DOM
Afsagt den 31. august 2004 i sag nr. : BS 1-1555/2003
POP
mod
Ikast kommune
Rådhustorvet 1
7430 Ikast
og
Naturgas Midt-Nord I/S
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Under denne sag, som er anlagt den 8. september 2003, har sagsøgeren, POP, påstået de sagsøgte, Ikast kommune og Naturgas Midt-Nord I/S, dømt til at anerkende, "at den af sagsøgte 1 den 22.04.1997 trufne ekspropriationsbeslutning, ifølge hvilken der nedgraves en 280 m lang gasledning over sagsøgers ejendom matr.nr. *, Ikast, er ugyldig, samtidig med at de sagsøgte tilpligtes at sørge for fysisk lovliggørelse heraf."
Subsidiært at anerkende, "at den af sagsøgte 1 den 22.04.1997 trufne ekspropriationsbeslutning, ifølge hvilken der nedgraves en 280 m lang gasledning over sagsøgers ejendom, er ugyldig, hvorefter sagen hjemvises til fornyet behandling i Ikast Kommune.
De sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande i påstandsdokument anført:
"1. At Ikast kommune ikke har været berettiget til at delegere dele af sagsbehandlingen til Naturgas Midt-Nord I/S.
2. At Ikast kommune ikke som anført i vejlovens § 48 og 49 selvstændigt har behandlet sagsøgers ændringsforslag.
3. At byrådsmedlem, EN, har været inhabil i forbindelse med behandlingen af ekspropriationen over sagsøgers ejendom.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt der ikke skal ske fysisk lovliggørelse, skal sagen hjemvises til fornyet behandling i Ikast kommune således, at ekspropriationsbeslutningen kan foretages på et korrekt og lovligt grundlag."
Sagsøgte, Ikast kommune, har til støtte for sin påstand i påstandsdokument anført:
"at Ikast Kommune ikke har delegeret dele af sagsbehandlingen til Naturgas Midt-Nord I/S,
at hvis mindre dele af sagsbehandlingen har været udført af Naturgas Midt-Nord I/S, har det været lovligt,
at Ikast Kommune selvstændigt har behandlet sagsøgers ændringsforslag,
at byrådsmedlem EN ikke har været inhabil i forbindelse med behandlingen af ekspropriationen over sagsøgers ejendom,
at der ikke er udvist sagsbehandlingsfejl af nogen art af sagsøgte,
at der med bindende virkning er indgået aftale mellem parterne,
at såfremt der er tale om sagsbehandlingsfejl, er der ud fra en modificeret, konkret væsentlighedsbedømmelse ikke tale om en mangel af en sådan karakter ved sagsbehandlingen, at denne kan medføre ugyldighed,
at såfremt retten skulle komme til det resultat, at der foreligger sagsbehandlingsfejl, skal afgørelsen alligevel stå ved magt, idet der vil være tale om unødigt værdispilde, såfremt transmissionsledningen skal opgraves, idet en efterfølgende ekspropriationsforretning vil medføre samme resultat, og
at en hjemvisning til fornyet behandling i Ikast Kommune alene vil være en unødvendig fordyrelse af sagen."
Sagsøgte, Naturgas Midt-Nord I/S, har til støtte for sin påstand i påstandsdokument anført:
"at sagsøgte Naturgas Midt-Nord I/S ikke er rette sagsøgte.
Det bestrides, at Naturgas Midt-Nord I/S har udvist nogen form for fejl og forsømmelse."
Det fremgår blandt andet af sagen, at sagsøgeren ved brev af 9. august 1999 har klaget til Indenrigsministeriet over tilsynsrådet for Ringkøbing Amts udtalelse om Ikast kommunes ekspropriation af en del af sagsøgerens ejendom, matr. nr. *, Ikast, til fordel for etablering af en naturgasledning. Tilsynsrådet, hvortil sagsøgeren har klaget, traf afgørelse om, at Ikast kommune ikke har handlet i strid med de kommunale styrelsesregler.
I Indenrigsministeriets skrivelse af 20. november 2001 anføres, at det er ministeriets opfattelse, "at Ikast Kommune ikke lovligt kunne bemyndige Naturgas Midt-Nord I/S til at fremsende det i sagen omhandlede projektforslag til lodsejerne og indvarsle disse til åstedsforretningen, ligesom ministeriet finder, at Ikast Kommune ikke handlede lovligt ved at overlade det til Naturgas Midt-Nord I/S at indbringe eventuelle erstatningsspørgsmål for taksationsmyndighederne. Indenrigsministeriet finder endvidere, at Ikast Kommune ikke handlede i overensstemmelse med varmeforsyningslovens §§ 16 og 18, jf. vejlovens § 49, stk. 1, idet Ikast Kommune ikke foretog nogen selvstændig vurdering af fordele og ulemper ved Deres ændringsforslag. Endelig finder Indenrigsministeriet, at byrådsmedlem EN var inhabilt i forbindelse med de i sagen omhandlede udvalgsmøder."
