Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i nævningesag 
13-12-2016 

Retten i Herning har den 13. december 2016 fundet en 49-årig mand skyldig i at have dræbt en 50-årig kammerat med knivstik.
 
Drabet fandt sted natten til den 28. januar 2016 i Vildbjerg. Retten lagde i sin begrundelse for skyldsspørgsmålet vægt på, at tiltalte kort efter, at drabet var begået, ringede til sin kontaktperson og sagde, at han havde dræbt sin kammerat. Desuden blev der fundet blod fra afdøde på de bukser og en badesandal, som tiltalte havde på, da han kort efter blev anholdt tæt ved gerningsstedet. Desuden blev der fundet DNA-materiale med samme profil som tiltaltes på skæftet af den kniv, der blev anvendt til drabet. Tiltalte havde såvel til politiet under den første afhøring som i grundlovsforhøret forklaret, at hans kammerat var i live, da tiltalte forlod gerningsstedet. Under hovedforhandlingen ændrede han sin forklaring, således at han nu forklarede, at kammeraten formentlig var død, da tiltalte forlod gerningsstedet.
 
Efter rettens vurdering var det navnlig under henvisning hertil helt usandsynligt, at drabet kunne være begået af andre end tiltalte, der derfor i overensstemmelse med tiltalen blev fundet skyldig i manddrab. Retten fastsatte straffen til fængsel i 12 år. Sagen blev behandlet med nævninger. Såvel rettens kendelse om skyldspørgsmålet som straffastsættelsen var enstemmig.
 
SS 99-2890/2016
 
Til top Sidst opdateret: 13-12-2016 
Retten i HerningseperatorHaraldsgade 28seperator7400 HerningseperatorTelefon: 99686000seperatorEmail: herning@domstol.dk