D O M
afsagt i 7. afdeling den 9. maj 2008
SS 2C-52/2006
Anklagemyndigheden
mod
T
Anklageskrift er modtaget den 5. januar 2006, og tillægsanklageskrift er modtaget den 24. februar 2008.
T er tiltalt for overtrædelse af
1.
dyreværnslovens § 28, stk. 2, nr. 1, og stk. 7, jf. § 1 og § 2, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport med senere ændringer § 46, stk. 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 2, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1729 af 31. december 2006 og EU forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004, bilag 1, kap. 1, pkt. 2, ved den 30. maj 2005 i forbindelse med udøvelse af af erhverv og ansvarlig for en kvægbesætning under CHR.... på H-vej i Aulum-Haderup Kommune at have undladt at behandle en ko (nr. 18155-0614) omsorgsfuldt og forsvarligt, idet tiltalte til trods for, at dyret var drægtig i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden lod det transportere til slagtning på Vejle Eksportslagteri, hvorved dyret under af- og pålæsningen samt transporten har været udsat for væsentlig ulempe,
2.
§ 19, stk. 1, i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 nu bekendtgørelse nr. 481 af 29. maj 2005 § 35, jf. § 5, stk. 2, jf. § 4, ved i nogen tid forud for den 5. juli 2005 på ejendommen H-vej i Aulum-Haderup Kommune som ansvarlig for en kvægbesætning under CHR.... at have opbevaret 800 ml Penovet, selvom midlet ikke var mærket i overensstemmelse med § 50 i bekendtgørelsen herunder med dyreejers navn, udleveringsdato, dyrets nummer og fastsat tilbageholdelsestid ved slagtning,
3.
dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 7, jf. § 1 og § 2, ved i nogen tid forud for den 5. juli 2005 i forbindelse med udøvelse af erhverv og som ansvarlig for en kvægbesætning under CHR .... på H-vej i Aulum-Haderup Kommune at have behandlet 3 kreaturer groft uforsvarligt og derved påført dyrene betydelig smerte, lidelse og væsentlig ulempe, idet:
a. tiltalte til trods for, at ko nr. 1080's højre bagbens haseled gennem flere uger havde været voldsomt hævet og gjort koen ude af stand til at sætte benet til jorden, undlod at give dyret nødvendig, relevant og rettidig behandling eller at lade det aflive,
b. tiltalte til trods for, at ko nr. 1338 var kraftig støttehalt på venstre bagben som følge af klovbrandbyld undlod at lade dyret tilse og behandle af dyrlæge eller lade det aflive,
c. tiltalte til trods for, at ko nr. 1677, der var tydelig støttehalt på venstre bagben og havde muskelsvind i venstre lår med trykning og sårdannelse på låret, og som var mager med indfaldne flanker, alt som følge af en flere uger gammel lidelse i bækken/hofte, undlod at give dyret nødvendig, relevant og rettidig behandling eller lade det aflive,
4.
dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. jf. 2. pkt. jf. stk. 5 og stk. 7, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, ved i nogen tid forud for den 28. april 2006 under udøvelse af erhverv som ejer af ejendommen H-vej i Aulum-Haderup kommune at have behandlet følgende 7 køer groft uforsvarligt som nedenfor nærmere beskrevet:
- ko nr. 41442-1487 var afmagret med tydeligt fremstående hoftehjørner, torn og tværtappe, udtalt svind af lårmuskulaturen i højre bagben, ligesom den havde flere hudafskrabninger og flere bylder,
- ko nr. 53908-2555 var mager, havde kronisk betændelse i klovleddet og i underliggende væv med tydeligt vævshenfald og begyndende bindevævsnydannelse omkring klovleddets ledskål,
- ko nr. 53908-1314 var mager og springhalt på venstre bagben som følge af en brandbyld omkring klovled og klovrand nederst på venstre bagben,
- ko nr. 55328-2570 var støttehalt på venstre bagben med hævelse i klovranden som følge af en brandbyld,
- ko nr. 58732-1628 haltede kraftigt efter kronisk haseledsbetændelse på højre bagben,
- ko nr. 39747-352 var mager med fremstående hoftehjørner, ribben, torn- og tværtappe og støttehalt på venstre bagben med klovbrandbylder,
- ko nr. 55328-2454 havde en kronisk klovbrandbyld og kraftig hævelse omkring højre bagbens klovrand.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har påstået sig frifundet i det væsentlige. Han kan erkende, at køerne nr. 1487, 2555, 352 er behandlet uforsvarligt. De øvrige køer er behandlet forsvarligt og ikke i strid med dyreværnsloven.
