D O M
afsagt i 2. afdeling den 18. juni 2007
SS 2-883/2007
Anklagemyndigheden
mod
T
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift fra Midt- og Vestjyllands Politi er modtaget den 8. maj 2007.
T er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 235, stk. 1, ved i tiden mellem den 24. juni 2006 til den 2. august 2006 i Herning fra sin computer via internettet at have udbredt 9 e-mails indeholdende ialt 3 stk. utugtige billeder og 7 stk. utugtige filmklip af personer under 18 år samt ved den 11. oktober 2003 til hjemmesiden www.sol.dk at have oploadet et utugtigt billede af en pige under 18 år.
2.
straffelovens § 278, stk. 1, nr. 1, underslæb, ved i tiden mellem den 19. marts 2004 og den 30. juni 2006 som ansat ved Amtscentret for Undervisning i Ringkøbing amt, A. I. Holms Vej 97, Herning, at have tilegnet sig film- og fotoudstyr og herunder solgt det for ialt 11.600 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Der er endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en computer (DCS (koster nr. 4) i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i begge forhold.
Tiltalte har forklaret vedrørende forhold 1, at han har været ansat på Ringkøbing Amts Undervisningscenter som chatkonsulent. Han filmede for amtsinstitutionen. Han har ingen uddannelsesmæssig baggrund. Han har lavet free-lance arbejde for diverse TV stationer. Han har haft oprettet hjemmesider, hvor han søgte efter modeller. Han havde kun én aktiv hjemmeside ad gangen, men fik ikke altid slettet de gamle hjemmesider. Han søgte kvinder i alderen mellem 25 og 35 år, men der var også yngre kvinder, der henvendte sig. Han har haft nogle af disse med ude at rejse, og han havde en klar sexaftale med fire af dem, hvoraf to var under 18 år, hvilket han var klar over. Det er rigtigt, at han har sendt billeder og filmklip til K. De blev sendt pr. e-mail, og han udvekslede billeder med K. Det er korrekt, at han har sendt 3 billeder og 7 filmklip, således som nævnt i anklageskriftet under forhold 1.
Foreholdt fotos i mappen K-01, side 38 og 39, har tiltalte udtalt, at han mente, at den ene pige var 19 år og den anden netop fyldt 18 år, da billederne blev taget.
Foreholdt K-01, side 51, hvor 2 piger er afbildet, mener han, at den ene var 17 eller 18 år og den anden 19 år, da billederne blev optaget. Sidstnævnte er den samme pige, som var med i Cannes.
Foreholdt K-01, side 70, har tiltalte udtalt, at han var klar over, at pigen var 15 år gammel ved optagelsen. Han har ikke haft sex med hende.
Foreholdt K-01, side 156, har tiltalte udtalt, at han er enig i, at pigen var 15 år gammel.
Foreholdt K-01, side 158, har tiltalte udtalt, at det er korrekt, at pigen var 17 år gammel.
Foreholdt K-01, side 160, har tiltalte udtalt, at det er korrekt, at pigen var 17 år gammel. Det samme er tilfældet med billedet på side 162, idet det er den samme pige. Billedet på side 164 og 166 er ligeledes den samme pige på 17 år.
Han har også optaget videosekvens af 2 piger på henholdsvis 15 og 17 år og sendt denne til K. pr. mail. Han sendte altid sine mails til K. hjemmefra.
Foreholdt B-05, side 9, har tiltalte udtalt, at det er korrekt, at han har oploadet det pågældende billede. Det var første gang, han lavede en hjemmeside. Han betragtede billedet som en kunstmodel. Han kendte ikke pigen og vidste ikke, hvor gammel hun var. Der lå iøvrigt 15 billeder af andre kunstmodeller.
De billeder, han har taget, og som er omfattet af sagen, er optaget i 2005. Han havde gemt dem til eget brug. De havde ligget på hans computer siden da. Han havde ikke udvekslet billeder med nogen, før han fik kontakt til K. Da han søgte en fotokammerat til at tage med på rejsen, indrykkede han en annonce, som K. reflekterede på. Da han havde fået kontakt til K., fortalte han ham, at han havde to modeller over 18 år, som kunne komme med på rejserne, men K. meddelte ham, at han ville have nogen, der var yngre. Han mødte K. 6 gange, måske flere, og han fik tillid til ham. Tiltalte kan ikke huske, hvornår møderne fandt sted. K. lagde imidlertid en fælde for ham. Tiltalte har aldrig solgt billeder. Det studio, som skulle indrettes i København, var blot for at have et sted, hvor man kunne mødes med pigerne. Det var ikke meningen, at han og K. skulle drive en egentlig forretning sammen. Under et af møderne med K. viste tiltalte ham sine billeder, og K. bad ham om at sende dem til ham, hvilket tiltalte herefter gjorde pr. e-mail. K. sendte også tiltalte nogle billeder, som tiltalte betragtede som værende taget af en dårlig fotograf. Fotoet, som angivet B-05, side 9, tog han fra en hjemmeside, hvor alle pigerne skulle være over 18 år. Han havde ingen mistanke om, at pigen skulle være yngre.
Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at det er rigtigt, at han solgte noget fotoudstyr fra amtscentralen, som var kasseret. C havde ansvaret for alt udstyr på amtscentralen. Kasseret udstyr kunne godt se pænt ud, men kunne ikke repareres, hvorfor man kasserede det. Kasseret udstyr blev anbragt i kasser, hvorefter det blev smidt ud i en container. Hvis tiltalte kasserede noget, talte han altid med C om det først. Det udstyr, han solgte til X, var et Cannon kamera. Det havde stået som kasseret på en hylde i 1-2 år, og han solgte det for 1.100 kr. I juni måned hvert år blev der ryddet op på amtscentralen, og ting blev smidt ud. Alle de effekter, han har solgt, tog han fra en container, hvor pedellen havde anbragt dem. Det var C eller ham og tiltalte i forening, som besluttede, hvilke effekter der skulle kasseres. Den maskine, der blev solgt til X var 15-20 år gammel. Den var forældet, da systemet var udgået, og den blev solgt for 3.000 kr. Han kan ikke huske, hvordan han fik kontakt med køberen. Det udstyr, X købte for 2.500 kr., var et videokamera, som var forældet, og som ville koste 4.000 kr. at reparere. C og tiltalte havde sammen besluttet, at det skulle kasseres. Han tog emballagen til videokameraet, som stod andetsteds, og lagde videokameraet i. Det var også et videokamera, som han solgte til C for 2.500 kr. Det ville også have kostet 4.000 kr. at reparere dette, hvorfor det blev kasseret. Han oplyste ikke køberen om, at kameraet var defekt. Det er formentlig også et videokamera, der blev solgt til X for 2.500 kr., som på samme måde var defekt. Alle effekter, som han tog fra containeren, havde ligget der i længere tid. Han rodede ofte i containere om lørdagen for at se, om der var noget, han kunne bruge og eventuelt videresælge. Han har igennem mange år haft interesse i at rode i containere for at se, om der var noget, han kunne bruge.
A har forklaret vedrørende forhold 2, at han har haft forskellige funktioner på Amtscentret for Undervisning. Han har således været almindelig konsulent, afdelingsleder og konstitueret leder af centret. Han har været konstitueret leder fra den 1. oktober 2004 til den 1. januar 2005 samt i perioden fra den 1. juli 2006 til udgangen af året. Når effekter tilhørende amtscentret var defekte og ikke kunne anvendes mere, blev de kasseret. Man måtte ikke som ansat tage de kasserede effekter og sælge dem. Han vil mene, at det var almindeligt kendt, at man ikke måtte dette. I forbindelse med ombygningen af amtscentret i 2005 blev det præciseret, at hvis effekter virkede defekte, blev de overdraget til tiltalte, som traf afgørelse om, hvorvidt de fortsat kunne bruges, om de skulle sendes til reparation eller eventuelt kasseres. Vidnet har set, at der lå tom original emballage i huset. Ved udlånsvideoer var det ikke tiltalte, der alene traf beslutning om, hvorvidt effekterne skulle kasseres.
B har forklaret vedrørende forhold 2, at hun tidligere har været ansat på amtscentralen i perioden 1. januar 2005 til 31. maj 2006. Det var tiltalte, der traf beslutning om, hvorvidt defekt fotoudstyr skulle repareres eller kasseres. Når udstyr var blevet kasseret, måtte de ansatte ikke tage det og sælge det videre. Hun mener også, at det omfattede udstyr, som lå i containeren.
C har forklaret vedrørende forhold 2, at han er ansat på amtscentralen på lageret. Han står blandt andet for udlån af kameraer. Han har forstand på fotoudstyr, og det er tiltalte, der har lært ham herom. Når man fik udlånt udstyr hjem igen og konstaterede, at det ikke var i orden, gik vidnet videre til tiltalte og spurgte, om det kunne eller skulle repareres. Tiltalte havde det overordnede ansvar for det. Når man skulle købe nyt udstyr, var det også tiltalte, som traf beslutning om det. Når man købte nyt, gemte man emballagen i garantiperioden, hvorefter den blev smidt ud. Når effekter blev kasseret, røg de ud i containeren. De kasserede effekter var ikke noget værd. Man måtte ikke tage effekter, som var kasseret, med hjem.
E-mails sendt mellem tiltalte og K. blev dokumenteret.
De i sagen omhandlede fotos og still-billeder fra videoklip blev dokumenteret.
Rettens bemærkninger:
Ad forhold 1:
Ved bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 235, skal det være godtgjort, at tiltalte havde forsæt i relation til ofrets alder, at billedet/filmklippet er utugtigt, og at der er sket en udbredelse af billedmaterialet.