I Indenrigsministeriets skrivelse er der en fremstilling af sagen.
Parternes advokater har i det væsentlige erklæret sig enige i denne sagsfremstillingen, hvorfor denne er vedhæftet dommen som bilag.
IM har forklaret, at de har boet på ejendommen siden 1983. Ejendommen er på cirka 55 ha. De har nogle heste og mink. De bor i et gammelt stuehus, som ligger meget tæt på vejen, og dette vil de gerne på et tidspunkt flytte op på en lille bakketop.
De hørte første gang om naturgasledningen i forbindelse med det første brev, de fik herom. De kunne imidlertid ikke herud af se, hvor det var meningen, at ledningen skulle graves ned. Hun gik herefter til Ikast kommune for at få at vide, hvad sagen drejede sig om. BD, som hun talte med, sagde, at det var projekteret, og at det ikke kunne laves om. Hun fik nogle tegninger, men hun kunne ikke heraf se, hvor ledningen skulle ligge. Hun fik at vide, at hun skulle afvente noget materiale fra Naturgas Midt-Nord. På et tidspunkt fik de en indkaldelse med kortbilag, men da de var forhindret i at møde på grund af en retssag i Århus, fik de en nabo til at møde for sig. De havde givet naboen et forslag med til mødet om at flytte ledningen. Deres forslag kunne tage højde for, at de kunne bygge et nyt stuehus andetsteds på grunden oppe på førnævnte bakke. Efter at naboen havde afleveret kortbilaget, fik de et brev fra Naturgas Midt-Nord. Hun kunne imidlertid ikke forstå, at man kunne lave et færdigt projekt, før der havde været en høring. Den 31. juli 1997 havde hun et møde med KM, R og D fra Naturgas Midt-Nord, som ville have en underskrift på tilbudet. Hun sagde imidlertid, at de gerne ville have ændringsforslaget behandlet, før der blev truffet en afgørelse. KM sagde, at det var ham, der skulle ekspropriere, derfor skulle de skrive under. Under mødet blev der taget kontakt til EH, som åbenbart havde sagt, at de ikke skulle tage deres forslag i betragtning. Dette fik hun også bekræftet af EH bagefter.
På et tidspunkt blev de indkaldt til et møde i fogedretten, og hun kan bekræfte, at de skrev under på et forlig der. I fogedretten mødte KM og D fra Naturgas Midt-Nord. I fogedretten fik de besked på, at de kunne komme i spjældet, og at deres heste kunne blive flyttet, hvis de ikke rettede sig ind efter Naturgas Midt-Nord´s ønsker. De var naturligvis ikke helt tilfredse hermed, men de var bange for at komme i spjældet, og hvis de kom i spjældet, var der jo ikke nogen til at passe dyrene. Derfor skrev de under. Hun kan bekræfte, at der også var en dommer med fra rettens side, og han hørte også på, at de blev truet til at skrive under. De spurgte også om, om sagen ikke kunne udsættes, således de kunne få en advokat med, men det kunne der ikke blive tale om. Hun mener bestemt, at ledningen efter deres forslag kan lægges ind på ENs jord, hvor der i forvejen er elmaster, som er servitutbelagte.
BD har forklaret, at han er ansat i miljøafdelingen ved Ikast kommune. Der har tidligere i kommunen været lignende projekter, hvor man har fulgt samme fremgangsmåde som i denne sag. Han ved ikke, hvem der har besluttet, at forretningsgangen er som tilfældet er. Der er tale om, at kommunen overlader det praktiske papirarbejde til Naturgas Midt-Nord. Det er imidlertid kommunalbestyrelsen, som skal træffe de principielle beslutninger om linieføring og godkender de priser, som aftales undervejs. Kommunen er således orienteret om hele forløbet. Det er ikke usandsynligt, at han har haft en samtale med sagsøgeren eller dennes ægtefælle før åstedsforretningen, men på dette tidspunkt havde han ikke viden om linieføringen. Han erindrer ikke, om de på et tidspunkt havde fået høringssvar inden åstedsforretningen, men muligvis har de fået et svar fra den nærliggende golfbane.
