Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Ny retspræsident ved Retten i Herning 
03-03-2014 

Ny retspræsident ved Retten i Herning
 
Retten i Herning har fra den 1. marts 2014 fået ny retspræsident.
Henrik S. Stamp fratrådte med udgangen af februar 2014 stillingen som følge af alder.
Dommer Steen Friis Nielsen er samtidig blevet udnævnt til ny retspræsident.
Steen Friis Nielsen kommer fra en stilling som dommer ved Retten i Kolding. I forbindelse med sin tiltræden udtaler Steen Friis Nielsen: ”Jeg ved, at jeg kommer til et veldrevet embede med dygtige medarbejdere.
Jeg vil arbejde for at fastholde Retten i Herning som en god arbejdsplads med glade og dygtige medarbejdere. Jeg vil dog også arbejde for, at retten lever op til domstolenes værdier, herunder at vi har fokus på en ensartet sagsbehandling med korte sagsbehandlingstider.
Jeg vil videreføre et godt og konstruktivt samarbejde med vore samarbejdspartnere. Endelig vil jeg arbejde helt målrettet mod, at retten bliver en moderne serviceinstitution, hvor der anvendes digital kommunikation og digital sagsbehandling for at yde den bedst mulige sagsbehandling.”
Rettens personale glæder sig til samarbejdet med den ny retspræsident og har her til morgen budt ham velkommen.
Til top Sidst opdateret: 03-03-2014 
Retten i HerningseperatorHaraldsgade 28seperator7400 HerningseperatorTelefon: 99686000seperatorEmail: herning@domstol.dk