Retten bemærker følgende vedrørende de enkelte billeder/videoklip:
Bilag B-05 side 9 - billede af en mindreårig pige, som poserer nøgen på en sten ved vandet uden seksuel aktivitet: Retten finder ikke, at den pågældende klart fremtræder som yngre end 18 år. Når henses hertil og til tiltaltes forklaring om, at han ikke kendte pigen og ikke vidste, hvor gammel hun var, findes tiltalte at måtte frifindes for den rejste tiltale vedrørende dette billede allerede på grund af manglende forsæt.
Bilag K-01 side 38-39 og side 51 - 2 billeder af 2 piger i seksuel aktivitet samt et videoklip vedrørende samme 2 piger i seksuel aktivitet: Det kan lægges til grund, at den ene af pigerne var 19 år, da optagelserne fandt sted. For så vidt angår den anden pige finder retten ikke at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at hun var fyldt 18 år på optagelsestidspunktet. Retten bemærker herved, at pigen, som hun fremstår på foto, bilag K-01 side 195, heller ikke fremtræder som yngre end 18 år. Tiltalte frifindes derfor også for tiltalen vedrørende disse billeder og videoklip på grund af manglende forsæt.
Bilag K-01 side 70 - billede af en pige, som poserer nøgen uden seksuel aktivitet: Retten bemærker, at tiltalte ifølge sin egen forklaring var klar over, at pigen var 15 år, da optagelsen fandt sted. Uanset billedet er uden seksuel aktivitet, finder retten, at det må betragtes som utugtigt, når henses til, at billedet fokuserer på pigens kønsdel og bryster, uden at det fremtræder som havende kunstnerisk værdi. Da billedet pr. mail er sendt til en anden person, findes det at være udbredt, hvorfor tiltalte findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, vedrørende dette billede.
Bilag K-01 side 156 - videoklip af 1 pige med seksuel aktivitet: Tiltalte har erkendt, at pigen var 15 år. Da klippet klart må anses for utugtigt, og da det ligeledes ved fremsendelsen til en anden person må anses for udbredt, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, vedrørende dette filmklip.
Bilag K-01 side 158 - videoklip af 1 pige med seksuel aktivitet: Tiltalte har erkendt, at pigen var 17 år. Med samme begrundelse som ovenfor under K-01 side 156, findes han skyldig i den rejste tiltale.
Bilag K-01 siderne 160, 162, 164 og 166 - videoklip af samme pige med seksuel aktivitet: Tiltalte har erkendt, at pigen var 17 år. Med samme begrundelse som ovenfor findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale.
Ad forhold 2:
Indledningsvis bemærkes, at tiltalte har erkendt at have solgt fotoudstyr, som ifølge hans forklaring var kasseret fra Amtscentret. Efter de afgivne vidneforklaringer lægger retten til grund, at det var tiltalte, der traf beslutning om, hvorvidt defekt fotoudstyr skulle repareres eller kasseres. Det lægges endvidere til grund efter de afgivne forklaringer, at det ikke var tilladt de ansatte at tage kasserede effekter med hjem eller sælge dem. Retten finder herefter, at tiltalte har benyttet sig af sin adgang til at råde over og træffe beslutning om eventuel kassation af de pågældende effekter til at tilegne sig disse, hvorefter han videresolgte dem og derved skaffede sig en uberettiget vinding. Han findes derfor skyldig i den rejste tiltale for underslæb.
Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage efter straffelovens § 235, stk. 1.
Da det ikke findes påkrævet, at den efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, forskyldte straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, at spørgsmålet om fastsættelse af straffen herfor udsættes som nedenfor bestemt.
Ved strafudmålingen for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, har retten taget hensyn til den strafskærpelse, der var tilsigtet med lov nr. 228 af 2. april 2003 med ændring af straffelovens § 235. Uanset der alene domfældes for udbredelse af 1 utugtigt billede og 6 videoklip til én person, har retten fundet anvendelse af fængselsstraf påkrævet under henvisning til ovennævnte strafskærpelse. Fængselsstraffen er endvidere gjort ubetinget, da retten ikke har fundet anledning til at fravige udgangspunktet om, at der i sager om overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, idømmes en ubetinget frihedsstraf. Når henses til omfanget af udbredelsen har retten fundet det rimeligt undtagelsesvis at bestemme, at hele fængselsstraffen anses for udstået med varetægtsfængslingen, jf. straffelovens § 86, stk. 1.
Ved straffastsættelsen for overtrædelse af straffelovens § 278 har retten under henvisning til, at tiltalte ikke tidligere er straffet samt beløbets størrelse fundet, at sagen vedrørende dette forhold kan afgøres med en betinget dom uden straffastsættelse.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. september 2006 til den 28. september 2006.
En nedlagt konfiskationspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 30 dage, som anses for udstået med varetægtsfængslingen.
Fastsættelsen af den tiltalte iøvrigt forskyldte straf udsættes og bortfalder, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:
Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger.
En computer DCS (Koster nr. 4), som taget i bevaring af politiet, konfiskeres.