Ændringsforslaget fra sagsøgeren blev sendt til ham fra Naturgas Midt-Nord. Det gik derfor ind i forvaltningen, hvor de har talt om det. Det var imidlertid det økonomiske, som gjorde, at forslaget ikke kunne følges. Fra sagsøgerens side var der ingen antydning af, at de skulle gøre brug af jorden til bygning af et nyt stuehus.
I forvaltningen gjorde han sig i hvertfald ikke tanker om, at nogen kunne være inhabil. Det forslag, som kom til Teknik- og Miljøafdelingen, indebar ikke en linieføring over ENs jord på matr.nr. **. Det var ham, der skrev dagsordenen, som lagde op til ekspropriationsbeslutningen. De sagsbehandlingsskridt, som Naturgas Midt-Nord har truffet, er således ren praktisk sagsbehandling, og de har ikke kunnet træffe nogen afgørelse. Naturgas Midt-Nord har efter hans opfattelse intet foretaget på egen hånd. Han kan bekræfte, at der var et møde den 5. december 1996 med Naturgas Midt-Nord, hvor der overordnet blev talt om naturgasledningen, men det var rent administrativt. Sagsøgerens forslag til en alternativ linieføring er ikke behandlet politisk, det vil sige spørgsmålet har ikke været hverken i udvalg eller i byrådet.
TN, Naturgas Midt-Nord har forklaret, at han ikke var med i begyndelsen af sagen. Formålet med naturgasledningen var, at de skulle have løst tre problemer. Der var dels et industrielt formål, eftersom der skulle lægges ledning til et farveri, dels skulle man forstærke forsyningssituationen i Ikast by, som en ringforbindelse fra et net til et andet, det vil sige at man skabte mulighed for at forsyne nye kunder og for det tredie mulighed for at forsyne to individuelle kunder herudover.
De arbejder efter bekendtgørelse nr. 139 af 15. marts 1991 om varmeplanlægning m.v. Det vil sige, at man her har et ekspropriationsgrundlag. Den procedure, som man har anvendt i forbindelse med denne sag, bruges i samtlige midt- og nordjyske kommuner, det vil sige, at der er tale om ganske sædvanlig procedure. Der er tidligere i andre sager blevet klaget til Energiministeriet over enkelte projekter, men man har aldrig herfra fået nogen påtale om, at den fremgangsmåde, man fulgte, var forkert. Han har ikke på noget tidspunkt fået påtalt, at det er dem, der træffer afgørelse, for det er det jo rent faktisk ikke. De har alene ydet bistand og ikke nogetsteds fået at vide, at dette var betænkeligt. Der er efter hans opfattelse alene tale om en forberedende sagsbehandling.
HB har forklaret, at han er drifts- og anlægschef, og at han blev bedt om at deltage i åstedsforretningen. Det er korrekt, at sagsøgerens ændringsforslag blev overbragt dem af en nabo. De kiggede på det på stedet. Den person, der var mødt fra Naturgas Midt-Nord, H, vurderede, hvilke fordele og ulemper dette indebar, herunder at omkostningerne var større end ulemperne. Som han erindrer det, traf de en pragmatisk beslutning om, at det ganske enkelt ville blive for dyrt at følge sagsøgerens alternative linieføring. Forslaget blev herefter sendt til Ikast Kommune, men blev ikke behandlet politisk. Det er muligt, at der ikke står noget om ændringsforslaget i referatet fra åstedsforretningen. Det var vist nok en' fra Naturgas Midt-Nord, som skrev protokollen og sendte den ud bagefter.