Tiltalte har forklaret, at han er ansvarlig for den besætning, der befinder sig på ejendommen H-vej. Det er korrekt, at han den 28. april 2006 havde besøg af dyrlæge SJ. Han gennemgik besætningen sammen med SJ. Ko nr. 1487 var taget fra på grund af sygdom og var anbragt i en boks. Koen er behandlet den 12. april 2006 af besætningens dyrlæge. Han husker ikke, hvorfor koen er taget fra. Koen havde måske ligget natten over, men den havde været oppe at stå dagen før den 28. april 2008. Den havde også været oppe at æde dagen før, idet der var gødning bag den. Han husker ikke, om koen blev tilset af dyrlæge mellem den 12. og den 28. april 2006. Tiltalte havde forinden dyrlæge SJs besøg bestemt sig for, at koen skulle aflives. Tiltalte blev foreholdt forhold 1, bilag 8. Det er korrekt, at tiltalte selv behandlede koen med penicillin fra den 13. til den 15. april 2006. Den blev nok behandlet på grund af ledbetændelse. Ko nr. 2555 var også taget fra og gik i en boks. Koen havde kælvet den 2. april 2006. Han havde den 14. april 2006 meldt den ud af sin malkekvægsbesætning. Tiltalte havde i den forbindelse selv sat en klovsko på den syge klov. Normalt sættes aflastningsskoen på den raske klov. Her drejede det sig om noget betændelse, der kom indefra. Tiltalte havde svært ved at se, hvilken klov der var den syge. Han havde ved en fejl fået sag klovskoen på den forkerte klov. Tiltalte havde tilset koen jævnligt. Den 25. april 2006 mente han ikke, den så ud til at være alvorligt syg, og den 28. april 2006 om morgenen havde den drukket, men den ville ikke rejse sig. Han havde derfor besluttet, at den skulle aflives. Ko nr. 1314 var taget fra og gik i en boks. Den var behandlet 2 gange 4 dage med antibiotika for klovbrandbylder dels den 6. april og dels den 12. april 2006. Det var efter dyrlægebesøg. Han behandlede senere koen med varmt sæbevand. Det, mente han, var en bedre behandling. Han mener, koen var i bedring. Koen kunne godt støtte på benet. Tiltalte ønskede ikke at få koen aflivet, men det blev han pålagt af dyrlæge SJ. Ko nr. 2570. Denne var blevet behandlet med penicillin for klovbrandbyld i perioden 12. til 15. april 2006. Denne ko var også senere behandlet med sæbevand. Han mener, at sæbevandsbehandlingen hjalp. Han husker ikke, om koen mellem den 12. april og 28. april 2006 er blevet tilset af en dyrlæge. Tiltalte har næsten besøg af dyrlæge en gang om ugen. De gennemgår staldene, men kigger ikke på alle dyrene. Senere på dagen den 28. april 2006 havde han besøg af sin dyrlæge. Koen kom igen i behandling med antibiotika, og den blev igen behandlet med sæbevand. Koen kom sig, og den blev slagtet den 16. oktober 2006. Ko nr. 1628 er den 9.-12., 15.-19. og 22.-25. marts 2006 blevet behandlet med antibiotika for haseledsbetændelse. Tiltalte behandlede også denne ko med sæbevand. Koen blev tilset af hans dyrlæge den 28. april 2006, hvor den fik en ny 4-dages behandling med antibiotika. Koen kom på græs og kom sig. Den blev slagtet den 8. august 2006. Tiltalte husker ikke, om han i perioden fra 22. marts til 28. april 2006 har talt med dyrlæge om den pågældende ko. Han vil ikke afvise, at koen haltede kraftigt den 28. april 2006. Ko nr. 352 er den 9. og 22. marts 2006 efter dyrlægebesøg blevet behandlet med 4 dages antibiotika. Tiltalte har efterfølgende behandlet koen med sæbevand. Efter dyrlæge SJs besøg havde tiltalte besøg af sin egen dyrlæge. Koen fik en ny behandling med antibiotika. Koen kom sig og blev slagtet den 8. august 2006 med en slagtevægt på over 600 kg. Ko nr. 2454 var højdrægtig. Den var blevet behandlet med antibiotika den 12.-15. april og 20.-23. april 2006. Koen var også behandlet med sæbevand. Tiltaltes egen dyrlæge vurderede den 28. april 2006 om eftermiddagen, at koen skulle aflives, hvilket skete, selvom den var højdrægtig. Det var ikke tiltaltes sædvanlige dyrlæge, men en afløser, der kom.
