Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Nye regler om indkaldelse til retsmøder i straffesager 
02-03-2017 

 
 
Fra den 1. marts 2017 har retten fået opgaven med at indkalde tiltalte og vidner i alle straffesager. Hidtil har politiet indkaldt i sager, der behandles med domsmænd og nævninger.
 
Der er også trådt nye regler i kraft om, hvordan indkaldelse kan ske. Disse betyder, at indkaldelse nu som udgangspunkt sker ved, at retten sender en indkaldelse til borgerens e-boks.
 
Det er naturligvis vigtigt, at borgeren reagerer på indkaldelsen og møder til det retsmøde, som indkaldelsen angår.
 
Hvis borgeren ikke gør det, selv om han eller hun har modtaget og åbnet indkaldelsen, men måske blot har slettet den, risikerer man uden yderligere varsel at blive afhentet af politiet og fremstillet i retten.
 
Retten er også begyndt at sende en SMS til alle, der indkaldes i straffesager. Det sker dog kun, hvis retten har et mobilnummer, der med sikkerhed bruges af den, der indkaldes.
Til top Sidst opdateret: 02-03-2017 
Retten i HerningseperatorHaraldsgade 28seperator7400 HerningseperatorTelefon: 99686000seperatorEmail: herning@domstol.dk