorTelefon: 47338700seperatorEmail: hillerod@domstol.dk