På forsvarerens supplerende spørgsmål har tiltalte forklaret, at besætningen på den pågældende ejendom er sammensat af dyr fra mange forskellige besætninger. Dette har givet problemer med megen sygdom. Det har dog hjulpet i de sidste par år.
Vidnet LH har vedrørende forhold 3 forklaret, at han er landmand og mælkeproducent. Han er udlært landmand og har taget uddannelse som agraøkonom. Han har sin egen ejendom, B-vej. Det er korrekt, at han tidligere har drevet H-vej og B-vej sammen med tiltalte i et interessentskab. Det blev opløst 1. januar 2007. De havde delt arbejdet, således at tiltalte havde ansvaret for dyrene på H-vej, og vidnet havde ansvaret for dyrene på B-vej. Den 5. juli 2005 var tiltalte taget på ferie. Vidnet tilså dyrene om morgenen og talte med de ansatte, der havde malket. Han havde ikke set dyrene dagen før, idet det var dagen før, tiltalte var taget på ferie. Tiltalte blev senere på dagen kontaktet af landbetjenten, der oplyste, at der havde været besøg af kredsdyrlægen. Det var vurderet, at 3 af dyrene skulle aflives, og det havde vidnet 24 timer til. Vidnet tog ud på ejendommen for at aflive dyrene. Da vidnet kom ud i marken, rejste køerne sig og løb fra ham. Kort efter kom landbetjenten og 2 kredsdyrlæger til ejendommen. Vidnet hentede læsseredskab og reb for at kunne binde dyrene. De var 3 mand om at fange den ene ko. Alle 3 køer var svære at indfange. Køerne er ikke vant til at blive indfanget og bundet, men de er vant til at blive drevet.
Vidnet dyrlæge HL har forklaret, at han er fagdyrlæge inden for svin og køer. Han har i mange år været dyrlæge for svin, men skiftede i 2000 over til køer. Den 5. november 2003 blev han dyrlæge for tiltaltes besætning. Han startede ny sundhedsrådgivning den 1. november 2006 og tegnede kontrakt med tiltalte den 2. november 2006. Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at han har ordineret Penovet til tiltaltes besætning til efterbehandling af yverbetændelse. Det er korrekt, at flasken ikke var mærket, og vidnet har også vedtaget en bøde for dette. Vedrørende forhold 3. Vidnet blev foreholdt forhold 2, bilag 9, behandlingsrapport dateret 23. juni 2005 for ko nr. 1080. Det er korrekt, at han den 23. juni 2005 tilså og behandlede ko nr. 1080 for en tyk hase med noget stærkt penicillin og noget smertestillende. Han husker ikke, hvornår han efterfølgende så den pågældende ko, men formentlig har han set den en uge eller 14 dage efter. Vidnet er på besøg på ejendommen en gang om ugen. Vidnet blev foreholdt forhold 3, bilag 6, fotos optaget den 5. juli 2005. Han husker ikke, om det var sådan, koen så ud, da han startede behandlingen. Vidnet blev den 5. juli 2005 kontaktet af tiltaltes bror, idet der var besøg på ejendommen af kredsdyrlægen. Vidnet ville godt komme til stede på ejendommen, men det blev afvist. En klovbrandbyld er en bakteriel infektion i kloven. I tiltaltes besætning udvikler klovbrandbylder sig meget hurtigere til en alvorlig infektion i forhold til andre besætninger. En ko kan om morgenen have svage tegn på infektion, og om eftermiddagen er den støttehalt og kraftig hævet. I tiltaltes besætning breder infektionen sig ekstremt hurtigt. Vidnet har også set tilsvarende i enkelte andre besætninger. Tiltaltes besætning er en sammenbragt besætning. Det er givet store problemer med sygdom. Vidnet oplyste, at man regner med, at det er problemer med immunforsvaret. Vedrørende forhold 4. Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 8 og 10. Det er korrekt, at ko nr. 1487 er behandlet med stærk antibiotika. Der blev udleveret medicin til behandling efterfølgende 3 dage. Vidnet mener, at han har set koen en uge efter. Hvis et dyr har været så dårligt, så aflivning var nødvendig, ville vidnet have oplyst tiltalte herom. Han har ingen notater om, hvorvidt han har sat en ko til aflivning, men dette er også normalt. Han har heller ikke notater om, hvorvidt koen var i bedring. Vidnet husker ikke, om han har set ko nr. 2555 med en påsat klovsko i tiltaltes besætning i april 2006. Man påsætter en klovsko, hvis der er behov for at aflaste en syg klov. Klovskoen sættes på den raske klov, så den syge bliver løftet fri af underlaget. Denne behandling kan landmanden selv foretage. Foreholdt at denne ko havde en kronisk purulent nekrotisernde betændelse, forklarede vidnet, at sådanne infektioner kan brede sig lynhurtigt, således at der hurtigt dannes dødt væv. Vidnet blev foreholdt forhold 1, bilag 8 og 9. Ko nr. 1314 er den 12. april 2006 behandlet for klovbrandbyld for anden gang. Han husker ikke, hvornår han herefter så koen igen. Af et notat fra den 20. april 2006 fremgår, at de har drøftet dårlige ben på 4 nye køer. Det er korrekt, at han den 12. april 2006 har behandlet ko nr. 2570 for klovbrandbyld. Den 1. maj 2006 blev koen behandlet for klovbrandbyld for 3. gang i følge et notat. Vidnet vil dog ikke afvise, at der kan være tale om en fejl, således at det kun er 2. gang. Han mener, at han har set koen i mellemtiden, men har ingen notaer herom og heller ikke nogen konkret erindring. Koen gik i et aflukke med dybstrøelse sammen med de øvrige syge dyr. Behandling med varmt sæbevand er meget effektivt, og det bliver anbefalet. Når en ko genbehandles for klovbrandbylder, er det ikke nødvendigvis, fordi den første behandling ikke lykkes. Behandling med penicillin slår bakterierne ihjel. Koen skal herefter restitueres, hvilket ofte sker ved, at de går på græs eller eventuel i en stald med dybstrøelse. Infektionen kan blusse op igen, hvis der er lommer med dødt kød, hvor penicillinen ikke kommer ud og gør sin virkning. Det er korrekt, at han den 9.-12. marts 2006 har behandlet ko nr. 1628 for en tyk hase. Behandlingen kan sagtens være lykkedes. Der vil ofte være sket det, at væv er knust i forbindelse med en tyk hase. Det knuste væv er mere modtagelig for infektioner, og huden vil nemmere give bakterier adgang. Infektionen kan derfor godt komme igen. Med en tyk hase forholder det sig ligesom med klovbrandbylder, at der kan være lommer med dødt kød. Han har ingen notater om, at han har tilset eller behandlet koen fra den 9. marts til den 28. april 2006. Det er korrekt, at han den 20. april 2006 har behandlet ko nr. 2454 for klovbrandbyld. Der kan gå 3-4 dage, inden man kan se en stabilisering af infektionen. Det kan ikke udelukkes, at koen efter den vurdering, SJ har foretaget den 28. april 2006, skulle genbehandles.
