Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i sag om medicinsk børnemishandling (Münchhausen by proxy). 
07-02-2019 

 
 
Retten har i en nævningesag fundet en 36-årig mor skyldig i grov vold og mishandling af sin søn ved over en periode på godt 5 år – mens sønnen var mellem godt 1 år og godt 6 år – systematisk at have tappet blod af sønnen ved hjælp af et såkaldt centralt venekateter (CVK). Hun blev frifundet for den del af tiltalen, der gik på, at volden skulle være udøvet under særdeles skærpende omstændigheder. Retten fastsatte straffen til fængsel i 4 år. Blandt dommere og nævninger var der enighed om skyldsspørgsmålet, men ikke om straffastsættelsen.
 
 Sagsnummer: SS 3757/2018
 
Sagen kort fortalt

Sagens forhold angik overtrædelse af principalt straffelovens § 246, jf. § 245, subsidiært alene § 245. Drengen var kort efter sin fødsel blevet indlagt på sygehus. Efter en længere indlæggelse fandt lægerne ud af, at han led af en tarmsygdom. Som led i behandlingen af denne blev han behandlet med kemoterapi. Allerede inden han fik stillet diagnosen på tarmsygdommen, havde han fået lagt et centralt venekateter (CVK).
 
Da han var godt 1 år, fik han konstateret lav blodprocent. Indtil kort før han fyldte 5 år, var han igennem utallige undersøgelser og kortvarige hospitalsindlæggelser med henblik på at få fastlagt årsagen til blodmanglen. I sommeren 2017 indgav en gruppe af læger, der havde deltaget i undersøgelserne af drengen, en anmeldelse til hans hjemkommune. I den anførte de, at årsagen til drengens blodmangel på baggrund af de mange undersøgelser, som drengen havde gennemgået, alene måtte være, at nogen bevidst fjernede blod fra ham. Det var nærliggende at mistænke drengens mor, der var uddannet sygeplejerske for at gøre det ved hjælp af CVK´et. Kommunen videregav anmeldelsen til politiet, der efter at have indhentet en retskendelse hertil i hemmelighed opsatte videoovervågning i lejligheden, hvor drengen boede med sin mor og to ældre søskende. I kraft af denne overvågning lykkedes det at optage videosekvenser, hvor moderen tappede drengen for blod. Det lykkedes også at anholde hende, umiddelbart efter hun havde foretaget en aftapning, men inden hun nåede at skille sig af med det aftappede blod. Da moderen blev anholdt, havde drengen modtaget i alt 110 blodtransfusioner.
 
Sagen var forelagt Retslægerådet med henblik på at få rådets udtalelse om, i hvilken udstrækning drengen som følge af blodaftapningerne havde været i livsfare. Retslægerådet fandt, at han herved kunne have været i livsfare, men at han ikke med sikkerhed havde været det.
 
Dommens resultat
 
Skyldsspørgsmålet
 
Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at kvinden havde tappet blod af sin søn i det tidsrum og i de mængder, der var omfattet af tiltalen. Retten lagde herved bl.a. vægt på hendes delvise erkendelse, indholdet af videooptagelserne og de lægelige oplysninger i sagen. Herved havde hun udsat sønnen for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, der tillige havde karakter af mishandling. Navnlig med henvisning til Retslægerådets udtalelse, og da der ikke forelå oplysninger om, at sønnen som følge af volden havde pådraget sig varige skader, fandt retten det betænkeligt at kvalificere volden som udøvet under særdeles skærpende omstænderheder. Dermed havde hun overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, men ikke § 246. Rettens kendelse herom var enstemmig.
 
Sanktionsfastsættelsen
 
Kvinden var mentalundersøgt. Ifølge den retspsykiatriske erklæring, der blev udarbejdet på grundlag af mentalundersøgelsen, var hun ikke sindssyg, men omfattet af personkredsen i straffelovens § 69. I konklusionen blev det med henvisning til psykologisk testning anført, at hun lider af Münchhausen by proxy. Der kunne imidlertid ikke peges på foranstaltninger, der var mere formålstjenlige end almindelig straf. Dette blev forelagt Retslægerådet, der tiltrådte denne konklusion.
 
Ved udmålingen af fængselsstraffen lagde retten i skærpende retning vægt på karakteren af volden, som drengen over en lang periode var blevet udsat for af sin mor, der var hans primære omsorgsperson. Til at udøve volden anvendte hun de professionelle kompetencer, som hun havde i kraft af sin uddannelse som sygeplejerske. I den lange periode kunne drengen mange gange have været i livsfare som følge af volden. Desuden havde volden medført store gener for drengen og hæmmet hans naturlige udvikling i udpræget grad. I formildende retning lagde retten vægt på, at drengen trods voldens karakter efter de lægelige udtalelser ikke med sikkerhed havde været i livsfare. Det kunne heller ikke med sikkerhed antages, at volden havde medført varige skader på ham, hverken fysisk eller psykisk.
 
På baggrund heraf blev der afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år, 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. Efter stemmeafgivningen fastsatte retten straffen til fængsel i 4 år. Samtlige voterede stemte for at frakende tiltalte retten til at udøve virksomhed som sygeplejerske indtil videre.
 
Dommerne tilkendte drengen en tortgodtgørelse på 80.000 kr., hvilket var det, som drengen via sin bistandsadvokat havde forlangt. Tiltalte havde ikke bemærkninger hertil.
 
Tiltalte valgte efter samråd med forsvareren at modtage dommen.
 
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt i Retten i Herning den 7. februar 2019.
 
Kontaktinformation til parternes repræsentanter
Forsvarer: advokat Rene Knudsen, Herning,
Anklagemyndighed: Specialanklager Pia Koudahl, Midt- og Vestjyllands Politi.
Til top Sidst opdateret: 07-02-2019 
Retten i HerningseperatorHaraldsgade 28seperator7400 HerningseperatorTelefon: 99686000seperatorEmail: herning@domstol.dk