EN har forklaret, at han er landmand, og at han sidder i kommunalbestyrelsen. I 1997 sad han både i Teknik- og Miljøudvalget og i Økonomiudvalget. Da Naturgas Midt-Nord ønskede en gasledning, kom det på dagsordenen i Teknik- og Miljøudvalget. Han mener, at kommunen var en slags formidler mellem Naturgas Midt-Nord og borgerne. Spørgsmålet blev meget kort behandlet. Han fik følelsen af, at det eventuelt kunne ramme hans jord, men han tænkte ikke videre over det, da der i forvejen lå 2 gasledninger der. Han fik alene indkaldelse til en åstedsforretning vedrørende noget jord, han har på Evej sammen med en søn, men ikke vedrørende den jord, som støder op til sagsøgerens ejendom. Han har aldrig nærlæst spørgsmålet om linieføring ved matr.nr. **, da han ikke lagde noget i det. Han blev da heller ikke kontaktet vedrørende matr.nr. **. Som han ser det, har Naturgas Midt-Nord anbefalet projektet, og i Økonomiudvalget har de givet de formelle tilladelser. Det forslag, der var i Teknik- og Miljøudvalget eller Økonomiudvalget, omfattede ikke stykket ved hans matr. nr. **. Han var ikke til stede, da beslutningen i byrådet blev givet. Det har aldrig strejfet ham, at han kunne være inhabil i sagen, da han kun mente, at kommunen var en slags formidler til borgerne. Først længe efter hørte han, at sagen var kørt i hårdknude. Det er korrekt, at han er nabo til sagsøgeren, men han blev ikke bekendt med, at disse ønskede en anden linieføring. Han fik på et tidspunkt en telefonopringning om, hvorvidt han var villig til at tage noget af gasledningen, men på dette tidspunkt var han blevet beskyldt for at være korrupt, og han afviste da, at ledningen skulle gå over hans jord. Han kan muligvis have talt med en fra Naturgas Midt-Nord herom, men da var sagen gået i hårdknude. Han kan bekræfte, at der er en servitut ved elledningerne, som går over hans ejendom. Han har slet ikke set sagsøgerens ændringsforslag. Han opfattede det således, at kommunen ikke rigtig var engageret i det, da det jo var Naturgas Midt-Nords ledning.
Rettens bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren den 5. august 1997 skrev til Energistyrelsen, hvori sagsøgeren beskrev et møde med JR, ÅD og KM, og hvori sagsøgeren gør gældende, at KM under mødet kontaktede byrådsmedlem EN, og hvori der tillige redegøres for, at B fra sagsøgte, Ikast kommune, afviste deres forslag til linieføring.
Dernæst fremgår det af Energistyrelsens brev af 26. august 1997 til sagsøgeren, at styrelsen mente, at Ikast kommune og Naturgas Midt-Nord I/S har fulgt de gældende procedurer for projektforslaget og ekspropriationen, men styrelsen afviste at realitetsbehandle klagen blandt andet under henvisning til, at fristen var overskredet med flere måneder, og at der var udvist egen skyld ved at nægte at modtage post. I skrivelsen meddelte styrelsen, at afgørelsen kunne indbringes for Miljø- og Energiministeriet, og at spørgsmålet om ekspropriationsaktens lovlighed kunne indbringes for domstolene.
Endelig fremgår det af brev af 29. august 1997 fra den daværende borgmester i Ikast kommune, som svar til sagsøgerens brev, at kommunen har opfordret Naturgas Midt-Nord til at indgå forlig med sagsøgeren, ligesom borgmesteren opfordrede sagsøgeren til at klage til de kompetente myndigheder, hvis sagsøgeren ikke kunne forlige sig med de afgørelser, der blev truffet.
Sagsøgeren var således på tidspunktet for indgåelse af forliget i fogedretten bekendt med, at hans nabo, byrådsmedlem EN i et vist omfang havde berøring med sagen, og hvilken rolle Naturgas Midt-Nord havde i ekspropriationssagen, og var ligeledes bekendt med den måde, som deres ændringsforslag var blevet behandlet på i Ikast kommune.
Når sagsøgeren på trods heraf og efter at være blevet gjort bekendt med ankemulighederne indgik et retsforlig i fogedretten, finder retten, at sagsøgeren er bundet af dette forlig.
Det skal hertil bemærkes, at retten ikke har fundet, at der er noget til hinder for, at Ikast kommune kan bemyndige Naturgas Midt-Nord I/S til at indgå forligsmæssige aftaler med sagsøgeren om linieføringen i fogedretten, idet retten ikke finder, at dette berører kommunens ekspropriationskompetence.
Endelig bemærkes, at sagsøgerens samlevers forklaring om forløbet af fogedretsmødet ikke virkede overbevisende, idet det ikke er sandsynligt og heller ikke på anden måde end ved sagsøgerens samlevers forklaring er søgt sandsynliggjort, at sagsøgeren under fogedretsmødet skulle være blevet tvunget til at skrive under på et forlig af fogedrettens repræsentant og af de for sagsøgte, Naturgas Midt-Nord I/S, mødte personer.
Med disse bemærkninger tages de sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.
Dommens konklusion:
Sagsøgte, Ikast kommune, og sagsøgte, Naturgas Midt-Nord I/S, frifindes.
Statskassen skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte Ikast kommune med 30.000 kr. og til sagsøgte Naturgas Midt-Nord I/S med 25.000 kr.