Vidnet dyrlæge GB har forevist videooptagelse af ko nr. 1677 fra forhold 3. Det fremgik af videooptagelsen, at koen var tydelig støttehalt, når den bevægede sig. Vidnet oplyste, at de måtte jage med den for at få den til at flytte sig.
Vidnet har forklaret, at han er ansat i Fødevarestyrelsens Veterinærafdeling. I 2005 var han ansat i Herning. Der var kommet en anonym henvendelse til regionen om nogle køer i en fenne ved H-vej. Derfor tog han på besøg på ejendommen den 4. juli 2005, hvor han imidlertid fik oplyst, at ejeren ikke var til stede. Han tog derud igen den 5. juli 2005. Han fandt i en fenne nogle syge køer. Ko nr. 1080 havde en kraftig hævelse af et haseled. Vidnet anså tilstanden for at have varet i nogle uger. Vidnet mente, at koen var uhelbredelig og valgte at aflive den. Koen havde været i behandling med antibiotika og smertestillende 14 dage tidligere. Vidnet mener ikke, at der kan være tale om, at koen kan have fået et tilbagefald, efter behandlingen var afsluttet, og indtil vidnet kom på ejendommen. Vidnet var til stede, da koen skulle aflives. Han mener ikke, der var problemer med at indfange koen. Muskelsvindet er kommet af, at koen ikke har brugt musklerne gennem nogen tid. Koen har ligget meget og havde derfor også et liggesår på højre lår. Ko nr. 1338 havde en klovbrandbyld. Han henviste til det foto, der er optaget. Tilstanden havde varet nogen tid, og koen havde begyndende liggesår på låret og på benet. Endvidere kan det ses på fotoet, at den havde begyndende muskelsvind, ligesom hævelsen strakte sig op over bikloven. En klovbrandbyld vil på et tidspunkt give en halthed, og en ko kan godt blive halt i løbet af natten. Ko nr. 1338 har derimod lidt af brandbylden gennem nogen tid, hvilket ses af hævelsen, den begyndende muskelsvind og de begyndende liggesår. Ko nr. 1677 har ligget meget igennem nogen tid. Det kan ses af, at den var mager og udbredt muskelsvind i venstre lår. Den var ikke alene halt på venstre ben, men den var også ked af at støtte på højre bagben. Det var ikke en brandbyld, der var årsagen, men vidnet kan ikke med sikkerhed sige, hvad årsagen til tilstanden var. Han tror, at det var en lidelse i hoften, men af omkostningsmæssige hensyn valgte man at undlade at obducere hele koen. Den havde også liggesår på venstre lår. Baggrunden for den dårlige fodertilstand var nok også, at den havde ligget meget, idet den så kun kan spise det græs, der er inden for dens rækkevidde.
Vidnet dyrlæge SJ har forklaret, at han var ansat som dyrlæge hos Fødevareregion Nord. Han var den 28. april 2006 på et uanmeldt rutinemæssigt kontrolbesøg på ejendommen Hallundbækvej 18. Ko nr. 1487 lå på siden og stønnede og klagede sig. Vidnet mener, at han forsøgte alt for at få koen til at rejse sig. Koen havde en skade ud for hasespidserne på højre bagben, liggesår og en byld på ryggen. Vidnet mener, at tilstanden har varet 2-3 uger. Koen kan godt have været i kortvarig bedring efter behandlingen den 12.-15. april 2006. Den har dog i hele perioden efter behandlingen tydeligt været syg. En dyrlæge ville have set koens dårlige tilstand, hvis han havde tilset den. Vidnet kan ikke afvise, at koen har været oppe at stå dagen før. Der lå dog så meget gødning bag koen, så han vil vurdere, at den har ligget på det pågældende sted i ca. 1 døgn. Han savede højre hase af og undersøgte den nærmere. Han konstaterede her, at der var tale om en åbning helt ind i leddet. Det har betydet, at det har været meget smertefuldt for koen at støtte på benet. Ko nr. 2555 lå på siden, og så snart vidnet nærmede sig, begyndte den at stønne og brøle. Han mente derfor, at det var synd at prøve at tvinge den til at rejse sig. Han konstaterede, at en klov var løsnet. Der var åbent ind til ledfladen, og det ville derfor være forbundet med megen smerte at støtte på benet. Vidnet mener, at tilstanden har varet i mindst en uge. Det kan eventuelt have været klovskoen, der har siddet fast i en spalte, hvorefter koen har revet benet til sig. Det kan derfor ikke udelukkes, at klovskoen blev sat på den raske klov. Koen skulle mindst en uge forinden have været tilset af en dyrlæge. Det er ikke sikkert, at den kunne have været helbredt, men så skulle den have været aflivet mindst en uge tidligere. Ko nr. 1314 havde en brandbyld og blev påbudt aflivet. Der var muskelsvind i det pågældende ben, som følge af at koen ikke havde støttet på det gennem længere tid. Han mener, betændelsestilstanden har været der gennem længere tid. Det er korrekt, at klovbrandbylder kan udvikle sig hurtigt. Hævelsen kan også komme hurtigt. Imidlertid tager det nogen tid, før der udvikler sig opbrud til overfladen (fistelkanal). En klovbrandbyld kan behandles effektivt, hvis behandlingen igangsættes hurtigt. Går der imidlertid 3-4 dage, før behandlingen startes, kan det være vanskeligt at behandle effektivt. Der burde have været fulgt op på behandlingen den 12. april 2006. Det er ikke sikkert, at der kunne have været indsat en effektiv behandling, men så skulle dyret have været aflivet. Vedrørende køerne nr. 2570, 1628, 352 og 2454 vurderede vidnet, at de skulle tilses af en dyrlæge. Vidnet var ikke sikker på, om de pågældende køer kunne komme sig. Han valgte derfor at give dyrene en chance for at undgå at blive aflivet. Brug af varmt sæbevand kan få betændelsen i klovbrandbylder til at samle sig. Det er ikke en behandling, der kan stå alene, men er et supplement til behandling med antibiotika.
Der har været fremlagt en udtalelse af 25. september 2007 fra Det veterinære Sundhedsråd. Udtalelsen er vedhæftet denne dom.
Rettens bemærkninger:
Vedrørende forhold 1:
Tiltalte har nægtet, at han vidste, at koen var drægtig, da den blev transporteret til slagtning. Det må have formodningen imod sig, at en landmand, der er vidende om, at en ko er drægtig, sender dyret til slagtning. Der er derfor ingen grund til at betvivle tiltaltes forklaring. Dyrlægen, der synede koen ved ankomsten til slagteriet, bemærkede heller ikke, at koen var drægtig. På denne baggrund finder jeg ikke, at tiltalte har udvist en strafbar uagtsomhed, da han som beskrevet i anklageskriftet sendte den drægtige ko til slagtning. Tiltalte frifindes derfor for dette forhold.
Vedrørende forhold 2:
Tiltalte har erkendt forholdet, og hans erkendelse er bestyrket af sagens øvrige oplysninger, hvorfor han findes skyldig efter anklageskriftet.
Vedrørende forhold 3:
Det Veterinære Sundhedsråd har i sin erklæring vurderet, at dyrene ved den manglende pleje og utilstrækkelige veterinærfaglige assistance samt de beskrevne lidelser igennem længere tid har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og varigt men og væsentlig ulempe. Lidelserne har ifølge rådets vurdering været tydeligt erkendbare igennem perioden, hvor lidelserne har udviklet sig. Rådet finder derfor, at køerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Forudsætningen for denne vurdering var beskrevet i rådets erklæring. Om disse forudsætninger har jeg følgende bemærkninger:
Ko nr. 1080: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde en hævelse som beskrevet, og at den var mager og tydeligt springhalt. Læsionerne i hasen er beskrevet i obduktionserklæringen, og jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en varighed af mindst et par uger.
Ko nr. 1338: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde en klovbrandbyld på venstre bagben, som gjorde den tydeligt springhalt. Den havde derudover sår på højre lår, hvor der endvidere var muskelsvind. Jeg finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en varighed af mindst et par uger.
Ko nr. 1677: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde ligget i nogen tid. Den var mager og med udbredt muskelsvind i venstre lår. Det er ikke afklaret, hvad der var årsag til, at koen ikke kunne støtte på bagbenene, men jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en varighed af mindst et par uger.
Jeg finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingerne fra Det Veterinære Sundhedsråd.
Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 3.
Vedrørende forhold 4:
Det Veterinære Sundhedsråd har i sin erklæring vurderet, at dyrene ved den manglende pleje og utilstrækkelige veterinærfaglige assistance samt de beskrevne lidelser igennem længere tid har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst og varigt men og væsentlig ulempe. Lidelserne for disse køer har efter rådets vurdering også været tydeligt erkendbare igennem perioden, hvor lidelserne har udviklet sig. Rådet finder derfor, at køerne har vært udsat for groft uforsvarlig behandling.
Forudsætningen for denne vurdering var beskrevet i rådets erklæring. Om disse forudsætninger har jeg følgende bemærkninger:
Ko nr. 1487: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde en haseledsbetændelse på højre bagben. Den lå og var ude af stand til at rejse sig. Ved haseledet var der en byld med fistelåbninger. Den var afmagret og med muskelsvind. Jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en varighed af mindst et par uger.
Ko nr. 2555: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde en betændelse i kloven på venstre bagben, og den ene klov var delvist afrevet. Koen lå og var ude af stand til at rejse sig. Jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en varighed af mindst et par uger.
Ko nr. 1314: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde en klovbrandbyld på venstre bagben, som gjorde den tydeligt springhalt. Ved klovranden var en fistelåbning, hvorfra der flød med pus. Den led derudover af muskelsvind. Jeg finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en sådan varighed, så tiltalte burde have opdaget det og sat koen i behandling.
Ko nr. 2570: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde en klovbrandbyld på venstre bagben, som gjorde den tydeligt støttehalt. Jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft sådan varighed, så tiltalte burde have opdaget det og sat koen i behandling.
Ko nr. 1628: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde en haseledsbetændelse på højre bagben, som gjorde den tydeligt halt. Den havde været i behandling for lidelsen i hvert fald fra den 9. marts 2006. Jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en sådan varighed, så tiltalte burde have opdaget det og sat koen i behandling.
Ko nr. 352: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde klovbrandbylder på begge bagben, som gjorde den kraftigt halt. Den var mager, og der var fistelåbninger på begge klove. Jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en sådan varighed, så tiltalte burde have opdaget det og sat koen i behandling.
Ko nr. 2454: Efter bevisførelsen finder jeg det bevist, at koen havde en klovbrandbyld på højre bagben, som gjorde, at koen nødigt støttede på benet. Der var tegn på begyndende opbrud fra brandbylden til overfladen, og koen havde været behandlet fra den 20. april 2006. Jeg finder ikke grundlag for at tilsidesætte det faglige skøn af, at læsionerne har haft en varighed, så tiltalte burde have opdaget det og sat koen i behandling.
Jeg finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingerne fra Det Veterinære Sundhedsråd.
Tiltalte findes herefter skyldig i forhold 4. Det findes skærpende, at forhold 4 er begået den 28. april 2006, idet tiltalte mødte i et retsmøde den 3. marts 2006, hvor han var tiltalt og afgav forklaring i forhold 1 til 3.
Straffen fastsættes til en bøde på 23.000 kr., jf. § 19, stk. 1, i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 jf. nugældende bkg. nr. 481 af 29. maj 2005 § 35, jf. § 5, stk. 2 jf. § 4 og efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. jf. 2. pkt. jf. stk. 5 og stk. 7, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T skal betale en bøde på 23.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.